Anmeld det ukendte!

 

[Per-Olof Johansson, læserbrev 18.5.2005, måske trykt. I anledning af debat af anmeldere forekommer synspunket her mig fornyet aktuelt!]

 Det er sikkert meget rigtigt, at gode anmeldelser ikke er  den absolutte forudsætning  for godt salg af bøger. På den anden side repræsenterer en anmeldelse publikums mulighed for at vide, at en bog overhovedet eksisterer. Det gælder så især bøger i små oplag udgivet af små forlag eller “eget forlag”.

Porten hedder smal – og når selv avisernes medarbejdere i aviserne giver udtryk herfor, er der nok grund til at skærpe opmærksomheden. I Information 15.4. anker Karen Syberg over, at der anmeldes for få bøger – også af hendes egen avis. Af en klumme af Lars Bukdahl i Weekendavisens bogtillæg samme dag fremgår det, at det er redaktøren og ikke anmelderen, der bestemmer, hvad der skal anmeldes. Redaktøren bestiller en klumme af ham, oven i den han allerede har skrevet og der er ikke mulighed for at anmelde tre ny udgivne digtsamlinger.

Hvad gør Politiken? Er det her også således, at redaktøren af bogtillægget “foranmelder” ved at vælge, hvad der ikke skal anmeldes?

På forslag af Dansk Forfatterforenings formand er der afsat et større beløb at uddele i portioner á 15.000 kr. til markedsføring for de forfattere som ellers kan have svært ved at blive hørt. De selvsamme forfattere er nok dem, der ikke bliver anmeldt, altså vil en del af opgavens løsning bestå i, at trænge gennem redaktørmodstanden.

Der er vel ikke tænkt på direkte bestikkelse, men på hvordan “overtalelsen” skal tilrettelægges. For det er åbenbart ikke nok, at en redaktion gratis får tilsendt et eksemplar af bogen – der skal foretages en vis undergrundsvirksomhed med opringninger, argumenter, billeder, interviews, annoncer mv, altsammen noget en “konsulent” skal tilrettelægge.

Var det ikke noget enklere at anmode d’herrer og damer redaktører om at betragte bogstablerne lidt ukonventionelt i stedet for at være stik-i-rend for de store forlag og deres spindoktorer.

Omtale bedre end anmeldelser

Bjarne Gårdsvoll på Bogforum 2010 foto: poj

 Bjarne Gårdsvoll, København skriver 27.2.2011 i Politiken: 

Ib Michael og Lars Bukdahl udkæmper et litterært slagsmål. Formentlig god underholdning for læserne, og næppe til skade for de implicerede. Den ekstra omtale vil blot gavne salgskurverne.

  Det gør ondt, når nogen angriber ens barn. Men hvorfor tage en anmelder alvorligt? Noget sikkert kriterium for den gode bog findes næppe, for så ville alle værker blive vurderet ens. Det gør de ikke, og det viser, at anmeldere er læsere som alle os andre. Vores baggrund og erfaringer er en forudsætning for at leve sig ind i stoffet. Derfor var det bedre, om aviserne blot gav en kort omtale af værket, og lod læserne selv bedømme det.

Forfattere, som undertegnede, kan godt misunde både Ib og Lars al den omtale. For som kendt er en dårlig anmeldelse bedre end ingen. Det er den manglende omtale, der er forfatteres største problem. Jeg har selv udgivet 12 bøger, men aldrig opnået at blive anmeldt i fx Politiken. De har da ellers været flinke til at trykke mine artikler. Men det er svært at komme igennem nåleøjet, og derfor kan det ærgre en, at redaktørerne nogle gange ofrer en halv avisside på et enkelt værk.

Nu udgiver jeg snart min 13. bog, og da 13 er et ulykkestal, sker der næppe noget. Med mindre en krimi er en undtagelse…       

 [indlægget bragt her med tilladelse af Bjarne Gårdsvoll]

En dag i Politiretten 1868

En dag i Politiretten 1868 - tegning af Vilh. Pacht

 

Socialreportager var ikke almindelige i 1800 tallet, men de fandtes. Det vidner den foreliggende ”billedtekst” fra Illustreret Tidende om. Den blev bragt 3. maj 1868. Vi får en samtidigs oplevelse dels af det faktiske leben i Politiretten, dels af bagsiden af livet i 1868-København.

Artiklen slutter med et her udeladt afsnit, hvori forfatteren siger, at det nok vil trætte læseren, hvis han på grundlag af livet i Politiretten skulle fremsætte forslag til reformer. Man kunne da lade de ord, som Illustreret Tidende tidligere på året den 2. februar 1868 anvendte i en anmeldelse af en bog ”Om de fattiges vilkår på Christianshavn” gælde også den foreliggende artikel. Om denne bog skriver anmelderen: ”Den giver kun en gribende skildring af tilstanden, mens den dog ved at gøre det, leverer det mest uforkastelige bevis for reformens bydende nødvendighed.”

Han savner altså placering af ansvaret, men nøjes også selv med at antyde, at det skal placeres hos samfundet. I historisk tilbageblik, er det ikke vanskeligt at se, at det forholdt sig sådan. I 1868 var denne synsvinkel ikke udbredt, men selve det at beskrive forholdene, som de var, var et skridt på vejen. (I en anden målestok var Friedrich Engels’ reportagebog fra 1845 om arbejderklassen i England en af forudsætningerne for Marx, da han udarbejdede ”Kapitalen”.)

Da det i denne forbindelse er de i artiklen omtalte forhold, som interesserer, er retskrivningen moderniseret, lange sætninger delt op i flere og nogle nu glemte ord ”oversat”. Desuden er afsnitsoverskrifterne ikke originale.

Læs artiklen her

Hvad med kritik af forlagskonsulenter og redaktører

En morsom forlagskonsulent anno 1970....

Det er da fint med kritik af kritikere – jeg skal så undlade at give karakter for udførelsen! – men hvad med konsulenterne? Man hører i vore dage næsten kun godt om forlagskonsulenterne, som forfatternes nødvendige hjælpere.

Dengang jeg endnu bejlede til forlag, skete det tit, at afvisninger ikke blot var afvisende, hvilket jo må være ok, men de kunne også både være flabede og uforskammede. Hvordan mon det er i vore dage? Tidsskriftsredaktører var måske også værd at kaste sit øje på! Fodi jeg syntes Lars Bukdahls afvisning af mine digte til Hvedekorn var dum – skal jeg så nødvendigvis synes at HAN er dum – hvad jeg jo ikke synes han er, når jeg møder ham? (Nå det kan jo være mig der er dum!) Men det er klart at det er sin sag som nyudklækket uudgivet forfatter at brokke sig over modtagelsen hos et forlag eller et tidsskrift – man kan jo tro, det vil forfølge en resten af livet!

Forside "Hvor de åbner deres madkurv" 1970 / 2010

ps : advarslen fra Gyldendal 1970 kan ses omtalt her http://per-olof.dk/splints_21.pdf   [6 MB]

I dag vil ingen mere tale om folkeminder

Hverdag - c per-olof.dk

Kronik Frederiksborg Amts Avis 3.5.1983

[overvejelser om folkeminder med udgangspunkt i Birgitte Rørbye: Folkloristiske
Horisonter. På vej til en kritisk teori om de folkelige erfaringsverdener (1982)]

Først er der tiden til livet – og så kommer tiden til eftertanken og videnskaben -
som kan medvirke til at bane vejen for fremtiden.
Om vejen fremad kan man tro, at der er frit valg men selv videnskabens forudsætninger er levende mennesker i en given tid, og derfor tager valget en retning som først andre – bagefter – kan overskue og forstå.
Da ideen opstod om at indsamle folkets minder om sig selv, sådan som de generation efter generation var blevet formidlet i det lille samfund, var det for at føre denne formidling videre ind i en tid, der afgørende brød med årtusindgamle formidlingstraditioner. At man siden indså, at minderne ikke indholdsmæssigt var konstante, men udsatte for omformning og tilpasning osv, ændrer intet ved indsamlingsmålet: tvært imod, for alt det skriftlige materiale, som kaldes folkeminder, har i hvert fald selv den konstans, som man fra først af troede var folkemindernes natur. I dag vil ingen mere tale om folkeminder. 
Læs videre   http://per-olof.dk/birrorby.pdf

Healthy or not

“At farve vandet i toilettets kumme
er en opfindelse af de rigtigt dumme. 
En lov burde forbyde så farlig en sag,
der forhindrer synet af hvad der kom bag.” 

[poj, frit efter Salerno-reglerne, 1100-tallet]

“To dye the water in the toilet’s bowl
is an invention which provoke a poets howl:
A law should prohibit such dangerous case
preventing sight of what came from your base.”

[poj, with apologies to the Salerno rules, 12th century]

Evald Tang Kristensen

Introduktion til en hel menneskealder
KRONIK, Frederiksborg Amts Avis 10. juni 1982.

Februar 2011: I anledning af at Dansk Folkemindesamling og Det Kongelige Bibliotek har åbnet et nyt site ’Kildevæld – strømme af viser og historier’ på http://www.kb.dk/da/nb/fag/dafos/kildevaeld/ bidrager jeg med en gammel anmeldelse af Joan Rockwells bog om Evald Tang Kristensen. Overskriften er avisens – min egen var ”Folkekultur – for folket eller for eliten og udlandet?”

- Når Søren Kierkegaard kan udstykkes i folke- og billig-udgaver, burde det ikke være nogen kunst at sælge Tang Kristensen, ikke et hjem, ikke en bogreol burde mangle ham, siger skoleassistenten Per-Olof Johansson, Lillerød i denne kronik om folkemindeforskeren, hvis værk nu genudgives, ligesom der er udsendt en bog om ham på engelsk.
- Hvorfor findes han ikke i folkelige udgaver? spørger kronikøren – Meningen overhovedet at drive folkekultur-forskning må være at bidrage til vor selvforståelse.

Læs kronikken her…

Bruger anledningen til at gøre opmærksompå gruppen Folk og kultur i Facebook.  Det er en communityside – for at give plads til os, der gerne vil hænge på interessen for det, der i gamle dage skjulte sig under navnet ‘folkeminder’, men som i dag også omfang samtidshistoriens dagligliv. Her kan man hente og anbring relevante links, ideer, synspunkter, billeder.

Til erindring om biblioteket i Uvelse

Jeg har aldrig boet i Uvelse. men deres bibliotek er nedlagt, hvilket medfører at Hillerød Bibliotek må skille sig af med en masse bøger.

Kunne man ikke have fundet et tomt lokale i Uvelse og stillet bøgerne til rådighed lokalt, så længe de kunne hænge sammen. Nå – men jeg købte en posefuld, det blev 30 bøger for 25 kroner, så mange fordi det især var digtsamlinger, og det er dem jeg vil notere her “Til erindring om biblioteket i Uvelse”. Det er da en skandale, at de ikke mere har bibliotek i Uvelse – en skandale som ligner mange andre hen over landet. I England osse, såvidt jeg forstår.

Asger Schnack (red): til min elskede – 151 danske kærlighedsdigte – 2001
Asger Schnack (red): Digte af Thomas Kingo – 1989
Asger Schnack (red): Digte af Inger Christensen – 1988
Goran Simic: Sarajevo – Øjeblikke af krig – 1994
Pia Juul (red): Frank Jæger – vi der valgte natten – 1995
Niels Frank: Genfortryllelsen – 1988
Lotte Thyrring Andersen (red): Thøger Larsen- Fire digtsamlinger 1904 – 1912 – 1995
Hjalmar Gullberg: 100 dikter – 1960
Daniel Hjorth (red): Dan Andersson: Kolvaktarens visor – Ur Det kallas vidskepelse -Svarta ballader – Efterskörd – De tre hemlösa – David Ramms arv – 1974
Karin Boye: Dikter – 1945
Anne Marie Bjerg og Torben Madsen (red): Lyrik 84 – 1984
Michael Strunge: Billedpistolen – 1990
Michael Strunge: Ud af natten – 1987
Mette Moestrup: Golden delicious – 2003
Henrik Nordbrandt: Udvalgte digte – 1981
Henrik Nordbrandt: Ormene ved himlens port – 1995
Henrik Nordbrandt. Glemmesteder – 1991
F.P. Jac: Susen fra et mandshjerte – 1988
Lean Nielsen: Digte fra en bydue – 1989
Lean Nielsen: Digte til dig – 1985
Camilla Christensen: Monolog for en halv stemme – 1992
Camilla Christensen: forsvinder, begynder – 1990
Juliane Preisler: Liv – 1996
Simon Grotian: Ossians puls – 1997
Naja Marie Aidt: Huset overfor – 1996
Poul Borum: Forvandlingsbilleder – 1986

17.2.2011

Nogle dage efter besøger jeg igen Hillerød Bibliotek og køber en posefuld mere, her i blandt 20 digtsamlinger, som står mig i mindre en – en! krone er pr. stk – 20 digtsamlinger for under 20 kroner. Denne gang er de ”UDGÅET” fra Hillerød. Jeg ved, at jeg må give slip på dem og de andre om ikke ret længe, men jeg reserverer mig et par og bladrer i alle og får linjer med her og der. De er jo vigtige alle sammen!

 

Christian Bundegaard (red) : Indvendig himmel 1993

Om denne bog kan jeg får alt dette at vide på bibliotek.dk, samt at den ikke mere findes på Hillerød Bibliotek:

Af indholdet: Eske K. Mathiesen: Den urolige museumsinspektør (Der kom et turnerende teater til byen) ; Drosseltriller (Forføreren stjæler sin yndige erobrings underbukser) Gottfried Benn: Bølge af nat – søvæddere, delfiner ; Det tabte jeg er sprængt af stratosfærer ; Mest ensom i august, til høst ; Sange I (O, gid vi kun var vore urtidsaner) ; Sange II (Ynkværdig den, som elsker eller hader) Gösta Ågren: Far, døende (Barndommen er ikke en del af livet) Horats: Et brev om digtekunsten (Som var han én, der plages alvorligt af udslæt, af gulsot) Jorge Luis Borges: Grænser (Der er en linje af Verlaine) Uffe Harder: Afmærkninger (Vi afmærkede banen: fire jakker var fire målstolper) Werner Aspenström: De reklamerer! De reklamerer (Modløs, med pjusket pels sidder du på gulvet) Inge Pedersen: Fasan (En lang fasan, en han) ; Jeg var et rasende barn (Læreren fylder tavlen med tal) ; Room service (At i al min hektiske aktivitet) ; Under (Svimlende under) Inger Christensen: Botanisk rejse (Der findes en indvendig himmel) Jørgen Gustava Brandt: En natside og en dagside (På natsiden i drømme) Jørgen Nash: Flygtning (Hvis jeg lagde mig ned nu) Jørgen Sonne: Lille Bestiarium (Se der nede på bunden, hvor den kravler og dirrer) Knud Sørensen: Et Lykkeligt øjeblik kan for eksempel komme til mig ; Fralandshav (Julidag med fralandsvind) Kristen Bjørnkjær: Opgang (Jeg vil ikke være trappen) ; Som hun skal være (Nej, mor, det nytter ikke) ; Som to elskende (Præcis som to elskende) Lean Nielsen: Anden bøn (Jeg er fortvivlet) ; Billede af et drab (Ser det i avisen, den bosniske fotograf) ; Første bøn (Er livet dit, taler du igennem os) ; Tredje bøn (Jeg er fortvivlet over brutaliteten) Lene Henningsen: Maske (De samlede ind til mørket. De spredte lyset i dine øjne) Maj-Britt Willumsen: Dødt liv (Omringet af lysende eventyr og ædt op af tanker) ; Udsigten er forsvundet. Merete Torp: Går ud af et hvidt hus med legemet som en glødende fakkel. Niels Hav: Café Pusjkin (Nu bor vi ligesom i en russisk roman) ; Guide for Stockholm (Når du kører metro med alle dine nederlag) ; Hvor går man hen med sine plasticposer? (Ham med de to klumpfødder) ; Moskva (Lægens klinik er snusket) ; Tavshed (Tale er sølv – men tavsheden er grusom) ; Vis mig dine bryster (Når jeg er sulten tænker jeg på dine bryster) Per Aage Brandt: Largo (Ord deles ud og holdes tilbage, som ved vrissen) Peter Nielsen: Hvis det ikke er ét, vil det grænse op til noget andet (Myriader af år under en vrimmel af regnbuer) ; Josef Suk: Kvartet nr. 2 (Det er som at afbryde en rejse ved synet af) ; Pantsat smykke (Fordi der var for sommeragtigt) ; Som steder i en stemme (Det første er at jeg kommer hjem) Peter Poulsen: Apokalypsen (Råbe til guderne – hvorfor ikke?) ; Bølgen (Skurvognsskumring) ; Is (Violin og håndklap. Zigeunervogne) ; Pendeltog (Stockholms Södra. Spor til tiden. Perronen tidløs) ; Tundra (Sne spredt på nøgne marker; størknet jord) Poul Borum: En sådan ro er givet ; Husker så meget og glemmer det meste ; Hvis det endelig skal være ; I nat kl. ca. 2.35 forlod jeg verden ; Som alt fortjener at sættes i tvivl ; Vi taler til hinanden. Rolf Gjedsted: Der er år der går i løbet af én solopgang ; Jordens salt (Vi må nok se i øjnene) ; Rottekonge (Selv noget så banalt som det) Viggo Madsen: Søg glemsel (I indsovningsøjeblikket stiger temperaturen)
ISBN: 87-00-16608-1
Pris ved udgivelsen: kr. 50,00

Kandinsky: KLANGE digte 1912

Jac & Schnack: Duoen samler halvfemserne 1991

Jesper Jensen: Altså er jeg 1984 /Aladdin vender tilbage 1984

Janus Kodal: I Provisen 2001 / Seks suiter 2004

Marianne Larsen: Hinandens kræfter 1980 /Drømmerens børn  2000 / Hvor du er  1987

Sten Kaalø: Mellem to og fire 1983 / Længere inde i rummet 2004 / Hesten hedder abildgrå 1996

Annemette Kure Andersen: Tidehverv 1996 / Dicentra & spectabili 1991 / Vandskel  2005 / Epifanier 1997

Erik Knudsen: Digte siden sidst 1985

Gonzalo Vargas (red.): Indvandrere og afmagt 1989

Iljitsch Johansen: Udvalgte digte 1991

Måske det står lidt tydeligere, hvad der her mistes, ved pedantisk at nævne hver enkelt…

Democracy-handbook.org

Democracy need all help in the world - help!

Democracy-handbook.org

is a free and simple, multilingual handbook for all who are interested in developing, maintaining, and spreading democracy.