Archive for august 2010

Hvad er litteratur?

august 31, 2010

Reklamelitteratur foto: poj

 Per-Olof Johansson 

 

Debatindlæg i Politiken BØGER  28. august 2010 

Hvad litteratur er, ved enhver: Romaner, noveller og digte. Men der findes sikkert adskillige ideer til udvidelse af definitionen.  Pil Dahlerup har skrevet et værk om senmiddelalderens litteratur, som hun kalder ’Litterære perspektiver på danske tekster 1482 – 1523’, som det skal blive spændende at stikke næsen i.

Inden læser jeg selvfølgelig Steffen Heibergs anmeldelse i Politikens tillæg ’Bøger’ 14.8.2010. Her bliver jeg afsporet af sætningen: ’Anvendt på nutiden kunne genreprofilsbegrebet [hos Pil Dhlerup] let gøre manualer til vaskemaskiner til litteratur.’ ’Faren er, at banale brugstekster kan blive tillagt en litterær betydning, de ikke har’ – siger han, men mener ikke Pil Dahlerup går i fælden. Dette sidste får stå hen.

Mit ærinde her er anmelderen og hans afvisning af banale brugstekster som litteratur. Måske ville jeg have sagt ligedan for 50 år siden, hvis ikke Marcel Proust var kommet mig til hjælp. Jeg læste hos ham følgende, et sted i de tre bind af ham, som jeg fik læst: ’Der er noget af en selv overalt, alt er frugtbart, alt er farligt, og man kan gøre lige så værdifulde opdagelser i en sæbe-annonce som i Pascals ”Tanker”.’

Selvfølgelig er det besværligt med et så omfattende litteraturbegreb – men alt andet er for snævert.

Da P. Hansen udgav sin ’Illustrerede Dansk Litteraturhistorie’ fik han bl.a. videnskaberne med, det burde nogen forsøge igen. Hele populærvidenskaben kan vurderes ud fra den videnskabelige vinkel, men vinklen som ”litteratur” bør med. En stor opgave venter forude for nogen. Og så kommer tiden til manualerne, som der vel bliver færre og færre af, i hvert fald de trykte. Tænk da vi startede i 90’erne med de tommetykke bøger vi fik til ethvert af Windowsprogrammerne, hvor oversætterne havde kæmpet med at omsætte de engelske begreber til et dansk, vi forstod mindre af end det engelske! Var det ikke betydningsfuld litteratur? Jo vel var det. Fra da-da og frem er der bare skåret hul i den sæk, der forsøger at holde litteraturen samlet i et behageligt forskeromfang.

Pil Dahlerup: Sanselig senmiddelalder - Litterære perspektiver på danske tekster 1482-1523

F.eks. Visuel poesi

Anonymitet på nettet – og på ’per-olof.dk skriver…’

august 29, 2010

Den ukendte debattør- af hvilken rod?

På min blog stod i marginen:

“Om anonymitet i debatten:Jeg forstår ikke den udbredte anonymitet, som åbenbart er accepteret i debat på nettet. Jeg accepterer under protest anonymiteten, hvis indlæg ellers holder sig inden for, hvad jeg anser for rimelige grænser. Men det er ikke en debat på lige vilkår. Anonymiteten på internettet er parallellen til burkaen på gaden.”

 Hertil skriver Harning:

“Jeg opdagede pludseligt at du har lavet en boks med din opfattelse omkring anonymitet i kommentarer, og jeg bliver bare nødt til at sige at jeg er helt uenig. Jeg synes for det første ikke at ytringsfrihed er betinget af navn og adresse – og for det andet at muligheden for at være anonym netop kan give os muligheder for at høre fra mennesker som ellers ikke ville turde komme frem offentligt. For at citere mig selv: “Jeg kan komme i tanker om en hel række med årsager til hvorfor nogen skulle ønske at optræde anonymt – her blot nogen: Alt fra en cancerpatient der vil fortælle sit syn på sin sygdom og/eller behandling uden derved at skulle informere sine børn og sit arbejde om sygdommen,  til forældre som har synspunkter på den nye forældreansvarslov og af  hensyn til deres børn ikke ønsker at deres personlige konflikt blusser op pga offentlige udtalelser. Eller hvad med vidnet som har gjort sin medborgerlige pligt i retten og efter retssagen er flyttet pga angst for repressalier og kvinden på krisecenteret der lever skjult med sine børn efter et mordforsøg – skal de ikke have ret til at deltage i en offentlig debat uden at skulle frygte at blive fundet? Har de måske ikke den samme grundlovssikrede ret til ytringsfrihed som alle andre?” – fra:  kvæler de danske nyhedskoncerner ytringsfriheden.”

 Og Per-Olof svarer:

“Jeg kunne naturligvis ikke ordret huske hvad jeg skrev, så i første omgang tænkte jeg bare, at jeg havde udtalt mig noget generelt, hvor jeg burde have holdt mig til principperne for min blog. Da jeg genlæser min bemærkning, synes jeg, at det er netop, hvad jeg har gjort. For selvfølgelig har du ret i, at anonymitet på Internet er en  enestående chance for at komme til orde med ting, som det ellers ville være umuligt at  få frem, eller for at komme til orde, selvom man har grunde til at leve  eller deltage  under dække. Nu tager min blog udgangspunkt i, hvad jeg mener, så det er måske ikke så  oplagt, at der optræder de situationer, du nævner, men jeg har da åbnet en dør, når jeg skriver: “Jeg accepterer under protest anonymiteten, hvis indlæg ellers holder sig inden for, hvad jeg anser for rimelige grænser.”  Dvs man har mulighed for, når man skriver  indlægget, at argumentere for sin anonymitet, uden at jeg skulle behøve også at  offentliggøre den del af indlægget. Sætningen:”Anonymiteten på internettet er  parallellen til burkaen på gaden.” – synes jeg ikke er relevant og vil blive fjernet.

Når det handler om selve indlægget i en debat, er spørgsmålet, på hvis ansvar offentliggørelse skal ske. Først og fremmest må det være vedkommende, der selv står til ansvar. Nu kan indlæg jo i sig selv, være ganske uproblematisk uden beskyldninger hid og did, så er det jo ikke så svært at være redaktør. Det er en anden situation, når det er et indlægs holdninger, fakta som ikke kan efterkontrolleres eller som er tvivlsomme af andre grunde. Så er næste trin, at nogen påtager sig den noget specielle opgave, at  stå til ansvar for noget og nogen, de ikke kender nok til. Som Wikileaks. Det er så deres projekt og deres sag, om det altid og i enhver situation er godt må vurderes fra tilfælde til tilfælde.

Men det man ofte møder i debatten på nettet er jo nedladende perfide beskyldninger af alskens art – jeg kan ikke se hvilken form for beskyttelse de fortjener i  ytringsfrihedens navn.  Eller rettere: Jeg føler mig ikke forpligtet til at viderebringe deres udgydelser. Slemt er jo, at det had, de udstråler, ikke kun når de personer, der jagtes, men også udtaleren selv. Det virker som dyrkere af had for hadets egen skyld  – had som en art narko, en mur som ingen argumenter nogensinde ville kunne nå igennem.

Engang i 90′erne lavede jeg en hjemmeside kaldet ‘Debatforum WWW’  http://per-olof.dk/cdt/debatfor.htm, hvor jeg tænkte at samle mine debatindlæg. Min ide var, at hvis nogen ville debattere med mig, lagde de deres indlæg på egen side, som jeg  så linkede til og vice versa. Der kom vist aldrig særlig mange links, men man kan da sige, at det var en slags blog i sin vorden. Ideen med den gensidige linkning var, at derved havde den enkelte hver sit ansvar og muligheden for at rette og slette.  Sommetider kan man slette egne indlæg på en og andens blog, men jeg synes ikke det er almindeligt.”

UROPFØRELSE AF OCTAVIAN

august 21, 2010
Forside af Per-Olof Johansson: OCTAVIAN 2007

På  Det Poetiske Bureau, Griffenfeldtsgade 52, København uropføres

Per-Olof Johansson: OCTAVIAN

tirsdag den 24. august 2010 kl. 20.

 Per-Olof Johansson udtaler om OCTAVIAN:

Til min store glæde har Det Poetiske Bureau vist interesse for at sætte stemmer til OCTAVIAN. Tak for det.

Octavian er  – ja hvad. Da tektsmassen er delt i fem afsnit, er det måske et drama? Måske et læsedrama?

 Jeg fik kontakt med Avantgardenetværket http://www.avantgardenet.eu/  (Nordisk netværk for avantgardestudier), fordi jeg havde bidraget til tidsskriftet ’Digte for en Daler’ i 1964. Jeg kaldte dem Livstegn, og man kan læse og se her http://per-olof.dk/cdt/livstegn.htm

 Så kom jeg i tanker om, at jeg havde OCTAVIAN, færdig i 1967. Jeg havde ikke sat ordet avantgarde på den. Jeg boede dengang i Randers og havde min gang hos Sven Dalsgaard op ad trappen til hans atelier, kan man vel kalde det. Der kom andre, som Per Neble, som man så også kom hos. Snakkede da med J.V. Martin. Siden man var tilflytter var man uden oplevelse af at de stak af fra omgivelserne. I 1968 udstillede jeg billeder i et nedlagt møbelmagasin, mest collager.Det var takket være Sven, at jeg kunne udstille der. Neble satte priser på.Jeg havde OCTAVIAN rundt hos mange forlag, og svarene er sjove. Ingen ville trykke den, jeg blev vist nok skældt huden fuld af nogen, andre var ganske tydeligt tøvende med at sige nej. Sven Dalsgaard accepterede det, men mente inddelingen var ganske overflødig. Storebror Kurt kunne se mening i galskaben, og det var så det.

Jeg selv er ikke blevet klogere, end at teksten stadig bør leve, og som sagt vakte Avantgardenetværket manuskriptet til live, derfor er dets publicering tilegnet dem.

 OCTAVIAN er altså ikke ny på anden måde, end nu kan andre læse den.

Jeg har lavet et pdf-fil,som man kan downloade fra Splints & Co. Nr. 12/2007.

Man kan også købe en trykt version, hos boghandleren eller på Forlaget Underskoven.

Og nu kan man både overvære og deltage i uropførelsen i Det Poetiske Bureau!

Læs mere om UROPFØRELSEN her!

Plakat til dagen......

En aften om Gunnar Ekelöf

august 14, 2010

Gunnar Ekelöf - svensk digter

Torsdag 30.9.2010 kl.19.30 i Dansk Forfatterforening, Strandgade 6, København:
En aften om den svenske digter, Gunnar Ekelöf (1907-1968) .Med mag.art. Neal Ashley Conrad: “At tænke med Ekelöf – en undersøgelse af paradoksets poetiske og filosofiske potentiale”.
 

 

Neal Ashley Conrad tiltrådte i 2009 en ph.d.forskerstilling på Lunds Universitet om Gunnar Ekelöf. I 2007 assisterede han Claus Bohm på filmen, Ekelöfs blik – Blikke på Ekelöf. En film/dobbelt-dvd med booklet, udgivet af Magic Hour Films og Forlaget Multivers.

Der er gratis entre.

Arrangør: Dansk-svensk Forfatterselskab.

Med inspiration fra denne invitation skrev jeg dette indlæg til Informations tillæg BØGER 17.9.2010 http://www.information.dk/244899 – nr. 2 af de tre indlæg på adressen….

Nettilgængelige bøger

august 8, 2010

Forsiden: Ordløst - 119 danske digtere i ebog fra 2009
Forsiden til antologi udgivet som ebog i 2009 med 119 danske digtere

Siden world wide web begyndte at folde sig ud i begyndelsen af 90’erne, har den oplagte mulighed været, at tekster kunne stilles til rådighed for et langt større forum end den trykte artikel, den trykte bog. Hvad der ydermere har karakteriseret www er, at mange flere har fået adgang til offentligheden med materiale, end når de skulle rundt om det trykte medie. Sandheder der var åbenbare over hele verden også i Danmark fra midt i halvfemserne, altså for over 15 år siden!

Derfor overraskes jeg, når jeg i Kristelig Dagblad 7.8.10 læser, ”For første gang i Danmark udkommer en digtsamling udelukkende elektronisk”. Historien kører med lignende udsagn flere steder, måske med afsæt i en pressemeddelelse fra forlaget Lindhardt og Ringhof.

 Mange ved meget mere om dette emne end jeg, men hvad jeg vil diverterer med, kan da holde sig til mine personlige erfaringer i så henseende. Men jeg er blot en blandt mange!

Læs videre her: http://per-olof.dk/bognet.pdf

Her

august 7, 2010

Digtet 'Her' af Per-Olof Johansson

‘Her’ er digtet til ‘Ord under himlen’

 i Kongens Have 28. august 2010

Den hemmelige protokol

august 1, 2010

Forside: Per Nielsen: Den hemmelige protokol etc. - 2010

Bagsideteksten: Den 23. august 1989 præsenterede de europæiske aftennyheder et besynderligt syn: præcis kl. 19.00 – på 50-årsdagen for indgåelse af Molotov-Ribbentrop-pagten – formede der sig i Baltikum en 600 km lang menneskekæde. Fra Vilnius i Litauen over Riga i Letland til Tallinn i Estland holdt mere end en million mennesker hinanden i hånden i en stille protest mod pagtens hemmelige tillægsprotokol, hvori de baltiske landes skæbne var blevet beseglet.

Per Nielsens ’Den hemmelige protokol og de baltiske landes skæbne’ er en faktaspækket bog på 85 sider med fyldige noter og litteraturhenvisninger.

Per Nielsen fortæller, at balterne mener, at russerne ikke gør nok for at vedkende sig ansvaret for ulykkerne fremkaldt af de mange års russisk besættelse, ja for overhovedet at anerkende, at der var tale om russisk besættelse og ikke et frit valg, som førte de baltiske lande Estland, Letland og Litauen ind under sovjetstyre.

Her har bogen en klar mission, for vi er nok mange i landet, som kan have behov for den samme oplysning. Magtpolitik er jo ikke et afsluttet kapitel i verdenshistorien.

(klik): Læs videre her 


Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

Join 45 other followers