Godt råd i kristetider

 

Økonomisk opbevaring af deodorant med buet hætte.

 

 

Hvordan forbrugeren kan gå til modangreb

 

Producenten kan være interesseret i at kunderne køber en vare med større frekvens, end det strengt taget er nødvendigt. Lad os sige at varen er en deodorant.

Hvordan øger han så salget med 5-10 %?

Deodoranten sælges i en beholder af dette udseende (fig1). For forbrugeren er denne beholder praktisk, fordi den kan ’stå på hovedet’, når beholderen er ved at være tom.

Hvis forbrugeren nu forhindres i denne anbringelse f.eks. med en beholder af dette udseende (fig 2) – vil 5-10 % af indholdet ikke blive brugt, fordi forbrugeren synes det tager for lang tid, inden indholdet er nået  frem til kuglen, hvormed deodoranten påsmøres, hvorfor vedkommende køber en ny!.

Hvad gør så den kloge forbruger?

Da deodoranten som oftest befinder sig på toilettet, er hjælpen nær!

Beholderen passer perfekt ind i en toiletrulle!

Enten kan nu forbrugeren anbringe deodoranten i den ekstra toiletpapirrulle, som altid bør findes på toilettet (fig 3), elle deodoranten kan anbringes i den tomme rulle (Fig 4).

Måske er den tomme rulle en anelse for stor, hvilket ikke betød noget, da der var papir om, som støttede deodoranten.

Er rullen for stor til deodoranten, vil den buede hætte forhindre arrangementet, med mindre man træffer særlige foranstaltninger.

Mange har en skammel på toilettet, en af de gammeldags, nu afsyrede med ’håndtagshul’ i midten. (fig 5). Man anbringer deodoranten indført i den tomme toiletpapirsrulle oven over håndtagshullet, således, at rullens kanter hviler på skamlen. Deodorantens diameter er større end håndtagshullet bredde, således at håndtagshullet vil give plads til den buede hætte, uden at deodoranten falder igennem. På denne måde kan deodoranten trods den runde hætte opbevares omvendt og forbrugeren udnytte den til sidste dråbe. (fig 6).

Når producenten bliver opmærksom på, at forbrugeren er gået til modangreb, kan han vælge at gøre beholderen så bred, at den ikke kan komme ned i toiletpapirsrullen.

Han kan også vælge selv at producere en holder, hvori deodoranten kan stå på hovedet. Holderen sælges da langt over produktionsprisen. Med en rimelig markedsføring vil han kunne få enhver forbruger til at føle, at det her foreslåede arrangement er for primitivt og anse den holder, producenten tilbyder for smart, morsom, måske børnevenlig. Det bør kunden ikke falde for i en krisetid. Endnu er vi dog ikke nået til den fase i udviklingen.

 

Følg eventuelt min kategori ’crazy’ for andre gode forslag -

per-olof.dk februar 2009

Hvordan er et rigtigt menneske? Digt af Per-Olof Johansson i Ledsager feb. 2009

Aktiviteten har i og for sig ikke været større denne måned end nogen anden – men diverse offentliggørelse har villet frem netop i denne måned.

Læserindlæg i Informations tillæg Bøger: Kultur til salg.

Digt i Ledsager, Gigtforeningens blad. Artiklerne kan læses på nettet, dog ikke mit digt, derfor bragt herover!

Artikel i Nyt for Bogvenner side 7 om Chip Kids bogomslag

Bidrag i Nøglehullet, medlemsblad for Lokalhistorisk Arkiv og Forening for Allerød Kommune, dels referat fra 100-års dagen for Harald Søbye i Blovstrød Kirke, dels klumme om ‘Lurendrejerrier’ om to sæt lurkopier.

Artikel af Ulla Danielsen i Husflid 1/2009 om spånkurve ‘Den bedste købmandskurv’ på  baggrund af interview med mig.

Udvalg af Bonde-Practica

vignet

Det er uge 9 og jeg huskede endnu engang at opdatere min Bonde-Practica-blog…

Hvem er det

Hvem er det? ©per-olof johansson

 

Et billede dukker op – ikke set siden stregerne blev slået – og jeg tænker: Hvem er det? Værket er ikke kunstnerens forlængede arm – ikke halen, tabt under flugten – det er sit helt eget personnummer.

Ny formulering af fremskridtet

Forsiden til skriftet Per-Olof Johansson: Jeg røber mig. 1974

 

 

Svar 17.3.1972 til kronik af Mogens Borup,– aldrig trykt

 

Jeg finder denne tekst i et aldrig udgivet skrift :

Jeg røber mig /eller/En from Christens Nathue, sammensyet af med kraftige Sprog af den Hellige Skrift / eller/Evner er død og dæmoner, drabanter og djævelskab! /som er / Trykte og utrykte svar på tiltale / af / Per-Olof Johansson / jordmodermand, vikar, digter og evighedsstudent. [1974]

 

De latterliggør i dag i Politiken de forsøg der gøres på at nå frem til en ny formulering af fremskridtet. Og De har let spil, fordi de nuværende definitioner vel stort set er tautologiske. Men de forudsætter rigtignok også den nuværende samfundsorden (i den vestligt dominerede verden). Nedsættes forbruget, går det hele i stå, fordi det er forbruget, der driver fordelingen af de fælles goder. Man taler om et økonomisk kredsløb, for at skabe den illusion, at vort såkaldte system lever op til de samme høje krav, som naturens kredsløb. Naturen har sit kredsløb, hvad vi kan gøre er at tilpasse os det. At skabe en økonomisk vækst i Asien, på samme måde som det er sket i Vesten, kan synes indlysende nødvendigt, når forbruget er mindre end eksistens minimum. Og dog turde det stå klart, også for læsere af Economist, at nok bliver 4. akten måske lykkelig, men den bliver ganske givet også kort. Forbruger­sabelkatten har fået så enorme hugtænder, at de ikke mere vil tjene det tilsigtede formål, men modarbejder det.

At latterliggøre nye tanker, at hovere over fejlplacerede angreb på den autoriserede terminologi er let, når man selv mener at tilhøre avantgarden i system-bygningen. Imidlertid, det er et nyt system, som er nødvendigt. Vi må bort fra at definere øget vækst ved øget forbrug. Øget økonomisk vækst, åndelig vækst, vækst: er øgede uforbrugte reserver, som i sig selv er ny vækst-begyndelse. (Plante-frø). Den tekniske revolution var en åndelig revolution. De øgede forbrugsmuligheder målet som helligede midlet. Hvad er vel mere absurd, end en målformulering, der forhindrer, yderligere vækst? I sidste instans er det ikke de materielle ressourcer, som er specielt knappe, det er de åndelige. At tro at de hidtidige vækst-teorier er de sidste, og i “dommedags­debatten” hefte sig ved truslerne er sandelig blindhed.

 

Apropos ovenstående:

22. februar 2009: Kronik af Arne Herløv Petersen i Politiken: Vækst eller balance.

 

Strindbergnoter

August Strindberg som træmand. c poj

Per-Olof Johansson

 

 

Nogle er eksperter – andre finder nu og da et lille korn – vi har vel brug for begge dele. Amatøren kan dog ofte føle sig på usikker grund – finder man nu noget, som er eksperten alt for velbekendt? Ofte venter man derfor med at køre videre i sporet til sagen er nærmere undersøgt. Jeg kan dog godt lide at der er flere ting i gang. Læste forleden, at André Breton udmøntede et udtryk: den objektive tilfældighed. Om det kun gik på kærligheden husker jeg ikke, men jeg kan godt lide udtrykket. Jeg synes det sammenfatter min kurs udmærket! Der er opstået strid om udgivelsen af kæmpeprojektet ’Strindbergs skrifter” og det minder mig om nogle detaljer vedrørende Strindberg, jeg gik op i for mange år siden og finder mappen frem. Det handler om Frøken Julie og mulige inspirationskilder. Udgangspunktet er fundet af en bog hvor fem bøger er indbundet sammen. Det har været i ganske pæn halvlæderindbing. Rød ærredsryg med guldtrykt: ”En Pariserindes Historie, Frøken Julie M.M.”.Der er et ejernavn ”Marie Kruuse” to steder, hvilket jo mange kan hedde. Til sidst i bogen nok endnu et ejermærke, måske et H og et S. En af bøgerne er Frøken Julie. Men nu tager vi dem fra en ende af: 1. Octave Feuillet: En Pariserindes Historie, oversat af A.A. Kjøbenhavn 1881. 168 sider 2. Strindberg, August: Frøken Julie. Med et forord af Forfatteren. Oversat af Nathalia Larsen. Kjøbenhavn 1889. 92 sider. 3. Alcott, Louise M.: Sophies Hemmelighed. Oversat og forsynet med Gloser af Mrs. S. Kinney. Kjøbenhavn 1885. 40 sider. 4. [Achard, Amedee: To Noveller. 1861. ]Titelblad mangler: I Koral-Armbaandet II Daniel. 184 sider. 5. Hackländer, F.W.: Ein Eisenbahn Abenteuer.U.å. Illustrationer dateret [18]85. 56 sider. Det kulturelle hovedværk kommer med tiden til at rage højere op over sin samtids øvrige frembringelser end rimeligt er – især mindre rimeligt på baggrund af, det det er dem, der oprindeligt har dannet bagtæppe og forståelsesramme – således som det fremgår af dette samlebind. Marie Kruuse – hvem hun end måtte være – har i samtiden samlet denne antologi. Ledetråden er det romantiske og melodramatiske med kvinden i centrum. Nr. 1: Problemerne i Pariserinden meget lig dem i Frøken Julie – og det hedder hendes kammerpige i øvrigt! Har motivet med en elsker af en lavere stand jf. ”Frøken Julie”. Har motivet med moderen, der ved hjælp af barnet beskytter sig mod elskeren, jf. Strindberg i ”En dåres forsvarstale (Oslomanus) Kbh. 1977. Oversætteren er iflg. Munch Petersen August Arguil. Nr. 2. Ingen kan definitivt sige, hvilken af de udenlandske oversættelser, som stemmer bedst med manus. Iflg. Strindbergs breve var både tysk og fransk oversættelser under udgivelse efterår 1888 – men ingen kender dem åbenbart. Hele historien er spændende for bognørder. Hvad status er i dag, skal jeg ikke kunne sige. Min reference for længe siden var Harry Bergholz: ”Toward an Authentic Text og Strindberg’s Fröken Julie” fra Orbis Litterarum IX/1954 p.167-192. I dag skal man rundt om Strindbegprojektet, vil jeg tro. Sven Holm har oversat Frøken Julie – men efter hvad? Har i sidste scene en sætning., hvor Julie siger, at hun er halvt mand og halvt kvinde, som ikke findes i udgaven fra 1889 – og som ikke forekommer i sammenligningen mellem manus og svensk udgave 1888. Efter Strindbergs egen note om oversættelsen, må den danske udgave betragtes som den egentlige førsteudgave, idet han skriver: ” Oversættelsen er foretaget efter den omarbejdede Original med Udeladelse af den svenske Forlæggers Digterforsøg i Forfatterens Text.”.

Bange for hunde

hunden bider ikke i dag © per-olof johansson

Politikens Anita Bay Bundegaard skriver idag en spalte om, at hun er bange for hunde.Den kan jeg helt tilslutte mig. Jeg havde engang den fornøjelse, at få udtrykt det selvsamme i en kronik i Politiken. Jeg har og havde skam forsøgt at få placeret mange forskelligartede kronikker i Politikken – om Kommunernes Landsforening, om det kommunistiske manifest, om høvding Seattle, om den sjette Brudevæltelur, som havnede i Sct.Petersborg – om digte i aviserne  og meget andet, altsammen ret alvorlige sager. Det lykkedes at få en kronik om hundene i Politiken. Ikke i første hug – men da der skulle komme et indslag i TV-avisen om emnet forsøgte jeg en gang til – og så kom den i. Jeg fik mange vrede breve fra hundeelskere, der var sågar en hustru til en sindsygelæge som mente jeg burde lade mig indlægge!
Jeg kan ikke linke til dagens artikel i Politiken, for jeg kan ikke finde den på nettet, måske hører den til den slags, som slet ike lægges ud på nettet. Men morsomt er det her, at kunne linke til min gamle artikel og til de andre, som så fandt vej ud i verden på anden vis. Da jeg i mange år havde indlæg på andre niveauer i Politiken, var jeg rigtig glad for Politiken. Da jeg over en længere periode heller ikke fik den slags ting optaget, har jeg opgivet at sende dem noget.
Det hører vist nok til det, man ikke taler om. Jeg kan ikke lade være. Det sker nemlig ikke sjældent at nogen henviser til noget, jeg forleden skrev i Politiken. “Nej det gjorde jeg ikke, det var i Frederiksborg Amts Avis.” “Nej det gjorde jeg ikke, det var i Information.” Selvfølgelig kunne det have stået i Politiken – men hvis de ikke vil ha’ mig – så skal det da ikke hedde sig, at jeg skriver i Politiken.

PS: apropos link til Anita Bay Bundegaards artikel, synes det dog at foreligge for læsere i udlandet! Jf. dette link til noget som hedder www.pressdisplay.com/

Google svarer: Politiken (14 Feb 2009) onlinePolitiken – 14 Feb 2009. Table of content – Politiken (14 Feb 2009) … Hunderæd · Barack Obama og Europa · Fra Rushdie til Muhammedkrise …

Fra blok-bog til blog-bog

 

Jeg har lavet en ny blog http://bondepractica.wordpress.com hvor jeg ca.  mandag hver uge vil sætte et nyt indlæg med dryp fra Bonde-Practica. Jeg fik ideen igår og syntes det var ulogisk at starte med uge 7, så derfor står der allerede for de syv første uger, plus at jeg har anbragt en introducerende artikel, under ovennænte titel.

I skrivende stund finder jeg så en blogger, som har kaldt sin blog ‘Blokbogen’ også med reference til de gamle blok-bøger – det er da skægt. Nå, det lader ikke til at han er blevet fanget ind af mediet i særlig høj grad, som visse andre!

Kändiskap, finanskrise og Ushnishavijaya

Ushnishavijaya- hvem siger noget om det fjerde ansigt

1.

Der er en anekdote om en gammel svensker, som afviste at skulle omtales i avisen, da han fyldte 100 år- han havde aldrig stjålet noget! I dag er ‘kendtheden’ anset i den grad for en alment accepteret værdi, at der ikke skelnes mellem dem, som bør berømmes og dem, som bør fordømmes. Også der sejler vi efter et kompas med stor misvisning.

2.

Affødt af dagens leder i Politiken: Sætter man det firma, der har præsteret oplagt byggesjusk, til at renovere byggeriet, er man da godt dum.
Vi har en økonomisk krise, hvis dimensioner vi nu kun kan ane, men vi ved, at vendepunktet ikke er nået. Er der bortset fra Obama & Co, skiftet væsentligt ud blandt dem, som har adstedkommet krisen? Nej selvsamme forventes nu at løse den. De HAR demonstreret tydeligt nok, at de ikke slog til. Selv med stor intellektuel kapacitet er det bevist, at man kan tænke og handle forkert.

3.

Det er ikke ualmindeligt, at Buddha-figurer kaldes ‘guder’. Det kan næppe være i overensstemmelse med buddhistisk tankegang. Jeg finder et bloktryk med Ushnishavijaya Buddha [Google search] og forsker lidt i, hvordan figuren skal forstås.Hvis det nu var en guddom, er det ikke noget dårligt bekendtskab! Hunkøn, med tre ansigter og otte arme. Der er noget at sige om hvert ansigt og hver arm. Overordenet forstås ‘hun’ som den som kan eliminere de forhindringer, vi møder for at få et langt liv, og som kan rense ud i kroppens, talen og bevidsthedens uhensigtsmæssige handlinger. Der er otte arme men kun tre ansigter. En ene hånd holder en Buddha -figur, nemlig Amitabha Buddha, som står for den skelnende visions visdom! Ingen forklaringer får med, hvad det fjerde ansigt står for. Min egen teori er altså, at der har hørt et fjerde ansigt med til forklaringen “engang”. Et sted siges, at hun har sit udspring i Vairocana Buddha, som står for visdommen i den universelle lov. Det fjerde ansigt er heller ikke med på figurer, men det får mig bare til at tro, at skulpturfremstillingen er en senere repræsentation end tegningerne, og at forklaringen er glemt. Asger Jorn har i hvert fald den ide, at historier giver afsæt i billeder, og at billeder, når historien selv er glemt danner udgangspunkt for nye historier. Robert Graves har i ‘Kong Jesus’ en lignende tankegang.

Maybe this is bad English – but I try!:

It is not uncommon for Buddha representations to be called ‘gods’. It can hardly be in line with Buddhist thinking. I found a block printing with Ushnishavijaya Buddha [Google search] ,and made research on how the figure should be explained. If it was a deity, it’s not a bad acquaintance! Female, with three faces and eight arms. There is something to say about each face and each arm. ‘She’ can eliminate the obstacles that we encounter to have a long life, and she can clean up among inappropriate actions in our body, speech and consciousness. How come, there are eight arms but only three faces? In one hand she wears a Buddha figure of Amitabha Buddha, which stands for the distinguishing visions wisdom! No explanations are given to what the eventually fourth face could be. My own theory is that “once upon a time” a fourth face belongs to the legend. One source said that she has its origins in Vairocana Buddha, who stands for wisdom in the universal law. The fourth face is not mentioned anywhere and can’t be seen on any of the sculptures, but it just leads me to believe that the sculpture is a later representation than drawings and that the explanation is forgotten. Asger Jorn had the idea that stories provide the basis for images and pictures, and when history is forgotten images and pictures form the basis for new stories. Robert Graves in ‘King Jesus’ has a similar idea.

From my worldly point of view this practice  of  ‘The Sadhana of Namgyalma’ could not be understood, but is interessting to read.

 

 

Google versus alverdens forfattere

Den ukendte forfatter må ud af skabet - vend om mester!

Spring til artikel om den ukendte forfatters lod…

Google har gang i et bogprojekt af enorme dimensioner. I dag læser jeg i Time om projektet og forstår, at det er noget som angår alle forfattere og forlæggere på hele jorden. Og så er der denne herlige formulering:

If you hold such an interest in a book or other material in a book, this settlement could bind you unless you timely opt out.

 

Altså ikke noget med at sove i timen! ‘Aftalen’ er ikke afhængig af din positive tilmelding men af – om du melder fra eller ej!

 

Det kan da umuligt være gældende ret hverken i Danmark, Europa eller USA. Så kunne alle mulige gå og lave aftaler bag om ens ryg og sige: “Jamen vi hørte jo ikke noget fra dig!”

Rend og hop siger jeg!