Litteraturen finder sted og efter at have læst Martin Glaz Serup ’s indlæg ryger dette ud i tasterne:
Hvordan brydes trangen til at etablere hierarkier
Er det mængden af interesserede som er udgangspunktet eller er det en anden vægtning.
Er det der larmer mest op det bedste
Er den med flest kontakter i et miljø bedst
Er den som anmeldes bedre end den der ikke anmeldes
Hvorfor virker så meget formidling ikke som formidling, men som fortsættelse af reklamefremstød fra forlagene
Er den digter som ikke har tilknytning til noget kendt litterært miljø på forhånd uinteressant
Kan jeg kun spise hvis kokken har holdt et foredrag om maden
Kan jeg kun læse hvis jeg har en påstået autoritet som anbefaler bogen
Er det tilladt at have en mening om en bog, man ikke har læst
Er det tilladt at bladre en bog og dømme den på dette
Er det lovligt at vende tilbage til en vraget bog og finde den interessant
Hvordan hænger interessen for en bog sammen med ens private situation
Hvordan hænger interessen for en bog sammen med den samfundsmæssige situation
Hvordan kan jeg som læser opsøge litteratur som er i kontrast til hovedstrømmen og reklamebrølet – ved andet end at læse den
Nettet giver mig så mange andre muligheder for at opsøge litteratur – men et loppemarked hjælper mig med at finde alt det vragede, som måske er vraget på forkerte forudsætninger
En dag har jeg mere ud af en bog der modsiger mig end en som bekræfter mig i mine synspunkter
Hvis man kun læse litteratur, man synes om, ser jeg det som fattig læsning
Opgaven lyder vist: Bliv ved
Måske er der en overdreven interesse for ‘debutanter’
