Archive for the ‘Allerød’ Category

Lurkopier fra 1938 i Allerød

oktober 15, 2012

Planche på udstilling

Collage med planche fra udstillingen i Allerød Bog&Ide.
Klik på billede for større billede

Lokalhistorisk Arkiv og Forening i Allerød Kommune, LAFAK har i Allerød Bog&Ide lavet en udstilling omkring de to lurkopier, som foreningen har erhvervet.  

Torsdag 18.10.12 vil man på radioens P1 Stedsans kunne høre sognepræst i Lynge Martin Corfix blæse på den ene af lurerne, mens han står ved Brudevælte. Udsendelsen vil efterfølgende kunne fås som podcast.

Lidt overraskende finder man to Brudevæltelurer på forsiden af tidsskriftet  ‘Angewendte Chemie’ i 2001, og endnu mere overraskende en side med links til al den musik som findes på Nationalmuseets LP med Lurmusic.

Så dette link er naturligvis tilføjet min side med lurmusik udgivelser http://per-olof.dk/lur/lurmusic.htm

Forløb med bronzealderlur

august 4, 2012
August månedsbillede 2012

August måneds billede 2012

Tryk her for større billede [og højreklik og vælg i menu: roter med uret]

Som barn vidste jeg udmærket, hvad en bronzealderlur var. At det første og største fund var gjort i nabosognet Lynge, vidste jeg ikke, jeg fik det aldrig at vide i hele min skoletid. Vi var aldrig ude for at kigge på højen ved Brudevælte. Siden blev de to nabokommuner slået sammen, men det var stadig ikke almenviden, at Brudevæltelurerne var fundet i Lynge Sogn, Allerød Kommune. Denne præcise stedangivelse har mange det stadig svært ved, måske skriver man hellere, at de er fundet  ’syd for Hillerød’, hvilket jo ikke er løgn, men en dårlig vejvisning. I årene 1984-86 skrev jeg på freelance-basis tekster om lokalhistorien til Allerød Posten og ville gerne bringe et billede af den sjette Brudevælte-lur som var havnet i Sankt Petersborg, i det som indtil 1991 hed Leningrad. Jeg skrev derfor til museet  og bad om ikke de ville sende mig det postkort, som de sikkert havde! jeg havde søgt vejledning på den sovjetrussiske ambassade om hvem henvendelse skulle rettes til – men jeg fik nu aldrig svar!

I 1988 skulle så storebror Stig på forretningsrejse til Leningrad og jeg bad ham gå ind og se på luren og eventuelt tage et billede! Det var han nu ikke meget for – men anslaget lykkedes og det er beskrevet andetsteds i detaljer! Billedet kom i avisen og opmærksomheden var vakt. 1990 fortalte museumsinspektør Jørgen Jensen i et radiointerview, hvordan ‘en historieinteresseret mand fra Allerød’ havde inspireret til at gå  nærmere ind på den sjette lurs historie. I 1995 udgav Allerød Kommune en børnebog af Hans Kurt Andersen: ‘Allerød – vores Kommune’ hvor lurerne behørigt indgår. I 1997 fejrede Allerød Kommune 200 året for fundet af Brudevæltelurerne med en udstilling og et godt program. I 1999 indgik den sjette lur fra Brudevælte i den omfattende bronzealderudstilling, med genstande fra hele Europa, som rejste Europa rundt, så der fik også jeg set den. I 2003 lykkedes det Allerød Kommune, Rotary og Lokalhistorisk Forening for Allerød Kommune (LAFAK) i forening at få sat en tavle op ved vejen, i nærheden af det, som engang hed Brudevælte og var en mose. Og i 2005 udkom så efter 8 års møjsommelige forberedelser LAFAKs bog om Brudevæltelurerne. Kender du den? Den bør du læse – den angriber lurerne fra mange vinkler, som du sikkert ikke havde tænkt på, kom sagen ved!

Til årets kalender lavede jeg ovenstående collage til at illustrere forløbet. Når det skulle være august måneds billede, skyldes det, at den 15. august 2012 ville Stig være blevet 80 år. Han tog min – som det forekom ham ved første blik – skøre opgave op, men blev siden en rigtig entusiast, hvad lurinteresse angår!

BBC er igang med en film om alverdens musik og filmselskabet bag har fået lov til at bruge mit billede fra Kivikgraven med den helleristning med en lurspiller. Sådan kan man finde meget på nettet!

Seks lurer fra Allerød: Brudevæltelurerne

Mindeside for Stig Johansson

‘Forløb med bronzealderlur’ - download som PDF

Flaskepost fra P

maj 5, 2012

 

P - mit første ejermærke i en bog

Verden er fuld af gode bøger – så hvilke skal man vælge at læse? Lærebøger giver måske sig selv, men hvad man sådan læser for fornøjelsens skyld bygges op ved von-hören-sagen og bladring i bogen.

En genre jeg sjælden læser er krimier – der var engang selvfølgelig. De tyve år jeg gik op i kommunalpolitik, kunne jeg godt læse dem som afspænding. Men siden er det helt faldet væk. Fordi jeg har opfattet genren i forhold til skønlitteraturen som den kunstige nattergal i forhold til – nattergalen.

Men alle læser bøgerne af Jussi Adler-Olsen, og det er vist slet ikke krimier – og jeg kender ham jo, og synes han er så forbandet sympatisk – jeg må læse en bog af ham…..

Læs her om min læsning af ‘Flaskepost fra P

En flue i øjet

december 2, 2011

Allerød Station skifter navn 1952 (Foto: LAFAK)

Jeg ved godt, at der er ting, der er vigtigere end andre – liv, død og finanskrise. Så det kan naturligvis opleves som lettere pinligt, når man pludselig bliver optaget af andet. Jeg hopper lige en gang i sædet, da jeg i Information læser ”Uden for nummer står Rasmus Halling Nielsen, der har udgivet et utal af hæfter og pamfletter på forlag så små, at hverken offentligheden eller avisernes kulturredaktioner kender til dem.” (Tue Andersen Nexø Information BØGER 02-12-2011 http://www.information.dk/286663 ).

Skal jeg virkelig tro på det? En forfatter der udgiver et utal af hefter og pamfletter uden at sende til en eneste avis? Det må vi spørge ham om en dag! Et opslag på Google tyder nu ikke på, at han på nogen måde har holdt sig skjult!

Men herfra springer tanken straks videre til spørgsmålet: Jamen hvordan går det egentlig for sig? Der kommer et hefte, en pamflet, en bog til redaktionen – hvad sker der mon. Mange scenarier ruller op for ens øjne. Her nogle stykker:

1. Anmelderen står parat og tager hele stakken med hjem og læser det alt sammen og udvælger det han/hun vil skrive om.

2. En postmodtager står parat på redaktionen og pakker op, sorterer måske en del fra allerede inden oppakningen alene ud fra det ukendte navn. Men ellers går det udpakkede videre til redaktør eller redaktionssekretær, som beslutter, hvad anmelderne skal have tilsendt. Kriteriet er her kändis eller ikke, om det er emner, som kan tjene til at profilere avisen eller ej.

3. Ved begge disse metoder bliver der en stor rest, som sendes til antikvarboghandler eller fremlægges på redaktionen som gavebod for dens ansatte. Rasmus Halling Nielsen er altså havnet her under punkt 3, som så mange af os andre.

Kun den, der selv har deltaget i den proces, får sandheden at vide om, hvad der foregår – og alligevel vil ens horisont jo være begrænset af, at ingen kan være alle steder på en gang.

Så hopper jeg én gang til. For afsnittets overskrift lød ”Allerød, ødelagt” og da jeg bor i Allerød Kommune, nærmer min interesse sig her et emne, det må være legitimt at tage op for mig. Værre bliver det, for titlen er åbenbart forkert gengivet, i hvert fald står der i brødteksten ”Lillerød ødelagt” – og i den by er det jo, jeg bor! Hvem pokker finder på Information på at skrive ”Allerød” når ordet er ”Lillerød”. Nogen tror virkelig, at Allerød er et bynavn, hvilket ikke er tilfældet, i hvert fald ikke dén by. Men havde nu forfatteren i lighed med så mange andre brugt det i den betydning, ville jeg ikke have løftet et øjenbryn.  Og jeg ville stadig være interesseret i at finde ud af, hvorfor stedet inddrages i ødelæggelsen. Nu forholder det sig sådan, at Lillerød i sproglig forstand faktisk er blevet ødelagt – alene ved underkendelsen af sit navn, kunne man sige. Det er sikkert ikke pointen i Rasmus Halling Nielsens tekst. Er det nu Tue Andersen Nexøs overskrift eller er det redaktørens. Jeg kan ikke vide det.

Nå færdig med det, vi må videre med verdenssituationen!

Om Lillerød og Allerød – hvad er hvad

Lokaldigt Allerød uden WC

maj 20, 2011
Tegning og vers af per-olof: Allerød mangler WC!

Jeg sendte  Allerød Nyt dette, som som blev bragt på netavisen 27.4.2011 med lidt omtale. Den 18.5. kom det så i den trykte udgave – det er jeg glad for, for så tror jeg, flere ser opråbet! Muligheden for at få digte i avisen er ikke store, der skal i hvert fald være en tydelig anledning. Disse vers er vel ikke i en form, jeg ellers ville gøre mig i - men den syntes passende til opgaven og lidt mere interessant end et vanligt læserbrev.

Jul i Nordsjælland 1790erne

december 16, 2010

Kålgård på Frilandsmuseet, december 2010

Joachim Junge (1760 -1823) var præst i Blovstrød Lillerød sogne og skrev bogen Den Nordsjællandske Landalmuses Charakter, skikke, Meninger og Sprog. Her fra har jeg hentet et afsnit om julenhttp://per-olof.dk/jungejul.pdf

Two splint basket museums in Sweden

november 22, 2010

Splint basket museum, Lönsboda, Sweden

Splint basket museum, Lönsboda, Sweden

Above the splint basket museum at BRIO in Osby, Sweden and next the splint basket museum in Lönsboda, Sweden. We made a tour to those in 2007 and I have now made a Picasa Album with the photos, so the whole world can see it :-) follow this link http://picasaweb.google.com/PerOlofDK/TourToTheLandOfSplintbaskets2007?feat=directlink

Digt foran Sandholm

oktober 11, 2010


Jeg tog ud til Sandholm for at deltage i markeringen af, at det var tre år siden ‘Bedsteforældre for asyl’ startede deres aktivitet.
Derved mindedes jeg om en stump video, som Benny Pedersen optog med mig, mens jeg i 2009 læste et digt – fra 1995 – op foran Sandholm.

Jeg tog nogle billeder den 10.10.2010 foran Sandholm – de sidder i et facebook album, som alle kan se  - uanset om man ‘er på facebook’ eller ej!

Allerødbilleder 1

maj 27, 2010

Allerødbilleder 1, forsiden

Forside til Allerødbilleder 1

Allerødbilleder 1

af pressefotograf Jan F. Stephan

- hedder en ny udgivelser fra Lokalhistorisk Arkiv og Forening i Allerød Kommune.

Tekst og redaktion: Per-Olof Johansson, Marianne Petersen, Ole Peters, Ole Høegh Post, Birthe Skovholm

ISBN 978-87-88518-05-4

Pris kr. 110,-

 Læs videre her….

Drømmen om Allerød III

maj 12, 2010
Drømmen om Allerød – frit efter Alfred Shcmidt © poj

I midten af firserne var jeg til avisens ophør freelanceskribent på Allerødposten. Jeg var ret frit stillet med hensyn til hvilke emner, jeg tog op, og satsede på lokalhistorien.  I september 84 havde jeg en opsats om befolkningsudviklingen på stedet fra midten af 1800-tallet til da. Jeg gav artiklen overskriften ’Drømmen om Allerød’, fordi tallene jo viste, at mennesker strømmede til området som til et andet Amerika. Da jeg samlede artiklerne til et hefte i 1991, udgivet af Lokalhistorisk Arkiv og Forening i Allerød Kommune lod jeg denne overskrift være heftets titel, som jo ikke var blevet mindre aktuel i de mellemliggende år.  Jeg opdaterede artiklen fra Allerødposten og havde fundet et citat fra folkemindeforskeren Lauritz Bødker, som i 1972 havde skrevet: ”I dag er Danmark et udpræget emigrationsland indenfor landets grænser”. Og han havde rejst spørgsmålet, om de gamle og nye småsamfund engang i fremtiden kunne smelte sammen til et homogent samfund i form af en kulturel enhed. Et citat som jeg syntes i høj grad understøttede heftets titel og indhold. Hensigten for mig var selvfølgelig netop at samle lyset omkring det, som nu ved kommunesammenlægningen i 1970 var blevet en enhed. Min mening har hele tiden været, at etableringen af denne enhed ikke blot er et bureaukratisk, administrativt problem, men også et menneskeligt, som kræver borgernes aktive medvirken. Jeg havde faktisk allerede i mit første indlæg i lokalpressen i begyndelsen af 70’erne rejst tvivl om projektets bæredygtighed på dette punkt.

Allerede i i 84 og også i 91 pegede jeg på, at der ikke blot var tilflytningen fra landet selv, men også fra fremmede lande at tage hensyn til, jeg er jo selv ud af en indvandrerfamilie.

Hvad jeg ikke havde fokus på, var de steder, som var udsat for fraflytningen, emigrationen. Jeg husker ikke om Lauritz Bødker havde denne overvejelse med. I dag hvor der tales meget om udkants-Danmark kunne man ligeså godt kalde det fraflytnings-Danmark. Drømmen om Allerød, som et godt sted at flytte til og bo, står nu endnu tydeligere frem. Spørgsmålet er nu om vi, når vi taler indvandrere, skal til at medtænke de indenlandske flytninger.   Flytningerne skaber problemer i fraflytningskommunerne både økonomisk og kulturelt – kan hele denne bevægelse virkelig være sket uden problemer for tilflytningskommunerne?  Hvad er ligheder og hvad er forskelle i forhold til indvandring fra udlandet? Man kunne også inddrage den nye kommunesammenlægning i overvejelserne. Er der kulturelt set tale om noget, som kan sammenlignes med en flytning? Jeg har naturligvis ikke noget svar på disse spørgsmål – hvilket vel heller ikke skulle være forudsætningen for at turde rejse dem.

Per-Olof Johansson

Apropos Politikens kronik: Else Grave: En Hilsen fra Lolland

Apropos Immigrantmuseet.

Bliv ven med Immigrantmuseets facebookgruppe


Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

Join 72 other followers

%d bloggers like this: