Archive for november 2009

Julegaveide – også i boghandelen

november 29, 2009

'En tid med spånkurve' i vinduet i Bog & Idé, Allerød

Ja da  -  min bog ‘En tid med spånkurve’  kan selvfølgelig også købes i boghandelen.

Her kan man se, hvordan den præsenteres i ‘Bog & Ide’ på M.D.Madsensvej i  Allerød

En tid med spånkurve præsenteret i Allerød

november 26, 2009

Her lige et par billeder fra begivenheden, som fandt sted i Kvickly Allerød 25. november 2009 kl 16-18. Glad overrasket over, så mange der lagde vejen forbi og hørte og så med…

Præsentation af ‘En tid med spånkurve’

november 16, 2009

En tid med spånkurve

 -et billede  fra BogForum09 med spånkurv… og her er en invitation:

Onsdag  25. november kl. 16

I selskabslokalet i Kvickly Allerød

Per-Olof Johansson præsenterer sin bog

’En tid med spånkurve’ og viser eksempler fra sin samling af spånkurve. Det er lokalhistorie, en indvandrerhistorie, en genstandshistorie, et stykke af landets kulturhistorie, som uden denne bog let ville være gået i glemmebogen.

Læs om bogen

Fra Sverige: Spånkurvefabrik blev ‘bygningsminde’!

I demokratiets tjeneste

november 3, 2009

Forside: I demokratiets tjeneste

En bog af Kristine Andersen: I Demokratiets tjeneste – Fortællinger om kommunalpolitikernes drivkraft , 2009, bringer mig uvilkårligt tilbage i tiden. Jeg deltog i den lokale politik i Allerød i en 20-årig periode, hvoraf seks år i byrådet, men helbredet sagde stop. Det var i 1991, med efterslæb som vandbærer til 1994. Det som slår mig er, at på den måde hun har lavet bogen, hvor ’sagerne’ forsvinder, er der ikke den store forskel på dengang og nu, holdningerne og problemerne er fuldt genkendelige. Jeg mindes meget vel, at jeg tit forsøgte at formidle tanker som dem, hendes interviewofre kommer med, om systemets funktion og om den irriterende ad-hoc deltagelse vælgerne tror er nok for at påvirke! Kommunalpolitik er ikke et område, hvorfra der kommer megen af den oplevede historie. Jeg har for mange år siden lagt vor listes historie ud på nettet Lokallisten i Allerød 1974 – 1994, Oles Liste: http://perolofdk.com/lok2vers.pdf , måske kunne den være til oplysning og en eller anden gavn en dag for nogen! Måske kunne nogen også have nogen fornøjelse af at læse min beretning om borgmesterens mangesidige job fra 1975, Hvad vejer borgmesteren? http://per-olof.dk/demokrat.pdf Karakteristisk for pressens indgang til kommunalpolitik er avisens blikfang fra forsiden: ’Borgmesteren får læst og påskrevet’. Jeg syntes selv, at man kunne misforstå mine hensigter ved, hvad jeg nu ellers havde skrevet i selvsamme avis – og derfor lavede jeg sådan en neutral artikel om borgmesterrollen – men denne neutralitet var ikke nær så spændende, som den kritiske indgang! Årene til trods synes jeg ikke den ligger langt fra den beretning borgmesteren giver i Kirstine Andersens bog.. En væsentlig afvigelse fra dengang er nok, at der vist ikke i dag er meget håb for den politisk interesserede borger for at få en artikel af den længde i lokalavisen!

Invitation til dansk på engelsk

november 2, 2009
www.mtp.dk forside katalog
www.mtp.dk forside katalog

Da jeg i 1995 startede min karriere som web-udgiver af egne tekster, var jeg ikke i tvivl om, at jeg ved kun at skrive på dansk henvendte mig til en meget begrænset kreds af mennesker. Derfor måtte artikler om høvding Seattle og spånkurve være på engelsk. Da jeg på ingen måde er ’dygtig til engelsk’, fik jeg hjælp af andre til oversættelserne. Det betyder jo ikke, at man siger farvel til sit eget sprog eller ser ned på det. Det er blot en erkendelse af verdens tilstand under det nye kommunikationsmiddels betingelser og muligheder!

[Læs videre her: Invitation to Danish in English ]


Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

Join 45 other followers