Dagens spånkurv

Dette er ikke en spånkurv! © per-olof johansson, DK

 Dagens spånkurv er en look alike – for ud over de dekorerede spånkurve, findes som den der et hav af spånkurve som dekoration. De kan være af keramik, de kan være af metal, de kan være på dåser, bægre, reklamer, you name it. Sommetider så rædselsfulde, at selv en inkarneret samler må lade dem ligge. Denne sag fandt jeg i Urshult hos en marskandiser sommeren 2009. Den er lavet af et moderne kunstmateriale, jeg ikke ved noget om. Jeg formoder den er støbt og masseproduceret. Men selv i så fald ligger der et stykke håndarbejde til grund. Lad os sige det er en lermodel. Alle spånerne skulle skæres fri, rundes. I bunden ligger to æbler, et franskbrød og to tallerkner. De er jo nok lavet for sig og sat ned, men inden støbningen. Jeg  er i tvivl om, hvorvidt kurvens farve er materialets farve eller efterfølgende  bemaling, for i bunden af ‘kurven’ ser materialet gråt ud.  ‘Dugen’ er i hvert fald håndemalet efterfølgende. ’Tallerkner’, ’frugt’ og ’franskbrød’ åbenbart også – sjældne gange er penselstrøg nemlig gået ved siden af. Hvis det ikke er et privat enkeltarbejde – hvor sidder man så og laver den slags? Der er ikke afsender på, intet. Made in China’.

Kurven er tæt på at være en realistisk spånkurv, som gjort efter ‘levende model’. Som udgangspunkt bryder jeg mig ikke om den, men nu har den stået her mere end et halvt år og blevet ganske hjemlig at se på. Den sender jo de der signaler, som spånkurve så ofte gør: tryghed, hygge, en god skovtur, frokost i det grønne.

Spånkurve på biblioteket – Allerød Nyt

Eksempler på små malede spånkurve

Læs om udstilling af små malede spånkurve på Allerød Bibliotek 3. – 26- februar 2010:

via Spånkurve på biblioteket – Allerød Nyt.

Se billeder fra udstillingen i Picasa album

Kultur for alle – hvordan mor

Er der gode udsigter for kultur for alle?

 Kulturminister Carina Christensen har fået den udmærkede ide at lave en facebook-gruppe for projektet ’Kultur for alle’. Måske kan debatten der blive lidt blødere og mere som  ’snak om en ting’ end når indlæg placeres i medierne. Svagheden er selvfølgelig at formen må blive meget kort…

Jeg gik ind og gjorde nogle bemærkninger til projektet, som her i bloggen kommer i tilfældig blanding, her og der suppleret med en bemærkning mere. Har kun fået en enkelt reaktion, men flere kommer nok.

Måske er der, som sagt s. 4 i pjecen, [som kan hentes her http://www.kum.dk/sw90786.asp]  ‘ikke noget kunst, der er for svært’ bob bob – svært er der selvfølgelig noget, der er, især at præstere ‘kultur for alle og enhver’.

Kulturaktører: Jeg synes jeg har en vægtig indvending mod pjecen ‘Kultur for alle’. Den må naturligvis handle meget om formidlingen og dermed om de institutionelle rammer. Men det led i fødekæden, som starter det hele: forfattere, digtere, komponister, designere lever jo som flest helt uden for de institutionelle rammer!

 Måske kan jeg godt se et ord for nævnte gruppeløse gruppe: kulturaktører. Det er jo fint bare at regne med at vi er der under alle omstændigheder. Men måske er det et spørgsmål: om vi er der under alle omstændigheder.

 I selve arbejdet med værkerne er vi som regel ganske alene, men der er da institutionelle sammenhænge a la ‘fagforeninger’, kunstsammenslutninger osv – så måske skulle lige den del tænkes om og suppleres…

Man har på det groveste chikaneret kunstnersammenslutningerne ved at ødelægge deres kontakt med Charlottenborg – det er da den modsatte vej af ’Kultur for alle’, hvis man ødelægger arbejdsbetingelserne for de producenter, vi har.

Hvad med alle digt-scenerne – Underskoven osv you name it! – de er da ‘Kultur for alle’ så det basker – de bør promoveres af Kulturministeriet, støttes, bakkes op!

Er jeg ikke kulturaktør. Jeg stiller indtil flere værker frit til rådighed på nettet og mængder af digte, artikler i mængde over årene. Jeg giver alle mulighed for at læse med.- www.per-olof.dk

 Efterhånden som jeg læser ‘Kultur for alle’ , får jeg fornemmelsen af, at det, initiativtagerne ønsker, er ikke blot formidling af kulturtilbud, men også tilpasning´. Nu arbejder jeg altså på eget initiativ så et krav om tilpasning lyder malplaceret.

 Kulturtidsskrifterne: I pjecen kan jeg  ikke finde vejen til kulturtidsskrifterne i ‘Kultur for alle’. http://www.kulturtidsskrifter.dk/, men tidsskriftredaktionerne repræsenterer en enorm ressource, kald dem gerne ‘kulturaktører’, deres motivering for at nå længst muligt ud er i top. Når man har et program med titlen ‘Kultur for alle’, hvad ide er der så i at beskære eksistensmulighederne for tidsskrifterne på alle ledder og kanter – afskaffelse af portoordning, nedlæggelse af biblioteker, svigtende bibliotekskøb, nedlæggelse af  Tidsskriftsværkstedet… Jo jeg har selv hentet hjælp på Tidsskriftværkstedet, men jeg har ikke i øvrigt haft behov for støtte til mit nettidsskrift http://perolofdk.com/readme.htm , men jeg har siddet i FDK’s bestyrelse og ved hvilken enorm ressource, de dækker over…

 Kulturaftale med København og Region København: disse ser ikke ud til at være udformet endnu. Der synes jeg det kunne være et vigtigt element at få med, at der skal inddrages et samarbejde til den anden side af sundet. Når Malmö Stad kan bidrage til et sådant arbejde er det da kun naturligt, at også København gør det, se http://www.dansk-svensk.com/

Manifester: Læs her i Informations fremprovokering af forfattermanifester, http://www.information.dk/222025 eksempler på, hvad kulturaktører anser om deres opgave de næste ti år. jeg vil overlade det til dig selv at afgøre, om ‘Kultur for alle’ indgår som parameter!

Hvem er Google Denmark i Danmark?

Her er per-olof.dk – hvem er google.dk?

Det er da paradoksalt, at et foretagende som Google, der i den grad lever af at sprede information, ikke er genstand for større opmærksomhed om personprofilerne…Jeg bruger Google hver dag – og kom til at tænke på, at det er en mærkelig anonym sag.
Der er en interessant artikel i Dagbladet Information om Google – men danske ansigter ser man ikke… http://www.information.dk/222096
Hvem er Google Danmark – der må stå mennesker bag Google tænkte jeg.
Via Google Denmark ApS CVR nr.: 28866984 CVR P nr.: 1013308701 må de kunne findes.
Her er i det mindste deres adresser:
Virksomheden er stiftet i 2005 og drives som
Anpartsselskab under CVR nummer 28866984
Virksomheden er beliggende i Københavns Kommune
på Vognmagergade 7 3., 1120 København K.
Og på to andre adresser: Google Danmark, Aabogade 15, 8200 Aarhus N ….Google København, Google Denmark ApS, Frederiksborggade 20, 1st Floor, 1360 København K.

Er der et af computerbladene som har artikel om dem, så man kan se nogle ansigter?
Jo faktisk: En artikel i Politiken 2008-09-21. – Sektion 4, s. 5 Frederik Pedersen:Googles danske hemmelighed
“Søgegiganten Google har både salgskontor og udviklingsafdeling i Danmark. For nylig har danskerne spillet en hemmelig og central rolle i Googles nye Chrome-browser.” Jeg synes jeg kan huske, der hørte billeder til. Men det er jo ikke på direktørniveau, går jeg ud fra.

20.5.2010: I dag gav det gode resultater at søge på Peter Friis, direktør for Google Danmark.

Jeg bemærkede hans navn, da Politiken skrev om Googles nytiltag -

Tolv juledages himmerige

Hellige tre konger. Vævning af Arne Bernhard Johansson 1986. Photo ©per-olof.dk

“Tolv juledages himmerige” er titlen på min  kronik  i dagens Frederiksborg  Amts Avis, hvor jeg laver en oversigt over de traditioner, der knytter sig til begrebet  “de tolv juledage” – fra kristeligt, til julelege og vejrvarsler….

11. januar 2010: Nu på netttet  via Bonde-Practica

Skaarup Statsseminarium

Elever på Skaarup Statsseminarium 1883 – 1895

At biblioteker  og andre offentlige institutioner nu og da skiller sig af med bøger er ikke noget nyt. Jeg har et eksemplar af Nikolaj Frederik Severin Grundtvigs “Danske Kæmpeviser til Skole=Brug”, ‘udvalgte og tillæmpede’, som han kalder det, i  et eksemplar fra 1847. Jeg har det fordi jeg synes det er en spændende historie med opdagelsen og ibrugtagningen af folkeviserne. Erik Dahl skriver om denne bog:”Også N.F.S. Grundtvig bearbejder viser og offentliggør en samling midt under folkevisestriden 1847: Danske Kæmpeviser til skolebrug. Den fik nogen udbredelse i højskolekredse. Den optryktes 1875, og Morten Eskesen udgav 1869 en folkelig melodisamling til den.”
Hvornår mit eksemplar er indgået i seminariets bogsamling fremgår ikke, ej heller hvornår det som angivet er ‘Udrangeret’, men bagest i bogen har en del brugere gennem årene skrevet deres navne, og det er på grund af dem, at jeg bringer sagen frem her. Den ældste indførsel af navn er fra 1883, den yngste fra  1895. Flere er fra samme år, så det virker som en slags hilsen til fremtiden a la “Kilroy was here”.
I disse år er der mange som slægtsforsker og som i dette øjemed søger på navne. Hvis det nu var noget af min egen familie, som optrådte blandt disse navne, ville jeg finde det interessant – så det kunne da tænkes at interessere nogen. Enkelte bogstaver har jeg ikke kunne tyde, andre kan tolke dem anderledes:

Elever på Skaarup Statsseminarium 1883 – 1895:
Madsen, Rude i Juni 1883
P.M.Pedersen, Faaborg 1884-87
Michael Bruun (Avernakø) 1885-87
H.A.Svarre i Decbr. 1887
C.V.Kishrig (?) 27-1-1887
H.E.Brandt 20-12-1887
P.H.Pedersen (Skaarup) 16-1-1890
R.E.Braun 16-1-1890
J.Søegaard 4-12-1890
M.Høybye 4-12-1890
Christ. Hansen 4-12-1890
[?]Nielsen-Hedby III Kl. 1892-1893
M.Klausen (Særslev)
J.M.Clausen (Statene) III Kl. 22-11-1893
N.S. Pries [?]-Reitzel III Kl. 2-11-1893
H.Henriksen (Ærøskøbing) 3-die Klasse 2-11-1893
H.Rasmussen (Langeland) 3.die Klasse 2-11-1893
Æ.[?]M. Antoni Clausen III Kl. 1894-1895

På forperm har en tidligere ejer skrevet sit navn, jeg kan ikke læse det.
Tegningen: Må vi ikke tro, at det er en af lærerne i firserne/halvfemserne?