Som et postkort i fremtiden - 'Hilsen fra Randers'. c poj 1976
Marmortræet.
I Randers var der i gamle dage et sted en park som kaldtes Skovbakken, for den lå på en bakke over byen, og fra en lille udsigtsplads man havde anlagt, kunne man se ud over hele byen og ådalen. I dag kan du sidde på hotellets balkon og have en udsigt som ligner – den gamle bliver det nu aldrig.
Men i parken var der træer og brede gange og tomt for mennesker, når man da ikke regner med de legende børn og folk som gik sig en tur med Trofast. og de forstyrrede alligevel ikke, for det blev i familien. Om søndagen så man ikke så få folk ved udsigten, og der blev de.
Denne park tog nu en vældig plads op, og folk troede de ejede kulturen, fordi man havde betroet dem at underskrive papirer, de handlede med hinanden, og således kom der til at ligge et hotel på det allerbedste sted i parken. Det kaldtes også et motel, fordi man ville lokke folk til at køre til døren, og det er vigtigt, at sådan et ligger midt i byen.
Hvis man kom til at tale om, hvor dejligt der havde været i parken før, i ensomheden, så trak de fleste på skulderen og sagde “åh ja. men kom der egentlig nogen der”, for de var helt stolte af det hvide hotel, det var meget moderne, og de var meget for det moderne.
Ja udsigten forsvandt naturligvis, bænkene blev fjernet og hegnet revet op og den lille plads kultiveret og plantet til med buske.
»Der er da masser af park endnu”, sagde folk, men de vidste ikke, hvad de talte om. O! snart var det sidste træ forsvundet i den dejlige park, der lå kun huse og parkeringspladser, og da var der en dag et ungt menneske, som kom til at se på et postkort fra gammel tid og så de gamle træer. ”Det må vi ikke glemme”, sagde han til sig selv, og han sagde det til alle andre, han mødte, og de gentog “nej det må vi ikke glemme”, og straks var det en hel folkebevægelse. Og dagen kom, hvor man festede i gaderne og afslørede mindesmærket, som var bestilt hos en anerkendt kunstner og betalt med indsamlede penge, »se!« råbte man, og der stod det, midt på det lille torv – - – marmortræet.
I regn og blæst, sommer og vinter står det der, børnene leger under det og sneen lægger sig på dets krone om vinteren. Kommer du engang til Randers, så må du opsøge det, for det er ganske mærkværdigt.
Per-Olof Johansson
Efterskrift 2011: Denne lille fremtidsskitse blev skrevet, da jeg 1966-70 boede i Randers, men vist ikke publiceret. Da jeg senere bosatte mit i Allerød Kommune, syntes jeg i 1976 den kunne genbruges, apropos et og andet, som foregik i kommunen. Derfor blev overskriften: ”Kommunal (trylle-)kunst”. Her værd at nævne, at kommunevåbnet er tre træstubbe…
Da jeg i 2011 så Ai Weiwei’s sammenflikkede træer på Louisiana, mindedes jeg end engang om denne historie om marmortræet.
Efterskrift 14.1.2012: Her et billede fra bogen: Danske Billeder for Skole og Hjem. Samlede og udgivne af Theodor Siersted. Bd. V : Jylland II Kjøbenhavn 1897. For fuld størrelse klik her
Skovbakken ved Randers med Udsigt over Fjorden
Tags: An Weiwei, marmortæet, Randers, Skovbakken
