Archive for november 2010

Ejvind A. Johansson og FDBmøbler

november 30, 2010

 

To stole af Ejvind A. Johansson

Hvis historien kun beskrives ud fra sine højdepunkter, bliver historien forvansket. Når Ejvind A. Johansson bliver sorteret fra, når Arne Karlsen skal fortælle dansk møbelhistorier, kunne det tyde på, at det er nævnte fejl, han begår. Han nævner ham ikke i sit store værk om ’Dansk Møbelkunst i det 20. århundrede’, og det kan være, hvad det være vil. Men i et skrift om FDB’s 100 år i 1996 at skrive om FDB-møbler og udelade navne på dem, der lukker og slukker – det er ikke fair. Heller ikke selv om man ikke mener, han eller de levede op til standarden fra storhedstiden.

Målsætningen for FDB-møblerne blev formuleret af Steen Eiler Rasmussen og det blev Børge Mogensen, der i otte år realiserede ideerne. Men, skriver Arne Karlsen: ”Selv om de almindelige kunders tøven i nogen grad blev opvejet af salg til offentlige og private institutioner samt af eksport, nåede man aldrig at rense møbelkollektionen så meget for ”sællerter”, at FDB opnåede den identitet- og dermed den reklameværdi – der ligger i et helstøbt, markant produktprogram, som skiller sig klart ud fra konkurrenternes”. Det bliver for meget for Børge Mogensen, som siger op, og desuden får FDB ny chef. ”Hans efterfølger havde ikke samme interesse for ”møbelsagen”, og uden en engageret og aktiv interesse fra topledelsen blev arbejdet i møbelafdelingen hurtigt mindre målrettet og mindre intenst. Usikkerheden bredte sig mærkbart. Efter Mogensens afgang blev FDBs møbeltegnestue reduceret til en enkelt mand, senere til en mand på deltid. I slutningen af 60’erne blev tegnestuen nedlagt. Omtrent samtidig solgte FDB sin møbelfabrik i Tarm og dermed var FDBs rolle inden for dansk møbelkunst definitivt udspillet.”

I dette sidste citat skjuler der sig levende mennesker, hvis navne ikke nævnes. Er der mere end en, er den ene i hvert fald Ejvind A. Johansson.  En historiker ville nævne ham, om ikke andet for fuldstændighedens skyld. Når historien skal fortælles, er der ikke noget der hedder, at man udelader et navn, fordi man ikke er enig i vedkommendes måde at udføre arbejdet på, hvilket tydeligt nok er forklaringen her.

per-olof.dk

Citater fra artikel af Arne Karlsen: ’FDB-møbler – et kvalitetsbegreb’ s. 76 -80 i heftet ’FDB 100 år’ – Jubilæumsskrift udgivet af FDB, Samvirke, februar 1996.

Ejvind A. Johansson – hvem er han?

Post script: Har netop erfaret at der eksisterer et Møbelindex på Kunstindustrimuseets hjemmeside – søg under designer: Johansson og en mængde af Ejvind A. Johanssons møbler dukker op!

Julegaven 2010

november 29, 2010

Selvportæt af Per-Olof Johansson, mens han endnu arbejdede på udgivelsen af 'En tid med spånkurve'..

Her er flere indgange til denne julegave: Dansk-Svensk kulturhistorie, indvandrerhistorie, kurve-historie, billedbog, alt i alt ‘En tid med spånkurve’. I Allerød har ‘Bog & Idé’ den, men ellers er det nok sikrest at kontaktet Forlaget Underskoven , hvor den forhandles  for kr. 229,- + omk.

Den udkom sidste år, men Mette Winges anmeldelse kom først i februar, Pilebladets i seneste nummer og Torparebladet kom da også med…så man behøver ikke at holde sig til kun  mine egne ord om bogens fortræffeligheder! :-)

Om ordet spånkurv

november 25, 2010

Ti spånkurve

Da spånkurve er et blandt flere af mine favoritemner, og jeg tit oplevede en usikkerhed om, hvad jeg mente med ’spånkurv’, følte jeg trang til at lave en hjemmeside på nettet ”definitionen af en spånkurv”. Mit bidrag består så i at vise flere forskellige typer og forklare, hvorfor det hedder en spånkurv. http://www.per-olof.dk/splintde/splintde.htm

I min forklaring indgår sætningen “Ordet “spånkurv” er ved helt at udgå af sproget.”

Det har givet en interessant reaktion i en af de nyhedsgrupper, hvor jeg anbragte link til min side.

Vedkommende skriver:

”Ordet er på dansk vist kun et fabrikant-ord. Vi bruger i min familie stadig en spånkurv, men har aldrig kaldt den andet end en kurv. I mit barndomshjem i Jylland hed det også kun en kurv (på jysk: n kår). ” Læs videre her

Om ordet spånkurv

Two splint basket museums in Sweden

november 22, 2010

 

Above the splint basket museum at BRIO in Osby, Sweden and next the splint basket museum in Lönsboda, Sweden. We made a tour to those in 2007 and I have now made a Picasa Album with the photos, so the whole world can see it :-) follow this link http://picasaweb.google.com/PerOlofDK/TourToTheLandOfSplintbaskets2007?feat=directlink

BogForum 2010 med Tredje Positur

november 8, 2010

 Vælg BogForums eget katalog som din vejleder..

Digtergruppen ’Tredje Positur’ optræder på BogForum igen i år. Som sædvanlig sker det på Foreningen af Danske Kulturtidsskrifters stand – nr. 412.

’Tredje Positur’ møder denne gang med Benny Pedersen, Viggo Madsen, Ole Bundgaard, Bjarne Gårdsvoll samt Per-Olof Johansson.

Digttidsskriftet ’Splints & Co’ - Journal of Scandinavian Poetry on the Web/Tidsskrift med nordisk poesi på Nettet - er medlem af Foreningen af Danske Kulturtidsskrifter og da det er Splints & Co der har inviteret ’Tredje Positur’ er det grunden til, at vi optræder på stand 412.

Lørdag den 13. november 2010 kl. 16.00 – 17.00

Søndag den 14. november 2010 kl. 15.00 – 16.00

Digttidsskriftet Splints & Co. er på nettet med Splints & Co 21/2010 som optakt til BogForum 2010,  –

Splints & Co 21 / 2010 finder du her http://per-olof.dk/splints_21.htm

Hjemmesiden er nærmest en afsæt-side til selve nummeret, som du finder på

http://per-olof.dk/splints_21.pdf  - den fylder tæt på 6 MB.

Indholdet består af digte af Bue Nordström og mig, og da begge er født i Lillerød, og jeg bor her, blev overskriften naturligvis ’Lyriske Lillerød’ med en lille opsats om hvem andre, der derved kunne komme i betragtning. Teksterne har ellers ikke noget med Lillerød at gøre! :-)

Politiken udgiver hvert år et særnummer af sit bogtillæg i forbindelse med BogForum med et indstik med BogForums program. Brug hellere det officielle program, som medtager samtlige programpunkter og forlad dig ikke på Politikens udvalg, f.eks. medtager de ikke vor optræden om lørdagen! Nå, det er måske en ganske almindelig fejl. Men når tillægget overhovedet ikke har hverken omtale, anmeldelse eller interviews om digte – må det være en velovervejet beslutning som ligger bag. For nu at være positiv, så forestiller jeg mig, at yngste mand har skrevet en samleartikel om alt det spændende, der sker på lyrikfronten i øjeblikket, men er blevet overtrumfet af en af de andre medarbejdere med et to-siders interview, som var planlagt til kun at fylde en enkelt side. Tilfældigt? Måske ja – men konsekvensen tager jeg som et symptom på journalismens manglende forståelse for lyrikken og poesiens vigtighed i disse år.

På  BogForums hjemmeside har du mulighed for at lave en smart huskeliste over, hvad du vil overvære – mængden er jo overvældende, så det er et nyttigt redskab!

Lyriske Lillerød

november 5, 2010
Download Lyriske Lillerød

Download Lyriske Lillerød Splints & Co 21 /2010

Et par digtere født i Lillerød har lagt digte til Splints & Co nr. 21 – 2010

Lejerne betaler for Danmark

november 4, 2010

Er der boligforeninger, der 'næsten ikke er Danmark'?

Almennyttigt byggeri er støttet byggeri. Forståelsen af hvad det betyder svinger så fra: At det offentlige har betalt opførelsen til: At det offentlige betaler vores husleje.  Byggeriet kommer til veje ved fordelagtige lån. Vi betaler faktisk husleje og vedligeholdelse, og vi betaler lånene tilbage. Men alligevel: At vi er et støttet byggeri skal være begrundelsen for, at vi skal betale den såkaldte ghettoindsats, ejerboliger skal ikke bidrage. Reglerne omkring Landsbyggefonden er så bredt og løst formuleret, at politikerne som vrider ordene, hvorhen de vil, kan få det til at lyde, som om det netop er den opgave, pengene er afsat til. Almindelig sund fornuft må da sige, at ghettoindsatsen er en national opgave – ikke en opgave alene for lejerne i det almennyttige byggeri.

Det er, som om ejerboliger har fået deres værdistigninger udelukkende ved egen kraft – hvor enhver vel må kunne forstå, at det det længste stykke af vejen er samfundsskabte værdier. Tænk hvis ejerne skulle fortsætte med at betale deres lån, når de var udløbet. Men det er netop det, vi andre gør ud i uendeligheden, og det er det, der udgør Landsbyggefondens midler. Det er simpelthen en listig måde at omgå skattestoppet på – at lejerne betaler for Danmark. Hvem er det så, der ”næsten ikke er Danmark”?

[ i dag trykt i Politiken - dog har de udeladt halvdelen fra: 'Det er som om ejerboliger...' - men det ville faktisk være rart, hvis det gik op for folk, at vi har taget lån som aldrig løber ud! Er det også sådan der gives erhvervsstøtte?]


Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

Join 45 other followers