Archive for februar 2010

Lillerød Sognegård – midlertidigt alter 2009 / 2010

februar 28, 2010

Midlertidigt alter i Lillerød Sognegård

I Lillerød sognegård etableres ved gudstjenester et midlertidigt alter, indtil kirken er istandsat.

Her er et album i Picasa med alterets to reliefffer udført af Arne Bernhard Johansson, Lillerød:

 Lillerød Sognegård, midlertidigt alter

Almen ekstraskat

februar 19, 2010

 

Lejere i almene boligerbetaler ekstraskat, når andre får skattelettelser -

Per-Olof Johansson, Lillerød. [Afvist som læserbrev af Politiken 19. februar 2010]

 En almen ekstraskat kunne være relevant og retfærdig – men hvor er retfærdigheden henne, når overskriften i virkelighedens verden hedder ”Ekstraskat for lejere i det almennyttige boligbyggeri”.

Jeg kan pege på tre merudgifter, som vi lejere må opfatte som ekstra skatter.

1. Byggeriet er sat i verden med fordelagtige lån. Til gengæld hører tilbagebetalingen aldrig op! Lånene betales ud, men betalingen fortsætter – nu til Landsbyggefonden. Noget for noget – men når staten så stikker hånden i pengetanken, enten blot for at få flere penge i statskassen eller for at ændre formålet fra fornyelse af de eksisterende boliger til brug for nye boliger – så er det for os at forstå som ekstra skat.

2. Hvordan kan man yderligere udnytte, at byggeriet i tidernes morgen har fået støtte? Jo, kommunerne får mulighed for at bestemme hvilke boligsøgende, som kan få en lejlighed i det almennyttige boligbyggeri. Dog uden at kommunen påtager sig ansvar for hverken huslejebetaling eller vedligehold af lejlighed eller de sociale problemer, der i mange tilfælde (nej, ikke i alle!) følger med. De omkostninger som overvæltes på de øvrige lejere, kan kun have navn af ekstraskat.

3. Seneste påfund er, at de administrationsselskaber, boligforeningerne har dannet i fællesskab, nu skal opfattes som erhvervsforetagender på linje med andre, hvorfor deres ydelser til medlemmerne skal momses! I en tid med skattelettelser til de velhavende og en finanskrise skabt bl.a. af overbelåninger i det private byggeri, forstår vi lejere i det almennyttige byggeri dette som en ekstraskat.

Vi ved godt, at det er regeringens hede drøm at få forvandlet den almene boligsektor til privat eje. Jeg ser for mig, at der i skatteministeriet er udlovet den helt store præmie til den medarbejder, der finder det trick, som kan smadre os. Men der er sikkert også småpræmier til hver den, som kan finde  på nye ekstraskatter.

20.2.10: Jyllands Posten: http://epn.dk/samfund/article1986058.ece : Almene beboere er bange for at miste  jobbet – ja det tror pokker, hvornår får medierne øje på at ‘danskerne’ er ikke bare ‘danskerne’  men at vi er delt op i flere klasser?

Trykt i Frederiksborg Amts Avis  29.3.2010 under overskriften “Hvor er rimeligheden henne?” – EN FIN OVERSKRIFT, som avisen selv står for! Tak. Jeg havde tilføjet følgende til ovenstående: ” Når Landsbyggefondens penge ikke kan tages i anvendelse til de nødvendige fornyelser af de eksisterende almennyttige boliger, så er dét måske vejen frem. Gør man boligerne i det amennyttige boligbyggeri mindre attaktive, så kan man måske ad den vej slippe af med dem.” — foranlediget af denne udmelding fra  boligselskabet KAB’s adm. direktør, Jesper Nygård, som er formand for Landsbyggefonden: http://www.sn.dk/artikel/47074:Danmark–Almene-boligselskaber-vil-have-flere-penge

Foranlediget af Politikens gode leder 30.3.2010 kunne jeg have tænkt at sende dem mit indlæg igen- det gør jeg så ikke – men vi er faktisk nogle som allerede BETALER en ekstra skat på vores boliger.. http://politiken.dk/debat/ledere/article936020.ece

3.4.2010: Hver dag måler jeg debatindlæg i Politiken med den alen – at de ikke ville bringe mit indlæg om den ekstraskat, som vi i de almene boliger synes vi betaler – og tænker: “synes de virkelig dette er vigtigere?..” – nogle gange er det, men ofte er det slet ikke, men sikkert mere underholdende, i hvilken gruppe skal jeg nu placere dagens indlæg om ‘Hulke Hulda’…. Den kunne godt have været noget andet end ren underholdning, men det var åbenbart for let at slå alt, der kan kaldes bekymring ind under samme hat / så nærmer det sig pjat – berettiger ikke den flotte opsætning som led i ‘Debatten’. -

Frederiksborg Vinter 1658 – vinter 2010

februar 13, 2010

Erik Dahlberg/Pufendorf: Frederiksborg Slot 3.-5. marts 1658

Den 3. marts 1658 efter afslutningen af Roskilde-freden, mødtes den danske og den svenske konge på Frederiksborg Slot.

På et dobbeltkopperstik ses Carl X Gustav på det øverste ankomme til slottet for at holde forsoningsfest med Frederik III, og på det nederste ses de ved afrejsen 5. marts, begge med Frederiksborg Slot i baggrunden, stukket af le Pautre efter tegninger af Erik Dahlberg til Samuel Pufendorfs værk om Carl X Gustavs bedrifter fra 1696.

udsnit af stik Erik Dahlberg / Pufendorf

udsnit stik Erik Dahlberg/ Pufendorf, tættere på...

Når man går tættere på det nederste billede ser man hvordan slotssøen er tilfrossen og hvordan der skøjtes og endog rides på isen og køres med kane! Jeg forsøgte at tage et foto fra samme vinkel, når nu vi har en lignende prægtig vinter. Det var lidt sent på dagen, så slottet står lettere sløret. Men man ser, at Erik Dahlberg må have formindsket søen noget for at få slottet til at være synligere, eller også har der virkelig været lavvande det år!

per-olof.dk

Frederiksborg Slotsø med is og mennesker februar 2010 c poj

 

[- som refereres i Frederiksborg Amts Avis idag 13.2.2010 under Hilllerød.]

Kurve i Danmark som facebookgruppe

februar 4, 2010
Kurveeksempel!
Kurveeksempel!

Jeg har startet en gruppe op på facebook, som jeg har kaldt ‘Kurve i Danmark’.  http://www.facebook.com/home.php?#!/group.php?gid=285832591946&ref=mf   

Her vil man kunne annoncere begivenheder indenfor området, der kan rejses spørgsmål, informeres i en uformel atmossfære.

Det skal ikke være en erstatning for alle de udmærkede hjemmesider, der findes. Tvært i mod  er man velkommen med links til disse. Når jeg har kaldt gruppen ‘Kurve i Danmark’ så er det for at åbne for, at det ikke kun handler om kurve udført i Danmark, men enhver kurv, der kommer tilsyne i landskabet!


Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

Join 45 other followers