Splints & Co. 18 / 2009

Så er 18. udgave af digttidsskriftet Splints & Co. på nettet…

Nr. 17 kommer om nogle dage……

Alternativ til Informations kronik

Informations invitation til kronkikkonkurrence 2009

Dagbladet Information inviterede til årets kronikkonkurrence under titlen ”Mødet”. Men invitationen sluttede: ”Fortæl os din historie om et menneske, en kultur, en oplevelse, et møde, en bog en sang eller noget helt syvende, der ændrede din livsbane.” Det lød jo ret frit. Jeg skrev min artikel under titlen ”Udenfor konkurrence” og sendte ind. Svaret var, at 85 havde reageret og seks var udtaget som de nominerede, som læserne skulle vælge imellem. Og at jeg ikke var blandt de udvalgte. I og for sig heldigt, som det vil fremgå! Men da artiklen følgelig ikke vil blive trykt i avisen, sætter jeg den på nettet, som supplement til de nominerede, en mulighed alle de øvrige vragede i vore dage også har, hvis ønsket ikke blot var at vinde, men også – at blive læst. Alle har måske ikke muligheden teknisk set  – så kan de sende artiklen til mig som pdf-fil eller i Word, så laver jeg en hjemmeside, hvorfra der linkes til artiklerne. Den som anbringer den under egen adresse, kan få sit link på siden. Har du synspunkter på sagen, er de velkommen her på bloggen.

Link til de afvist  med mig selv som første bidragyder finder du på min hjemmeside Alternativ til Informations kronik.

Om Danmark i krig

Den europæiske race accepterer andre folkeslag i produktionsprocessen. poj 12/ 1970

Herbert Pundik opfordrer (Politiken 19.7.2009) danskerne til at have en mening om krigen i Afghanistan. At vi ikke har det, mener han at vide ud fra en vurdering af antallet af læserbreve om emnet til Politiken. Det må vel siges at være journalistiske skyklapper af format. Jeg har f.eks. aldrig set antallet af indsendte digte indgå i den opgørelse. Det er jo ikke fordi, der ikke skrives digte, men fordi digtere vurderer, at Politiken ikke vil trykke tilsendte digte, hvis digteren ikke hedder Klaus Rifbjerg.
Om lige Afghanistan er det største af alle de problemer, vi bør være optaget af, ved jeg ikke, men at danskerne ikke mener noget i den sag, tvivler jeg stærkt på. Hvordan man får afgjort, hvad de mener, er en helt anden sag. Læserbrevsfrekvensen er nok et dårligt barometer, hvis meningerne er sådan ‘på den ene side /på den anden side’ – det laver sjældent læserbrevs-storm.
Nu skriver jeg min mening her i min blog: Danmark burde aldrig være gået med i krigen på militært niveau. Vi burde måske være gået med, men udelukkende humanitært med lægehjælp, undervisning og lignende. Det er snak, at vi skal deltage solidarisk, når landets indflydelse på beslutningerne er fra minimal til forsvindende lille eller slet ingenting. Landet sætter danskeres liv på spil for et syns skyld. Den enkelte soldat, som ville deltage, kunne for min skyld gerne få lov til det. – men ikke under ”dansk kommando”, for det er falsk varebetegnelse. ”Dansk kommando” er en ren marionet i den krig, det må enhver kunne sige sig selv, og derfor er det også plat at påstå at ”Danmark er i krig”. Det er en propagandafrase, og det er måske det, der gør det vanskeligt at tage debatten op. Ja måske føler læserne Klaus Rifbjergs formulering i digtet ”De ukendte soldater” (Politiken 20.6.2009) af på den ene side /på den anden side dækkende?
Nu kommer dette altså til at stå i min blog, og det vil derfor ikke indgå i Politikens statistik over, hvad ”danskerne” mener. Til gengæld står det på en plads, hvorfra det kan læses over hele verden. Og det er jo ikke forbudt at citere.
Aviserne, Politiken inklusive, vil gerne abstrakt taget indrømme bloggere, twittere, og hvem vi ellers er på nettet, en betydning. Til daglig brug gælder dog fortsat journalisten morgendrømme, at der er større kraft i det trykte ord – ja og altså endog i det utrykte, hvis blot det er sendt til avisen. Her er jeg ganske uenig.

per-olof.dk

En lidt anden mening

Michael Jackson, black and white

kulturmønster c poj

Apropos Bibliopatens klumme i dag i Politiken:

Selv vi, der ikke er berørt af Michael Jacksons musik lades næppe uberørt af tragedien. I særlig høj grad, fordi den tragedie ikke kun er hans egen, men nok må forstås som kulturens, “vor kultur”. Læser pt Lars Movins samtale med Torben Ulrich, og tennis har været en lige så lille del af mit liv som Michael Jacksons musik. Torben Ulrichs liv fremstår som en lang debat af succeskriterierne, med livet som indsats, som de folder sig ud i samtiden.  Får også et blik ned i den verden i dagens interview i Information med en tidligere kaproer.

Utilgængelig fortid…..

Der er ikke sket meget siden 1976, hvad angår arkivering…

 

Ved at læse i Politiken om forsvundne akter i Sundhedsministeriet må jeg gnide mig i øjnene: Hvad år skriver vi? Papirer i en stasadministration, bør selvfølgelig ikke blive væk – men iøvrigt er der vel ingen ting, som ikke arkiveres elektronisk? Jeg mindes da denne tegning, som jeg lavede til et af mine debatindlæg i Allerød Posten i 1976, hvor kommunen havde store mangler mht arkivering, og i hvert fald ikke ville bringe orden i de gamle sager!

Roald Als har et vellykket dagens tegning om emnet!

Indvielse af ny forkortelse

hn – til brug istedet for ‘han eller hun’-udtrykkket

Jeg tror det, men jeg ved det jo ikke.  I hvert fald skrev jeg om min lille opfindelse i bbs’en PolOnline den 9.2.1997, men andre kan jo have gjort sig samme fornuftige tanke. Faktisk kan man læse en tekst, selv om visse vokaler mangler. Nogle skriftsprog fungerer faktisk sådan, hvis der ikke er noget jeg har misforstået. Nå, og noget der er træls, der er når man sidder der og gerne vil vælge ligestilling og så skriver ‘vedkommende’ eller ‘han eller hun’.

Mit forslag er kort og godt at man jf. mit skiltforslag skriver ‘hn’, når ‘vedkommende’ ‘den pågældende’ enten kan være en hun eller en han. . Er det en ‘han’ betyder det han, er det en ‘hun’ betyder det hun. Lettere kan det ikke være!