
Til hvem?
I en blog læser jeg en som er begejstret for et nyt tællersystem, og hun siger, at hun vil til at bruge tællingerne til i højere grad at skrive om de emner, som har flest læsere. Hvis man er købmand, må man have de varer, folk efterspørger. Men jeg skriver her, om det der optager mig. Jo der er emner, som ikke har haft mere end en enkelt besøger i lang tid – så er det interessant, når jeg hører fra vedkommende og vi får en dialog.
Engang havde jeg bestilt en bog på UB2, og da jeg fik den, var der en hilsen fra den forrige låner [Erik Dal!], som godt ville i kontakt med hin enkelte, som dyrkede samme emne som han!

Sprog
Hvis man kun kan dansk dårligt, vil man måske gå fejl af udtrykket ”din ånd” og tro, det er et udtryk for værdsættelse.
Måske må vi indstille os på at ordet ”neger” kun kan misforstås og har fået klang af ”nigger”. ”Nigger” opfattede vi som nedsættende, men ikke ”neger” ”De hvide” husker jeg kun som et nedsættende udtryk.
Når muslimer efter at have nævnt profeten siger: ”Fred være med ham” skurrer det i mine ører. Fordi det i dansk har haft en helt anden betydning. Det betød så meget som ”Lad ham nu være, det er problemet som sådan, vi diskuterer” – personen var i og for sig ligegyldig. Måske et eksempel: ”Nå Jens Pedersen? Ja fred være med ham, men jeg mener nu at [sådan og sådan….]”.

Tegningen i hovedet
Når muslimer ikke må tegne profeten, jøderne vel heller ikke gud, så har jeg altid troet det handlede om at afværge billedtilbedelse og altså afguderi. Og at det var af samme grund protestanterne lavede billedstorm. Det lyder da som om det kunne være fornuftigt ud fra udgangspunktet.
Man kan så spekulere på, hvad systemerne har tænkt om de billeder, som ethvert menneske med visuel intelligens tegner i sit eget hoved af gud og profeten? Har der været en særlig fordømmelse af forestillingerne om gud, profeten og de hellige i øvrigt? – eller lader man bare som ingenting? Er de visuelt begavede bare ikke nået så langt frem i systemerne, så fænomenet derfor er ukendt for de herskende?
Tags: Aviskommentar, religion, Som Dag til Dag, Venstre
februar 15, 2008 kl. 7:50 am |
Tror det er rigtig godt
for de allerfleste
at de ikke kan se
tegningerne
i mit hoved
.
februar 15, 2008 kl. 9:00 am |
Jeg tror på
de er der
hos alle
hvorfor dog så
hidse sig op
over sølle
papirtigre
når de selv
ser meget mer
hvem i alverden
får det
på dagsordenen
nu prøver vi