Per-Olof Johansson, Lillerød skrev dette læserbrev til Politiken:
Knud Erik Hansen spørger (Pol. 20.10.2010) ‘Hvorfor dog rive boligblokke ned i ‘ghettoerne’?’ Åbenbart ud fra den forudsætning, at forslaget handler om at skabe bedre integration. Det er blot den umiddelbare begrundelse – den langsigtede strategiske plan går ud på at slippe af med almene boliger i jævn almindelighed. Det er ikke kun de såkaldte ghettoer, som ikke regnes for rigtig Danmark. Det er os allesammen i det almennyttige byggeri. Man kan ikke komme ud af stedet med en direkte nedlæggelse, i stedet går man i gang med at underminere hele systemet. Og så er det også velbegrundet,at det er Landsbyggefonden som skal finansiere nedrivningen, det er slet ikke en opgave for det hele Danmark – .
[sikkert af pladsmangel strøg Politiken sætningen: "Og så er det også velbegrundet,at det er Landsbyggefonden som skal finansiere nedrivningen, det er slet ikke en opgave for det hele Danmark - ." ...så er det godt at have en blog. Det er ikke den store klage, jeg synes blot det er mere forståelig tekst når det udeladte er med!]




