‘Carlsbergfondets Årskrift 2010′ er kommet. Det er altid et flot skrift, man tror utilnærmeligt, men indholdet er så broget, at enhver alment kulturelt interesseret vil kunne finde et og andet oplysende. Om Kunst, om videnskabernes felter af enhver art. Flot illustreret desuden.
Når jeg tager årsskriftet op her i bloggen, så er det på grund af en usædvanlig skarp atikel skrevet af Ny Carlsbergfondets bestyrelsesformand Hans Edvard Nørregaard-Nielsen. Her får modtagere af fondets midler læst og påskrevet i et omfang, som bør finde vej også udenfor den snævre læserkreds, der kaster sig over denne årsberetning. Var jeg redaktør af et dagblad, tog jeg den straks ind som kronik, også selvom den allerede er at læse som PDF-fil på nettet. “Jeg kunne desværre blive ved! En deprimerende mængde af alt det, der spredt over hele landet udgør en lang række sammenhængende tyngdepunkter, der måske er blevet etableret gennem flere generationer, er nu stærkt truet af ukyndige mennesker, der undertiden er på vej væk, når deres beslutninger bliver ført ud i livet. Når tendensen ikke mindst er udgået fra Anders Fogh Rasmussens forkontor, må det – sagt med gentagelsens magt – ses i sammenhæng med den uvilje mod eksperter, der med ham som statsminister blev en udtalt del af regeringens holdning. Og som nu er forblevet en del af arvegodset efter ham”. Til begge sider af dette citat folder eksemplerne sig ud. Her er virkelig udgangspunkt for en debat om kunstens korte og lange liv.
Javel, her er for mig umiddelbart uforståelige artikler: “Studium af masseuafhængige isotopeffekter i atmosfæriske oxygenforbindelser – fra det molekylære niveau til globale klimaforandringer” af Karen Feilberg. Men man kan jo kaste sig ud i det og se, hvor langt man når, meningen er, at vi skal kunne følge med til konklusionen. Fjernsynet kan give os det indtryk, at vi alle kan forstå alt, selv ved vi dog bedre. “Ilt – aktør og budbringer” af Anette Henriksen er et godt eksempel på en artikel, der på engang skal pege på de komplicerede sammenhænge i den biokemiske verden – og dog ende i en konklusion, som peger hen på praktisk brug: “Det er viden, man kan udnytte til at lede efter planter, der regulerer fedtstofoxyderingen anderledes, har en anden følsomhed overfor iltningsinveauet – planter, der spirer ved andre iltningsbetingelse eller resulterer i mere velsmagende fødevarer.” Man kan også læse om Kunstmuseets betydning, og om nutidig og fortidig kunst. Man kan springe et par af søndagsavisernes personfikserede interviews over og nappe en artikel i årsskriftet i stedet. Så er der nok til femten uger.
Archive for maj 2010
Carlsbergfondets Årsskrift 2010
maj 29, 2010Collage med elementer
maj 29, 2010Det kunne førhen være sin sag at vise både collagen og dens elemnter – men det er hvad jeg forsøger mig med her i dette Picasaalbum..
|
|
| Collage med elementer |
Allerødbilleder 1
maj 27, 2010
Allerødbilleder 1
af pressefotograf Jan F. Stephan
- hedder en ny udgivelser fra Lokalhistorisk Arkiv og Forening i Allerød Kommune.
Tekst og redaktion: Per-Olof Johansson, Marianne Petersen, Ole Peters, Ole Høegh Post, Birthe Skovholm
ISBN 978-87-88518-05-4
Pris kr. 110,-
Læsmig.dk means readme.dk
maj 17, 2010Jo du læste rigtigt: Et domænenavn kan nu godt indeholde de særlige danske bogstaver æ ø og å. Et domæne som hedder laesmig.dk er jo ganske uskønt – men læsmig.dk er lidt morsomt.
October 27, 2011: Read me!
In LinkedIn my Company homepage should be http://læsmig.dk – but LinkeIn can’t accept the letter ‘æ’ in a URL which Internet can today – sometimes! And ø and å too! ’Læs mig’ is as in Alice in Wonderland ‘read me’ …….hm ‘eat me’… so just follow http://læsmig.dk!
Mine facebook profiler
maj 16, 2010Facebook er et taknemligt emne at debattere. For hvad er sagens fakta? Ingen af os ser det samme på facebook som de andre, så hvor udbredt det, der kritiseres, er, – er svært at udtale sig om. Dette indlæg i Politiken er naturligvis interessant – og hvis de kritiserede punkter er udbredt brug af facebook – så er der måske noget at diskutere. Men når man har været på facebook selv temmelig længe uden at møde noget, der blot ligner, mister artiklen noget i højde.
Drømmen om Allerød III
maj 12, 2010I midten af firserne var jeg til avisens ophør freelanceskribent på Allerødposten. Jeg var ret frit stillet med hensyn til hvilke emner, jeg tog op, og satsede på lokalhistorien. I september 84 havde jeg en opsats om befolkningsudviklingen på stedet fra midten af 1800-tallet til da. Jeg gav artiklen overskriften ’Drømmen om Allerød’, fordi tallene jo viste, at mennesker strømmede til området som til et andet Amerika. Da jeg samlede artiklerne til et hefte i 1991, udgivet af Lokalhistorisk Arkiv og Forening i Allerød Kommune lod jeg denne overskrift være heftets titel, som jo ikke var blevet mindre aktuel i de mellemliggende år. Jeg opdaterede artiklen fra Allerødposten og havde fundet et citat fra folkemindeforskeren Lauritz Bødker, som i 1972 havde skrevet: ”I dag er Danmark et udpræget emigrationsland indenfor landets grænser”. Og han havde rejst spørgsmålet, om de gamle og nye småsamfund engang i fremtiden kunne smelte sammen til et homogent samfund i form af en kulturel enhed. Et citat som jeg syntes i høj grad understøttede heftets titel og indhold. Hensigten for mig var selvfølgelig netop at samle lyset omkring det, som nu ved kommunesammenlægningen i 1970 var blevet en enhed. Min mening har hele tiden været, at etableringen af denne enhed ikke blot er et bureaukratisk, administrativt problem, men også et menneskeligt, som kræver borgernes aktive medvirken. Jeg havde faktisk allerede i mit første indlæg i lokalpressen i begyndelsen af 70’erne rejst tvivl om projektets bæredygtighed på dette punkt.
Allerede i i 84 og også i 91 pegede jeg på, at der ikke blot var tilflytningen fra landet selv, men også fra fremmede lande at tage hensyn til, jeg er jo selv ud af en indvandrerfamilie.
Hvad jeg ikke havde fokus på, var de steder, som var udsat for fraflytningen, emigrationen. Jeg husker ikke om Lauritz Bødker havde denne overvejelse med. I dag hvor der tales meget om udkants-Danmark kunne man ligeså godt kalde det fraflytnings-Danmark. Drømmen om Allerød, som et godt sted at flytte til og bo, står nu endnu tydeligere frem. Spørgsmålet er nu om vi, når vi taler indvandrere, skal til at medtænke de indenlandske flytninger. Flytningerne skaber problemer i fraflytningskommunerne både økonomisk og kulturelt – kan hele denne bevægelse virkelig være sket uden problemer for tilflytningskommunerne? Hvad er ligheder og hvad er forskelle i forhold til indvandring fra udlandet? Man kunne også inddrage den nye kommunesammenlægning i overvejelserne. Er der kulturelt set tale om noget, som kan sammenlignes med en flytning? Jeg har naturligvis ikke noget svar på disse spørgsmål – hvilket vel heller ikke skulle være forudsætningen for at turde rejse dem.
Per-Olof Johansson
Apropos Politikens kronik: Else Grave: En Hilsen fra Lolland
Apropos Immigrantmuseet.
Bliv ven med Immigrantmuseets facebookgruppe








