Udstilling af fotografier Allerød Bio 1974
I 70’erne var jeg medlem af Allerød Fotoklub, hvor vi dels fornøjede os med at lave familiefotografierne på traditionel vis, dels eksperimentere med motiver og teknik, foretog fotosafari i København og til Møn. Jeg udstillede en del af de mere eksperimentelle billeder i Allerød Bio, og gav dem nogle ord med på vejen. Enkelte af billederne blev solgt eller byttet væk, en del har jeg stadig.
Digte, musik og fotocollager stod der i avisen – for ved ferniseringen præsenterede Niels Erik Nielsen sit nodehefte ”En sang på lommen”, hvortil jeg havde skrevet tekster. Og der kørte et bånd i baggrunden, hvor en del af ’Halløjkapellet’ sang og spillede.
Til avisen måtte jeg sige, at der ikke var malet oven på fotografierne – der er leget med fremkaldervæsken.
Se teksten og et par eksempler på http://per-olof.dk/allbio74.pdf
Per-Olof Johansson
Tags: crazy, Fotos af per-olof.dk, Kunst
