Archive for the ‘Indlæg trykt’ Category

Aktivitetstimer mangler definering

februar 6, 2013
Aktivitetstimer

Aktivitetstimer

Prøv dog først! – var overskriften på dette indlæg fra Per-Olof Johansson, Lillerød (Fhv. souschef i en SFO) bragt i Politikens læserbrevsspalte 3. februat 2012:

Vil man virkelig lave en skolelov, der laver skoler om til heldagsskole og så bare rulle den ud over hele landets kommuner i et snuptag? Så er man da ikke rigtig velforvaret. Der findes jo enkelte skoler, hvor man siger, at noget der ligner allerede fungerer – men det må da afprøves i en større skala, før vi tør tro på, at det er vejen frem. At tro det er enkelt for lærere en bloc at samarbejde med pædagoger og vice versa – bare loven siger det – der er da naivt ud over alle grænser. Selv uden en ny lov er der næppe nogen steder, hvor samarbejdet de to grupper i mellem ikke har været på programmet i mange år – men tro mig – jeg husker det var svært – og er overbevist om, at det er det stadigvæk. I den eksisterende struktur har pædagogerne en vis selvstændig basis, trods at det er skolelederen, der er den fælles leder. Når den basis brydes helt ned, bliver det meget svært at overbevise lærere om pædagogernes faglige indsigt – risikoen for ’radiatorpædagogens’ genkomst er nærliggende. Man vil sætte det hele i gang og derefter siges det [i "Gør en god skole bedre – et fagligt løft af folkeskolen"] s.22, 2.spalte: ”For at understøtte kvaliteten af aktivitetstimerne iværksættes et udviklingsprojekt, der skal give skolerne kvalificeret viden om, hvordan aktivitetstimerne kan anvendes, så de bedst understøtter elevernes læring, motivation og trivsel.” Et så centralt punkt i lovændringen bør selvfølgelig være afklaret inden man skyder det hele i gang!

Tidsskrifter uden støtte til markedsføring

november 12, 2012
Stand på BogForum 2012 i København for Svenske kulutrtidsskrifter

Svenske tidsskrifter på BogForum 2012, hvor danske tidsskrifter ikke havde kunnet opnå støtte til en stand.

Kulturtidsskrifterne har via den fælles forening haft en stand i snart 25 år på BogForum. Nu kan FDK ikke mere få støtte til dette formål!

End mere grotesk bliver situationen selvfølgelig, når man opdager, at de SVENSKE kulturtidsskrifter er repræsenteret på en stand på BogForum 2012 på stand C3_o21 http://www.bogforum.dk/stande/c3-021/
Læs her deres overvejelser…http://www.natverkstan.net/blog/tjanster/2012/10/bogforum-9-11-nov-kopenhamn/
Statens Kunstråd/Kulturstyrelsen er også repræsenteret med en stand, der skal promovere dansk litteratur og kultur http://www.kunst.dk/kunstomraader/litteratur/initi… – er det måske ikke markedsføring? Måske var det en ide at medtænke kuluttidsskrifterne Uffe Elbæk?

I anledning af situationen, dette indlæg i Informations tillæg BØGER 9. november 2012:

Kulturtidsskrifternes stand afskaffet

Per-Olof Johansson, Lillerød

At fremstille et produkt, men ikke kunne markedsføre det, lyder ikke som vejen frem. Ikke desto mindre er dette kriterium for tildeling af støtte til kulturtidsskrifterne nu afskaffet.

Det har den konsekvens, at Foreningen for Danske Kulturtidsskrifter (FDK) ikke har en stand på årets BogForum. Det er ikke store midler, der er til rådighed for tidsskriftstøtte, men en del af den hidtidige støtte er altså gået til FDK’s tværgående projekter, såsom katalogudgivelser, hjemmesider, stand på BogForum, seminarer, nordisk samarbejde.

Kulturtidsskrifternes eksistens bygger som regel på nogle få idealisters stædige indsats, så overskuddet til at interessere sig for hele feltet kan være begrænset. Her har FDK gennem snart 25 år haft en rolle at spille. Det har ikke været en dans på roser. At der overhovedet kan peges på positive resultater skyldes, at det indtil i år eksisterende Tidsskriftstøtteudvalg (TSU) indtil for et par år siden forstod denne situation og bakkede op om FDK. Nu er TSU nedlagt og opgaven lagt over til Statens Kunstråd, som har nedsat et nyt udvalg, ’en arbejdsgruppe’ som har udformet nye regler for tildeling af støtte. FDK’s tværgående aktiviteter kommer derfor ikke i betragtning.

Denne bedrøvelige historie kan læses i et kapitel i den HVIDBOG ’Om Kulturtidsskrifttet i Norden’, som FDK fredag præsenterer for offentligheden. Nu ikke på BogForum, hvor det hørte hjemme, men i Møllegades Boghandel på Nørrebro i København. I Møllegades Boghandel præsenteres så også ’Årets Kulturtidsskrift i Danmark’ – også en naturlig BogForum aktivitet!

FDK’s HVIDBOG spænder vidt som kulturtidsskrifterne nu gør, er selv et slags metakulturtidsskrift om kulturtidsskrifternes liv i Norden, så dette skal blot være et vink om dens eksistens. Formanden Ivan Roeds artikel ’De små i det store mediebillede – Om de danske kulturtidsskrifter, støtten og foreningen’ er et vigtigt historisk dokument, som man kan håbe ’arbejdsgruppen’ vil dykke ned i.

Kulturtidsskrifternes eksistens som trykte medier er truet i disse år. Lige meget med hvilken teknik vil der naturligvis være behov for støtte til markedsføringen også i årene fremover. I år kan du altså ikke orientere dig om tidsskrifterne på BogForum, så må du gå ind på FDK’s hjemmeside med web-kataloget og se hvad du går glip af! http://www.kulturtidsskrifter.dk/Katalog.4.0.ht


ps: Tania Ørum skriver om tidsskriftet ‘Digte for en Daler’ på s. 303 – 312, hvor jeg er med på et hjørne.

Ivan Roed, formand i FDK

Ivan Roed formand i FDK på Møllesgade Boghandel, hvor HVIDBOGEN offentliggjortes og årets kulturtidsskrift Den Blå Port fik sin pris

Arabisk Forår i Allerød?

maj 31, 2012

Foto af forår 2012

Arabisk forår i Allerød?

Per-Olof Johansson, Lillerød

Temperaturen er vel til det: Arabisk forår. Men demokratiet er ankommet, så noget oprør er vel ikke fornødent? Nej det kan man sige – hvad der er behov for er deltagelse. Jeg var ikke slet så imponeret af fremmødet som viceborgmesteren, da Allerød Byråd havde indkaldt til borgermøde om kulturens plads i Lillerød bymidte. Det blev en lidt ufokuseret debat – med mange velmente forslag. Måske ville det have virket begrænsende, hvis vi havde kunnet se planen på væggen – for det meste af pladsen mellem Mungo Park og biblioteket er jo udlagt til rekreativt (ubebygget?) område.
Det som i høj grad optog sindene hos mange af os, der var mødt – viste sig ikke at være til diskussion, nemlig placeringen af et nyt varehus på posthusets plads. Kommuneplanen er vedtaget i 2009 og lokalplanen lever op til kommuneplanen – vi havde sovet i timen! Nå, nogen modstand har der da været, siden Lokallistens mindretalsudtalelse indeholdt dengang følgende: ”Detailhandelsarealet i Lillerød bymidte skal ikke øges fra 18.500 m2 til 32.000 m2. Trafikmæssigt kan Lillerød bymidte ikke håndtere mere trafik og en så massiv forøgelse giver mulighed for flere store supermarkeder ect. Vi bemærker samtidigt at der ikke foreligger trafikanalyser eller anvisninger af hvor fordoblingen af butiksarealet skal ske.” Der har vist været en del, jeg ikke har været enig med den nye lokalliste om – men dette ville jeg da godt selv have formuleret!
Ganske vist ejer kommunen ikke posthuset, kun forpladsen, men det, der er til debat med en koncern, er prisen på forpladsen – ikke om huset kan være der. Det kunne de fleste ikke lige huske.
Stationsforpladsen var dog til debat – kortvarigt, for hvordan diskuteres den og ikke varehuset. Der blev inviteret til at nedsætte en gruppe af interesserede til at gå i dialog med kommunen, vel altid noget. Det er næppe en forudsætning for at deltage der, at man var med til mødet. Men det jeg tænker på er, hvor ungdommen var henne? Den glimrede med sit fravær. Måske tænker den, at dens fremtid ligger et andet sted, hvem ved. En forsamling på ikke under 300 mennesker ville have været et tilfredsstillende demokratisk resultat. Så ville pænheden måske nok have røget sig en tur. Enhver skoleklasse ville da have pebet en lærer ud, der ville forsøge at komme af sted med bevidstløst at kaste billeder op på en væg, hvor de ikke kunne ses. Selvom vi sad der og følte os som idioter, lod vi det passere. Mange af os er jo gamle. Der var måske et enkelt brushovede, men ikke noget der rokkede ved hovedindtrykket: De unge ressourcestærke personer har interesse i noget andet, ikke i deltagelse i demokratiet. Vi gik hjem med overkonsulentens fløjelsbløde formaning i øret om, at han havde været i mange byer, og at vi ikke måtte ikke glemme, at vi boede i en kommune med byforhold mange andre byer rundt om i landet misunder os. Ja det tror jeg. Og foråret – det var udenfor, var det.

PS: Let forkortet trykt i Frederiksborg Amts Avis under ‘Allerød’ 2.6.2012

Patentidioti

maj 13, 2012

Gummi-Tarzan på Friluftsmuseet ...

I foråret 2012 har vi igen hørt om, at Gummei-Tarzan ikke må hedde Gummi-Tarzan men skal kaldes Gummi-T, fordi Disney-koncernen har overtaget rettighederne til Tarzan-universet! Det skrev jeg om i rubrikken ‘Dag til Dag’ i Politiken 19.11.2003. Endnu tåbeligere er, at der her i foråret 2012 skal være faldet dom i sagen om navnet ‘Tivolistolen’.

“Verner Panton tegnede sin første stol Tivoli stolen til en restaurant i Tivoli i København i 1955. Efter at have været ude af produktion siden 1970’erne, blev den i 2003 relanceret og modtog Bo Bedres klassikerpris” – står der på Montanas hjemmeside. ” Men snart næppe under navnet ‘Tivoli-stolen’ selvom den til enhver tid vil hedde sådan i folkemunde.

“Montana skal af med en klækkelig bøde for at have brugt Tivolis navn til at sælge Panton-stol, afgør retten. Man kan ikke bare bruge Tivolis navn uden at have en aftale i hus om det.Det må møbelproducenten Montana nu erkende, efter at Sø- og Handelsretten har givet firmaet en bøde på 750.000 kroner plus renter for at have gjort netop det.  ” skriver Jyllands Posten.

Det er jo helt absurd, at Tivoli skulle have hævd på navnet ‘Tivoli’ , som er et almindeligt dansk ord for et tivoli, og som er navnet på en by i Italien.

Jeg gentager lige mine argumenter fra Gummi-Tarzan-debatten i 2003:

Patentidioti

Hver dag i denne tid stødes mit øje af en plakat for en teaterforestilling “Gummi-T”. Drengen hedder  Gummi-Tarzan, og det har han heddet indtil nu uantastet siden 1975. Så om ikke andet må han da have opnået hævd på navnet. Men  Walt Disney koncernen har købt rettighederne til Tarzan-bøgerne. og så mener de at eje “Tarzan” navnet. Tarzanhistorier blev til bøger som blev til tegneserier som  blev til Tarzanfilm og Tarzanhefter og Tarzan blev noget så fint som – et begreb, det er gået ind i sproget med sin særlige betydning – en rigtig Tarzan. Og en rigtig Tarzan tog leopardplettede badebukser på for at gøre indtryk på nærmeste og fjerneste – Jane. Mener man også at have patent på Jane, som ved samme lejlighed er blevet et begreb på verdensplan?

Gad forresten vidst, hvor mange figurer som indgår i Walt Disneyuniverset, men som andre er ophav til, som de faktisk har betalt for, lad os få en opgørelse, Hvor meget har de f.eks. betalt for Den lille Havfrue? Pinnochio? Snehvide? Alice i Eventyrland?

I Danmark kom Donald Duck til at hedde Anders And. Ejer de derfor navnet “Anders And”? Anders And var et almindeligt øgenavn, som på den måde blev berømt, men de kan da ikke overtage ejendomsretten til et øgenavn? Hvis nogen i en serie, et teaterstykke etc. ville give en person øgenavnet Anders And – skulle de så spørge Disneykoncernen – sådan noget pjat.

Gummi-Tarzan er et øgenavn, det er ikke misbrug af nogens ophavsret.

Myten om navnet Tarzan lyder sådan her på http://www.tarzan.org: “Historien flød let fra hans pen, men Burroughs kunne ikke lide det navn, han havde fundet på til sin junglehelt: Zantar. Det lød ikke helt rigtig, så han viskede det ud. Næste ide: Tublat-Zan. Ugh. endnu værre. Tredje gang var lykkens gang, da Burroughs skrev TARZAN!”

“Papir, papir” som papegøjen siger i et eventyr af H.C.Andersen. Og siger den ikke også: “Lad os nu være mennesker”.

per-olof.dk

[Patentidioti siden trykt i 'Røde Erik på langfart' 2007 ]

Gratis debatindlæg

marts 1, 2012
tegning: per-olof johansson

"Der bør imidlertid ikke herske tvivl om, at tyveri af andres produktioner er en uskik." Leder i Frederiksborg Amts Avis. Tegning: per-olof johansson, DK.

I lederen i Frederiksborg Amts Avis  28.2.1202 om friheden i cyberspace, kritiserer lederskribenten brugernes forventning om at få leveret alt gratis. Nu falder tankerne mest på musik og film, men der er jo også alle ordene. F.eks. bringer avisen ikke lederen på nettet – jeg må købe avisen for at læse med. Og det er da ok, selvom min mening er, at avisens budskab kom længere ud, hvis netop lederne var gratis!

Engang var det jo sådan, at der hver dag var en kronik i avisen. Og forfatteren fik betalt for sin indsats. Nu er kronikker blevet en sjældenhed, pladsen er overtaget af debatindlæg. Det er en vigtig side i og for avisen. Jeg tror ikke avisen betaler for indlæg, men man ved jo aldrig. Denne manglende betaling er i en vis forståelse med skribenterne må man tro, men hvor går grænsen. Som læser tænker man tit på, om interviewofre får penge for interviewet – om nogle gør og nogle ikke gør.

Jeg mindes min forbløffelse første gang jeg havde en kronik trykt og ingen penge fik – i modsætning til tidligere. Argumentet var, at artikler indsendt uopfordret ikke blev honoreret! Hvordan skulle nogen kunne opfordre mig, hvor skulle de kunne vide, at jeg sad inde med den viden, som jeg havde postet ind i artiklen. Siden har jeg accepteret de faktiske forhold i jernindustrien. Jeg har gennem årene fra 1995 stillet masser af tekst gratis til rådighed også på nettet, fordi jeg kan se, at det giver læsere, og fordi jeg har kunnet betale. Ja måske burde læserne betale, pengene og livet er bare sommetider usammenlignelige størrelser.

[Indlæg trykt i Frederiksborg Amts Avis 29. februar 2012. Kan læses på Infomedia, tilgængeligt for alle på biblioteket.]

Marmortræet apropos Ai Weiwei på Louisiana

december 28, 2011

Som et postkort i fremtiden - 'Hilsen fra Randers'. c poj 1976

Marmortræet.

I Randers var der i gamle dage et sted en park som kaldtes Skovbakken, for den lå på en bakke over byen, og fra en lille udsigtsplads man havde an­lagt, kunne man se ud over hele byen og ådalen. I dag kan du sidde på hotellets balkon og have en udsigt som ligner – den gamle bliver det nu aldrig.

Men i parken var der træer og brede gange og tomt for mennesker, når man da ikke regner med de legende børn og folk som gik sig en tur med Trofast. og de forstyrrede alli­gevel ikke, for det blev i fami­lien. Om søndagen så man ikke så få folk ved udsigten, og der blev de.

Denne park tog nu en væl­dig plads op, og folk troede de ejede kulturen, fordi man havde betroet dem at under­skrive papirer, de handlede med hinanden, og således kom der til at ligge et hotel på det allerbedste sted i parken. Det kaldtes også et motel, fordi man ville lokke folk til at køre til døren, og det er vig­tigt, at sådan et ligger midt i byen.

Hvis man kom til at tale om, hvor dejligt der havde været i parken før, i ensom­heden, så trak de fleste på skulderen og sagde “åh ja. men kom der egentlig nogen der”, for de var helt stolte af det hvide hotel, det var meget moderne, og de var meget for det moderne.

Ja udsigten forsvandt na­turligvis, bænkene blev fjernet og hegnet revet op og den lille plads kultiveret og plantet til med buske.

»Der er da masser af park endnu”, sagde folk, men de vidste ikke, hvad de talte om. O! snart var det sidste træ for­svundet i den dejlige park, der lå kun huse og parkerings­pladser, og da var der en dag et ungt menneske, som kom til at se på et postkort fra gammel tid og så de gamle træer. ”Det må vi ikke glem­me”, sagde han til sig selv, og han sagde det til alle andre, han mødte, og de gentog “nej det må vi ikke glemme”, og straks var det en hel folkebe­vægelse. Og dagen kom, hvor man festede i gaderne og af­slørede mindesmærket, som var bestilt hos en anerkendt kunstner og betalt med ind­samlede penge, »se!« råbte man, og der stod det, midt på det lille torv – - – marmortræet.

I regn og blæst, sommer og vinter står det der, børnene leger under det og sneen læg­ger sig på dets krone om vinteren. Kommer du engang til Randers, så må du opsøge det, for det er ganske mærk­værdigt.

Per-Olof Johansson

 

Efterskrift 2011: Denne lille fremtidsskitse blev skrevet, da jeg 1966-70 boede i Randers, men vist ikke publiceret. Da jeg senere bosatte mit i Allerød Kommune, syntes jeg i 1976 den kunne genbruges, apropos et og andet, som foregik i kommunen. Derfor blev overskriften: ”Kommunal (trylle-)kunst”. Her værd at nævne, at kommunevåbnet er tre træstubbe
Da jeg i 2011 så Ai Weiwei’s sammenflikkede træer på Louisiana, mindedes jeg end engang om denne historie om marmortræet.

Efterskrift 14.1.2012: Her et billede fra bogen: Danske Billeder for Skole og Hjem. Samlede og udgivne af Theodor Siersted. Bd. V : Jylland II Kjøbenhavn 1897. For fuld størrelse klik her

Skovbakken ved Randers med Udsigt over Fjorden

Skovbakken ved Randers med Udsigt over Fjorden

Debatkulturen på facebook

december 22, 2011

per-olof.dk på facebook

Kritik af facebook: “Debatkulturen på facebook er både sygelig og uhøflig” – siger Ayse Dudu Tepe i et debatindlæg i Politiken - og giver nogle grove eksempler – det må vel være fra vennerne. Jeg kan ikke genkende billedet, fra det jeg læser hos mine 430 venner – eller kontakter, som jeg kalder jer! Men måske ser jeg ikke, hvad der forgår. Ved at gå ind og se på ‘alle’ forekommer det mig, at der er flere end jeg troede, som jeg faktisk anser for ‘aktive’ og et mindretal som aldrig giver lyd fra sig. Men sygelige og uhøflige debatindslag kan jeg ikke komme i tanker om, i hvert fald ikke noget på nogen måde dominerende. Vist kan nogle være lidt skrappe og en enkelt karateristik af en ikke-tilstedeværende kan ærgre en, fra en person man sætter pris på – men det er da minimalt. Hvordan kan nogen tro, at de har overblik over debatkulturen på facebook? Jeg kan vide, hvordan debatkulturen er i Politiken – men facebooks helhed kender jo ingen! Det handler altså om Ayse Dudu Tepes egen kontaktkreds – ikke om os allesammens. Men er man slet ikke på facebook og læser et sådant indlæg – så tror man jo ‘sådan ER facebook’. Det er derfor dårlig debatkultur at give det indtryk videre…..

PS: Ovenstående er 22.12.2012 i Politiken som læserbrev – lettere beskåret af redaktionen. Der er mange indlæg på Politikens hjemmeside til artiklen af Tepe - som svinger fra tilslutning til afvisning – hvilket jo dokumenterer, at oplevelserne kan være højst forskellige, alt efter hvem man har kontakt med….

Nordiske stemmer i ASK 11 1989

juli 22, 2011

Forsiden var logo for Nordisk Venskabsby-Festival udført af Erland Knudssøn Madsen

lille indslag ved undertegnede om ,Nordens Stemme’

i ASK  Tidsskrift for Dansk folkekultur,

ASK var et tidsskrift for dansk folkekultur, som ønskede at lægge hovedvægten på erindringerne, hvad enten disse fandtes nedskrevet af folk selv, fortalt til og nedskrevet af andre, eller kunne uddrages af gamle dagbøger osv. Vi tog gerne en afstikker til norden iøvrigt.

ASK 11 tog anledning af, at Foreningen Norden jubilerede for det nordiske ven-skabsbysamarbejdes 50 år, til at bringe artikler om nordisk samarbejde.

Poul Vestergard skrev om baggrunden og opstarten i Thisted. Vi bragte uddrag fra svenske aviser fra 1939 om ven-skabsbesøget fra Thisted. En erindrings-artikel om et vanskabsbybesøg i Lappträsk, Finland fra Lillerød, skrevet at den tidligere sognerådsformand H.C.Clausen. Vi bragte billeder fra Uddevalla ‘før og nu’.

Og så dette lille indslag ved undertegnede om ,Nordens Stemme’ som garnering af programmet for den nordiske visefestilval, som i anledning af jubilæet blev afholdt i Thisted.

Jørgen O. Bjerregaard og jeg tog til Thisted og solgte bladet, og vi deltog i plantning af – sikkert egetræer – foran Thisted Rådhus, og deltog i de øvrige festligheder.

Per-Olof Johansson

Om ASK kan man læse nærmere på

http://perolofdk.com/askinv.htm

 

ASK ISSN 01209-4718

Forhold dig digtene

maj 20, 2011

...udsnit af interview i Frederiksborg Amts Avis med poj 1999.

Apropos digte i avisen – situationen er vist ikke ændret siden jeg blev interviewet til Frederiksborg Amts Avis i 1999. Derfor falder det mig ind at give adgang til dette som et bidrag fra udklipsamlingen: Forhold dig digtene! - Det står jeg ved og har holdt mig til og jeg kan kun opfordre andre til det samme, selvom det ser lidt sort ud med offentlighedens interesse i bestsellerismens tidsalder…..

25 år siden mordet på Olof Palme

marts 1, 2011

Per-Olofs digt i Politiken 9. marts 1986

9. marts 1986

havde jeg dette digt

 i Politiken med tanke

 på mordet på

 Olof Palme,

nu er det 25 år siden. 


Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

Join 72 other followers

%d bloggers like this: