Klaus Rifbjerg skriver et læserbrev i Politiken i dag, som jeg kan være 100% enig med ham i. Fjernsynet bør selvfølgelig bruge den TV-dramatik, som i mange år har samlet støv et eller andet sted og ikke hele tiden drive rovdrift på gamle folkekomedier.
Udgangspunktet kunne f.eks. være en dokumentarudsendelse om Søren Melson. Alle danskere over en vis alder har det hængende i ørerne “Instruktion: Søren Melson”. Det var hørespil og det var TV-dramer. Han døde i 1984 og i nekrologen skriver Jan Stage i Politiken: “Han var ikke det kølige overbliks instruktør men foretrak stærke og spontane udtryksmidler.” Det må vist være en sandhed med modifikationer. Jeg har ikke det dybe kendskab til ham, men det faldt engang i min lod at sikre en del af hans materiale for Det Kongelige Bibliotek. Det vidnede i høj grad om køligt overblik og gennemarbejdning. Manuskripterne til Leif Panduros “Smuglerne” var da spækket med noter. Til Ionescos “Morder uden betaling” var der et hav af tegninger til scenerne.
Dokumentarudsendelsen kunne så passende følges af genudsendelser, der er nok at tage af, på hjemmesiden Dansk film og tv kan man se hvilke. Man skal ikke lade sig distrahere af, at der står “af” Søren Melson ved alt – han er instruktør “af”, menes der. Og Gull-Maj Norin er han ikke bror til men var han gift med! Så går vi igang, går i gang går igang…
(Jeg kan ikke engang finde et foto af ham på nettet at henvise til…)
ps til særligt interesserede:
I KB’s Håndskriftafdeling har bidraget til Søren Melson samlingen signaturen: 1981, 152.
Tags: Aviskommentar, Klaus Rifbjerg, Søren Melson
