‘Carlsbergfondets Årskrift 2010′ er kommet. Det er altid et flot skrift, man tror utilnærmeligt, men indholdet er så broget, at enhver alment kulturelt interesseret vil kunne finde et og andet oplysende. Om Kunst, om videnskabernes felter af enhver art. Flot illustreret desuden.
Når jeg tager årsskriftet op her i bloggen, så er det på grund af en usædvanlig skarp atikel skrevet af Ny Carlsbergfondets bestyrelsesformand Hans Edvard Nørregaard-Nielsen. Her får modtagere af fondets midler læst og påskrevet i et omfang, som bør finde vej også udenfor den snævre læserkreds, der kaster sig over denne årsberetning. Var jeg redaktør af et dagblad, tog jeg den straks ind som kronik, også selvom den allerede er at læse som PDF-fil på nettet. “Jeg kunne desværre blive ved! En deprimerende mængde af alt det, der spredt over hele landet udgør en lang række sammenhængende tyngdepunkter, der måske er blevet etableret gennem flere generationer, er nu stærkt truet af ukyndige mennesker, der undertiden er på vej væk, når deres beslutninger bliver ført ud i livet. Når tendensen ikke mindst er udgået fra Anders Fogh Rasmussens forkontor, må det – sagt med gentagelsens magt – ses i sammenhæng med den uvilje mod eksperter, der med ham som statsminister blev en udtalt del af regeringens holdning. Og som nu er forblevet en del af arvegodset efter ham”. Til begge sider af dette citat folder eksemplerne sig ud. Her er virkelig udgangspunkt for en debat om kunstens korte og lange liv.
Javel, her er for mig umiddelbart uforståelige artikler: “Studium af masseuafhængige isotopeffekter i atmosfæriske oxygenforbindelser – fra det molekylære niveau til globale klimaforandringer” af Karen Feilberg. Men man kan jo kaste sig ud i det og se, hvor langt man når, meningen er, at vi skal kunne følge med til konklusionen. Fjernsynet kan give os det indtryk, at vi alle kan forstå alt, selv ved vi dog bedre. “Ilt – aktør og budbringer” af Anette Henriksen er et godt eksempel på en artikel, der på engang skal pege på de komplicerede sammenhænge i den biokemiske verden – og dog ende i en konklusion, som peger hen på praktisk brug: “Det er viden, man kan udnytte til at lede efter planter, der regulerer fedtstofoxyderingen anderledes, har en anden følsomhed overfor iltningsinveauet – planter, der spirer ved andre iltningsbetingelse eller resulterer i mere velsmagende fødevarer.” Man kan også læse om Kunstmuseets betydning, og om nutidig og fortidig kunst. Man kan springe et par af søndagsavisernes personfikserede interviews over og nappe en artikel i årsskriftet i stedet. Så er der nok til femten uger.
Tags: Anders Fogh Rasmussen, Bøger, Frederiksborg Slot, Kultur for alle, Kunst, Statsministeren
