Kurt Johansson digter

Kurt Johansson tager afsked med Sandby

Kurt Johansson digter – det gør han – og det kan man kalde ham. I den  3. serie af Jørgens Flindt Pedersens film om de danskes øer  ( fås også som DVD) interviewer han bl,a, provst Kurt Johansson, tidligere sognepræst i Sandby på Lolland, nu Femø . Her siges det om Kurt, at han har digtet hele sit liv. Det vil der så ikke være mange i den danske nation som ved, da han aldrig har udgivet en digtsamling. Han har fået enkeltdigte trykt i aviser og blade og årsskrifter. Men i filmen sidder han og læser optakten til et digt til dronningen op.
Det kan man i sin helhed læse her side 5 i ’Talerøret for Femø’ 2/2010  http://www.femo.dk/file_download/99 .
På side 4 har han et indlæg om ’Mediefokus eller mediecirkus?’
Kurt Johanssons tale til regentparret kan læses i Talerøret fra september 3/2010 http://www.femo.dk/file_download/100

I anledning af en oplæsning ved en fernisering, udtaler han sig generelt om digtningen her 10.8.2009 http://folketidende.dk/praestetankerne-er-erotiske

I denne udgave af Talerøret  3/2009 side 5 www.femo.dk/file_download/66  står et enkelt digt i anledning af indvielse af en kikkert på den lokale færge: Lyrik til havs. Ved indvielsen af udsigtskikkerten på Femøsund læste Kurt Johansson egne digte – bl.a. dette, som man næsten skulle tro var skrevet til lejligheden, .skriver bladet.

Og i denne udgave af Talerøret  1/2011 s.12-13    http://www.femo.dk/file_download/120  er en fyldig omtale af Kurt Johansson, hvor man igen kommer ind på digteriet :” Digterprovsten og Alfabetdrengen Kurt Erling Johansson er en mand af mange ord. Han bruger ordene til at fortælle om sine tanker, følelser og erindringer. Og så har han en stor portion selverkendelse”. Af Laura Bisted Jacobsen .

I Splints & C0. Nr. 3\2 1999 kan man læser ”Tre digte af Kurt E. Johansson http://perolofdk.com/readme9.htm#kurt

Her hos KulturLollandFalster.dk  http://www.kulturlolland.dk/fraoetiloe.html et digt af Kurt Johansson til minde om William Heinesen: Fra ø til ø.
Kurt Johansson redigerede i sin tid som sognepræst Kirkebladet for Sandby Sogn og her finder man ikke sjældent et digt af ham.

Han har skrevet så meget andet end digte, kronikker, essays og selvfølgelig over 2500 prædikener. Her har vi prøvet at få øje på digteren.

IBM sagde farvel uden tak

Revner i skiltet eller: De glemte at tage det med sig... foto poj

 

her gravede de Blovstrødhallen ned... foto poj

 

Kan du se skoven måske? ...foto poj

Samme indlæg som PDF

I 1983 og årene derefter var der en vældig debat i Allerød Kommune om IBMs tilladelse til at bygge på landbrugsjord, som var udpeget som beskyttelsesområde for dyr og planter. Et forsøg på at læggen sportshal sammesteds var gået i vasken – den blev henvist til at grave sig ned på den anden side af vejen, ved siden af Blovstrød kro. Der ligger den dag i dag.

IBM fik hevet sin tilladelse i land ved at miljøministeren mod sine embedsmænds anbefaling og mod den gældende regionplan gav lov. At han fik en næse bag lukkede døre gjorde ikke meget til sagen, men reddede måske arealer andre steder. Klager til Ombudsmanden blev stoppet af, at sagen blev taget op i Folketinget, en procedure som siden fik en vis berømmelse i kraft af  Tamil-sagen.

Nu bliver så bygningerne overtaget af et andet firma – Niras, og dermed er historiens ring sluttet for nogle af os. Der var ikke grænser for de fordele ved at få IBM til byen som blev udmalet, mens andre netop pegede på, at det jo var ganske uden forpligtelser, og pludselig ville den store fremmede fugl være væk igen.

Nu har udviklingen taget den. Bygningerne blev sat til salg i april 2010 oplyser Allerød Nyt. Pressechefen siger ikke, at det går tilbage for IBM, men: “Vi har færre medarbejdere end før, og vi har valgt at samle dem på andre af vores lokaliteter.”

Godt at de fandt købere, så vi ikke skulle have en spøgelsesby liggende på hjørnet! IBM har sagt farvel – jeg har ikke hørt at de har sagt tak for god behandling!

Historien om kampen mod IBMs planer kan læses i det hefte om Lokallisten (den første! Som startede som ’Oles Liste’), som jeg skrev, da vi lukkede og slukkede i 1994. Det blev min første ’bog’ på nettet i 1996 og den har været tilgængelig siden. Her finder du den http://perolofdk.com/index.html#kommunalpolitik (Afsluttende artikel i heftet: Lokallisten i Allerød 1974-1994 – Oles Liste. ISBN nr.87-984697-0-3. ) Lokallisten i Allerød, eller download heftet Oles Liste Lokallisten i Allerød 1974 – 1994

Jeg ser, at jeg havde en replik til Ole Grünbaum i 2004 i anledning af hans kronik i Politiken dengang – vist et udmærket resume, som kan gå for en opdatering.

Vi slutter med dagens digt

VÆKST-TID

De hvide kirsebærtræer blomstrer
som lette skyer på det grønne hegn.
Nogle få træer har på ti år forvandlet sig
til et bælte af fuglebær.

På landkortet breder storbyerne sig
i røde, næsten blodige plamager.
I løbet af ti år har verdenshistorien
gennemløbet flere århundreders generationer.

Den hårde kerne spytter vi ud,
vi svælger i det saftige kød.
Dødens takt må øges med væksten.
Kirsebærtræerne blomstrer for dine øjne.

Per-Olof Johansson

Vækst-tid trykt i Hør her! – kommentar til den offentlige høringsfase omkring Allerøds kommuneplanforslag, udgivet af Plangruppe 81, Allerød 1981 og I Svend Askjær og Ellen Margrethe Basse: Et yndigt land – om miljø og planlægning. Modtryk 1981 og i samlingen ’Rædsel sammen med fryd’, Net-Bog-Klubben 1996.

Kronik Holberg uden paryk

 

Per-Olof Johansson: Holberg uden paryk

 

Holberg uden paryk – det er en ide man kan få, når man tilstrækkelig tit har set ham med paryk – hvordan så han egentlig ud? Og det forsøgte jeg mig så med at få at se ved en lille collager i september – hvilket førte til en artikel i februar, som jeg forestillede mig, at nogen ville trykke. Nu synes jeg den kan stå her som sommerlæsning, skriv ud og læs 

Tanker om Ludvig Holberg – uden paryk

Holberg under parykken Teatermuseet i Hofteatret

Overskriften siger ikke alt

Ja hvad er det?

I  journalistik og på Internet skal overskriften sige alt – fordi mange ikke når længere end til den! Meget smart – men sådan er jo verden slet ikke.

Hvis nu man skriver et notat, som egentlig indeholder mange ideer til højre og venstre – så skal der jo flere overskrifter til.

Jeg tager lige tre fra denne morgen: Tamilsagen er kommet op igen på grund af  Tøger Seidenfaden- bogen. Jeg hefter mig ved detaljen omkring den fax, som skulle have været fra retsudvalgets formand, men viste sig at komme fra justitsministeriet. Min tanke fokuserer på, at det er lige præcis en bestemt embedsmand, som får ideen, som siger: Jeg ved at Ombudsmanden ikke kan behandle en sag, som er taget op af Folketinget – hvad om den blev taget op, så er han stoppet? Hvem sagde det? – det må en roman besvare.

Noget andet er ‘Agnete og Havmanden’. Er det en gammel vise eller er det som udtænkt af Iørn Piø en vise fra 1700-tallet? Mon nogen har fokuseret på selve billedmotivet – tænker jeg, da jeg ser en Hollandsk flise fra 1700-tallet med det motiv – som ikke er det motiv, men et motiv fra Ovids ‘Forvandlinger’? Når motivet kunne findes på en flise har det haft en vis udbredelse også ud over lærde kredse, så selv ‘historien’ ikke var kendt, kan man fra f.eks. flisen have set historien for sig…se  f.eks her..

Det tredie er det billede, jeg bringe her i dag. Hvad mon det er for noget? Teksten lader ane, at det er fra tiden lige efter 1864. ‘Danmarks Haab’ står der – det stemmer med ‘hvad udad tabes skal indad vindes’. Jeg har ikke set det gengivet og vil undersøge sagen. (Ugens Nyheders Forlag)

Hvorfor skrive det her. Jo sådan er Internet. Der er en, som ser det og siger: Det ved jeg, nu skal jeg fortælle dig…

Mosekonen brygger i Lillerød

 

Link til billedserie i Picasa album: 

Mosekonen brygger i Lillerød

Rigets tilstand

Foto nær Christiansborg Slotsplads 2011 c poj - Crazy sir: Bemærk ølflaske 'KING' med knækket hals!

Større billede

Selvfølgelig er dette ikke et billede på rigets tilstand, men på en eller anden måde forekom det mig så talende, som et indlæg i debatten, som om her var nogen, der forsøgte at få ordet. Det er nok min ven, de kalder Crazy.  Jeg stiller mig derfor endnu engang til rådighed som formidler, men vil da overveje situationen, således påmindet -

Finlandssvensk i Danmark

Gyldendals Nordiske Lyrikserie 1960, smudsomslags bagside og bogen selv.

Hvis bagsideteksten skal læses…

Artiklen som pdf….

Svenske digte er blevet oversat til dansk – eller rettere svensk-finske. Christian Graugaard har oversat digte af Elmer Diktonius (1891-1961) og udgivet dem under titlen ’På toppen af et øjeblik’. Det er næppe sket uden støtte fra diverse fonde. Diktonius er en moderne klassiker som også bør være kendt i Danmark.
Havde Diktonius skrevet på finsk, var en oversættelse en klar nødvendighed – men er nødvendigheden lige så stor fra finlandssvensk? For at få nye læsere med, måske nok, men en sådan oversættelse burde altid være tosproget, fulgt af de originale tekster. Dermed ville udgivelserne tjener to formidlingsformål – dels digtene som sådan, men også formidling af sproget, at du som dansk ville kunne opdage, at du står i direkte forbindelse med det svenske sprog, trods forståelsesknaster.
Jeg vil her minde om, at der har været andre tider, hvor man var opmærksomme på, at den sproglige formidling også var en forpligtelse. I 1960 gik Gyldendal sammen med andre nordiske forlag i gang med en udgivelse af danske, norske og svenske digtere på originalsproget. Små overkommelige samlinger med ganske korte introduktioner. Blandt de introducerede er således også Elmer Diktonius med et udvalg og en indledning ved Erling Nielsen, danskprofessor i Norge. Her fra stammer mit eget kendskab til Elmer Diktonius. Her er ingen oversættelse, men bøgerne så små, at man vel har tænkt at læserne ville turde kaste sig ud i forsøget.
I sin anmeldelse i Weekendavisen udpeger Lars Bukdahl Elmer Diktonius som en for danskerne ukendt digter. Hvordan afgør man sådan noget? Det kan man jo ikke vide, det er rent gætteværk. Alene ud fra at interessen for digtning er marginal i forhold til interessen for krimier taler sandsynligheden for, at udsagnet er rigtigt – på den anden side kan det også være, det er forkert. Måske de, som interesserer sig for digtning og især de, som i Danmark interesserer sig for svensksproget digtning, faktisk kender til Elmer Diktonius. De har jo sikkert adskillige svenske antologier, hvor han forekommer. Under 2.verdenskrig og lige efter var en nordisk antologi ’Nordens stämma’ overordentlig populær, den findes som regel i mængder på loppemarkeder og bør samles op af enhver som møder den, og her er Elmer Diktonius også med – min udgave er pænt indbunden og fra 1943, trykt i Sverige. Alle digte gengives her på nationalsproget – finsk og islandsk suppleret med oversættelser! Der er en liste over anvendte norske landsmålsord! Det er ikke lutter beredsskabspoesi, for som der står i forordet: ’Dikten kan aldrig tävla med bondepraktikan i att ge råd om hur vi i ena eller andra fallet skola förfara.’
Ikke for at skændes med Lars Bukdahl om, hvorvidt han har ret, han har sikkert ret, men burde ikke have det! Jeg synes ikke vi skal give op, hvad angår at appellere til, at vi går direkte til de andre nordiske sprog. Netop i digtningen forekommer vigtige passager i så små bidder, at enhver må kunne være med. Det er jo paradoksalt, at hvor adgangen til den andre landes TV er så omfattende, virker det, som om vi isolerer os og mere og mere opfatter de andre nordiske lande på linje med alt andet udland. Svensk, norsk, dansk ligger så tæt på hinanden, at denne nærhed bør være en ah-ha oplevelse for enhver, der oplever de andres sprog som ’fremmede’. Og tænk hvis Nordisk Råd tog spørgsmålet om distribution op, så det blev muligt at erhverve bøger fra nabolandene uden at blive ruineret alene af fragten!
Som ps må her anføres, hvad angår kendskabet til Elmer Diktonius i Danmark, at Sentura i 2002 på nettet stod for udgivelsen af en oversættelse af en digtsamling af Elmer Diktonius, som enhver kan downloade den dag i dag, nemlig ’Hårde sange’ oversat og med et efterskrift af Jakob Brøbecher. Aviserne er ikke meget for at anmelde noget udgivet på nettet, måske har den slet ikke været omtalt, så nu nævner jeg det her.

Adressen er http://www.sentura.dk/diktonius_digte.pdf .

Kan Ejler Nyhavn være hjemløs

Forside til Ejler Nyhavn: SOFA ODE STROFER 2011

Ejler Hjemløs?

Ejler Nyhavn
SOFA ODE STROFER
Forlaget Armé
ISBN 978-87-991532-7-0
62 sider

(Denne artikel som pdf  let at udskrive.)

Per-Olof Johansson skriver 13-06-2011:

Digte skal læses uden kommentarer, men det er jo svært at komme i kontakt med en digtsamling, man aldrig har hørt om. Derfor skriver jeg her om mit indtryk. Bliver dit indtryk et andet, vil jeg ikke skændes med dig om det, skønt finde det interessant.

Sigfred Pedersen boede i et lille rødkalket husmandssted i Lillerød og kaldte det ’Hjertehuset’ eller noget lignende – ikke desto mindre erindres han mest for sin lovprisning af Nyhavn.
Hvis vi bor i vort navn er der ikke nogen uoverensstemmelse mellem de to steder og Sigfred Pedersens navn. Kan man imidlertid hedde Ejler Nyhavn og skrive hjemløshedsdigte?  Jeg håber, at der straks ved denne melding er rykket ham en forening på Nyhavn til undsætning for at sikre ham en æresbolig på en med udsigt til havnen!

Titlen forstår jeg først ikke, og vist heller ikke ganske efter læsningen. Jeg holder mig til bagsideteksten – ” – Ejler Nyhavns lyriske Winterreise gennem et indre og hærget Tyskland, hvor ord gælder for meget.” Heines ’Vinterrejse’ har jeg nemlig engang læst. Skønt – hvad jeg husker er nok rejsen isprængt hentydninger til mig ukendte ting og sager og begivenheder – men det var vel den omvendte bevægelse af  ’Sofa ode strofer’ – for det var en (kortvarig) hjemvenden til Tyskland fra eksil i Paris.
Afsnitsoverskrifterne siger måske så resten:
Husløshedshymner
Hjemløsoder
Turistik-suite.

Man kan være langt fra hjemmet uden at føle sig hjemløs. Men det frygtelige ved fysisk faktisk hjemløshed er, at den smitter til en indre hjemløshed – og det er hvad jeg opfatter som samlingens overordnede tema – kampen mod denne smitte. Det er vel her ’sofa’ kommer ind – ikke at sove i egen seng, men låne en sofa et sted hos gode mennesker.

Jeg begyndte læsningen med en helt forkert forventning. Jeg forventede at samlingens ankerpunkt var digte som dette:

JEGSUS ORDSET

Jegsus i tanken om de sidste timer
er igen, og derefter helt kompasnål;
uset kor af indtryk, følt i et øre.
SE, hvilket men!

Finurligheder er nok med, dog langt mere skjult, ligger mere i billederne end i skæve ord – skønt nok i ordvalget. Lige med det samme tænker man ikke over det, det kommer så naturligt:
’der er dage på vej, gaderne ser dem gå’.

Nomade og hjemløs er ikke det samme, og det skrivende jeg føler sig hjemløs. Digtene gennemløber en hel del opholdssteder, må man tro. Det er nøgterne iagttagelser og overvejelser om livet under hjemløshedens vilkår. Det er et ’trods alt’, ingen opgiven, men verden bliver alt for stor, når du er uden hjem.
Måske er der 45 sider med digte – tænk dog hvor stort det kan folde sig ud – som teltet jeg husker fra 1001 nats eventyr med prins Achmet og feen Paribanu – det kunne være i hånden, og foldet ud kan det rumme alle de indbudte – det kunne den hjemløse vel nok have brug for!
Med titlerne vender vi blikket ud ad til stederne – mens digtet er på jagt efter den faste grund, som er ganske uafhængigt af tid og sted. Her kommer læseren ind – det er mig – jeg behøver ikke at være i Tübingen for at være med -.

Som sagt, ingen dansk kan vel tænke ’Ejler Nyhavn’ hjemløs – navnet er stedet, hjemmet – men sådan er det altså ikke. Alle der vil vide det, ved det er et pseudonym – her giver pseudonymet ordet til manden bag, tror jeg.
Det faste ankerpunkt er natten, Karlsvognen, universet – hjemmet vi trods alt er fælles om, og som kun døden river os ud af:

Der er en vej til-
bage, den hedder frem.

Et citat må der til (s.32):

LIVET EN DRØM AT GÅ

Havet,
stedet her, men uden
nødvendighed, hofter, lysindtryk,
øjne på sned og hår:

bølgers susen og solen
må erstattes af
rytmen hér.

Er den der som drøm, som
rytmiske syn, og er øjet lukket,
da er livet en drøm at gå!

Hjemløshedsoderne er måske sværest at relatere til afsnittets titel – var det ikke for den, ville man måske slet ikke lægge hjemløsheden ned over dem? Desto vigtigere at bemærke er den derfor!
Måske fordi som i sidste digt (s. 58)
 
’endnu kan velbevarede hemmeligheder
træffes i frossen tilstand’.

Links:
http://www.ejlernyhavn.dk

http://www.arme.dk

Politiken jagter venstreintellektuelle

Politiken får svar på sin opfording fra en fræk venstreintellektuel. Tegning: per-olof.dk

Som læser er jeg temmelig ligeglad med, hvilken etiket folk selv har lyst til at fremtræde med – jeg prøver på at vurdere dem på deres argumenter. Men selvfølgelig vil jeg gerne vide, hvis de f.eks. er fanget ind af CEPOS eller Arbejderbevægelsens Erhvervsråd eller ansat på USA’s ambassade. Men hvorfor kalde sig selv højre– eller venstreorienteret?  – det er jo som at afskære sig fra at bruge dette eller hint argument.

Som et let gennemskueligt debattrick har kulturministeren efterlyst venstreorienterede intellektuelle debattører. I noget som skal forestille en jobannonce, søger Politiken så på fandens fødselsdag sådanne – under 50 år. Eller måske søger de bare én eneste, som får chancen for at sætte dagsordenen for sommerens debat. Annoncen er underskrevet af opinionsredaktøren. Han må jo om nogen vide, at der blandt de utallige kortere eller længere indlæg Politiken hver dag modtager og siger nej tak til, ikke findes venstreorienterede, som det er værd at lytte til. Ellers kunne han jo løbende have bragt deres indlæg. Modsat lyder det også underligt, at der herude blandt os læsere skulle være venstreorienterede debattører af nogen som helst standard, som ikke har sendt indlæg til Politiken plus minus og lig med 900 ord. Han åbner op for, at han kan have overset en og anden. Nu skal altså en af dem hæves op som Politikens fund sommeren 2011. Den side, som nu bruges på dette mærkværdige initiativ, kunne med fordel være brugt på at bringe et par stykker af de indlæg, som avisen har afvist af ’pladsmangel’. Det vil være djævelsk snedigt, hvis det indlæg, Politiken ender med at anvende, bliver et redaktionen afviste for trekvart år siden. Jeg tror, en variation over noget tidligere afvist må være uundgåeligt. Nu skulle det altså hjælpe synspunkterne på vej at skrive i emnerubrikken ’Venstreorienteret debattør på Politiken’. Vedkommende kan roligt regne med at blive mødt med læserens mistænksomhed alene ved at bide til bolle på en sådan opfordring.

PS. Der er også et afsnit kaldet ’løn’. Det fortjener at blive citeret i sin helhed: I første omgang får du offentliggjort et markant indlæg i denne sektion. Indlægget vil erfaringsmæssigt føre dig til en tur i Deadline 22.30, P1 Debat, TV2 News og eller DR’s Debatten.  Altså, indsatsen skal bære lønnen i sig selv, løfterne om de afsmittende effekter er jo ganske gratis for redaktionen og måske uden enhver realitet. Hvem sidder i de pågældende redaktioner og ønsker at demonstrere sig afhængig af Politikens sommerføljeton? Og hvis de lever op til Politikens forventninger – vil jeg som læser da helt klart dømme miljøet som ’sammenspist’!

Denne tekst til udskrift fra pdf  http://per-olof.dk/poljagt.pdf

Forventninger til Stephanie Surrugue

Tegning: Per-Olof Johansson 2011

Om mine store forventninger til Surrugue på TV2 News.

 [Sendt til Politiken, som ikke ønskede at trykke indlægget.]

Per-Olof Johansson

 Stephanie Surrugue tiltræder 1. september som redaktionschef og studievært på TV2 News, som for en uges tid siden meldte ud, at den fremover agter at kaste langt flere kræfter efter at dække kulturlivet end hidtil – fortæller politiken.dk. Som ’kulturlivet’ i dag dækkes af medierne, er det karakteriseret ved stjernedyrkelsen, og det skal blive spændende at se, om Surrugue kan undslippe denne fælde.

Selvfølgelig vil der altid være stjerner i kulturlivet og hvad anden samfundsaktivitet man kan nævne. Det som kan være det prekære er, hvis synet på den del af livet, der repræsenteres af alle ikke-stjerner, er udsat for en nedvurdering og mobning værre end i nogen skolegård.

I en anmeldelse i Politiken 2.6. finder jeg denne nedvurdering formuleret lige ud, lad det så være om fodboldscenen: ”Martin Nørskovs karriere ligner mange andre danske fodboldspilleres skæbne som professionelle jouneymen. Den ansigtsløse skare af omrejsende andenrangs levebrødsfodboldspillere. En skæbne som mange andre. Det nye er at skildre sådan en spiller, som hverken er en Laudrup eller en Henning Jensen.” Martin Nødskov er vist ingen levende fodboldspiller, men hovedpersonen i en roman af HenrikAndersen. Hvad jeg hefter mig ved, er nedvurderingen af dem, der ikke lever op til stjernestatus, selvom enhver må vide, at uden dem var stjernen ikke mulig. Det er for så vidt i denne forbindelse ligegyldigt om det er forfatterens, anmelderens eller Martin Nørskovs opfattelse, det er en anskueliggørelse af nedvurderingen, som kan bruges som eksempel inden for mange felter.

Interessant nok offentliggør Politiken, samme dag som Surrugues udnævnelse omtales, en undersøgelse der fortæller, hvordan skuespilleres arbejdsliv er sammensat. Her taler vi ikke om stjernerne, men om alle de andre. Her får vi syn for sagn af, hvordan den del af kulturlivet hænger sammen. Vi, der blot kender et par af aktørerne, vidste det godt, men her står det i hvert fald sort på hvidt. Det er en viden, som enhver må forstå dækker langt de fleste dele af kulturlivets områder, hvad enten det er maleri, skulptur eller litteratur og musik. Jeg synes ikke, man behøver at ofre penge på flere ’undersøgelser’ i den anledning, det må da enhver kunne tænke sig til!

Det må og skal have konsekvenser, at det er sådan. Stjernedyrkelsen kan fortsætte – men de, der er publikums repræsentanter i medierne, må lære også at dyrke det andet lag i kulturlivet. Som det er i dag, virker det her, som om anmeldere og journalister ved at overdyrke stjernerne mener selv at kunne få kastet lidt stjernestøv over sig. Det kan de ikke, eftertiden vil dømme dem hårdt for deres selvglæde.

For de fleste af dem er laget under stjernerne et hvidt felt på landkortet. For digtningens vedkommende har jeg i min ”Status for digtning 2010”formuleret det på denne måde i Splints & Co 21 / 2010:  ”Jeg har selvfølgelig ikke overblik over alt det, som foregår i digtningens verden 2010, men det er en klar fornemmelse, at der digtes med stor bredde og at de professionelle læsere, litterater og anmeldere prøver at holde ånden nede i flasken, som om alt dette ikke sker. Deres professionelle bedømmelsesapparat er kun gearet til at sortere denne store masse væk, uden at kunne sætte ord på den betydning, den har for de skrivende og deres større eller mindre kredse.”  En opfattelse jeg ikke står alene med, læs således Mikkel Thykiers pjece ’Over for en ny virkelighed’.

Forstår TV2 News’ nye redaktionschef for kulturen, at det er hér, den mægtige opgave ligger? Politiken refererer hendes programerklæring som følger: ”Kulturen skal ikke stå og passe sig selv oppe på parnasset eller henne i et hjørne af medielandskabet; den skal bruges og diskuteres af os alle sammen, for kultur handler jo netop om, hvordan vi er mennesker i samfundet. Derfor er jeg vildt begejstret for, at TV2 News vælger at satse så seriøst og ambitiøst på kulturstof med kant, perspektiv og temperament, og jeg er stolt af at skulle være med til at lave den første regulære kultursatsning i TV2’s historie.”  Det er en programerklæring det er værd at holde hende fast på. Når sandt skal siges, så skal det med, at meget kulturliv har fået omtale og taletid på diverse lokal-tv-stationer.

Hvis der skal fremføres en indvendig mod Surrugues programerklæring, skal det være, at diskussionen og debatten ikke skal være det dominerende element, skønt det er den del, journalisterne bedst forstår og har øje for. Hovedvægten bør ligge på, at kulturen skal bruges, det vil sige at omtale er godt, men tale er bedre. Når det gælder digtningen: Det er ikke det gode digts skyld, hvis det falder til jorden i TV, men snarere en elendig iscenesættelse.

 Status for digtning 2010: http://per-olof.dk/splints_21.pdf

 Overfor en ny virkelighed: http://danskforfatterforening.dk/media/39509/overforennyvirkelighed.pdf

Denne tekst som pdf: http://per-olof.dk/surrugue.pdf