Aktivitetstimer
Prøv dog først! – var overskriften på dette indlæg fra Per-Olof Johansson, Lillerød (Fhv. souschef i en SFO) bragt i Politikens læserbrevsspalte 3. februat 2012:
Vil man virkelig lave en skolelov, der laver skoler om til heldagsskole og så bare rulle den ud over hele landets kommuner i et snuptag? Så er man da ikke rigtig velforvaret. Der findes jo enkelte skoler, hvor man siger, at noget der ligner allerede fungerer – men det må da afprøves i en større skala, før vi tør tro på, at det er vejen frem. At tro det er enkelt for lærere en bloc at samarbejde med pædagoger og vice versa – bare loven siger det – der er da naivt ud over alle grænser. Selv uden en ny lov er der næppe nogen steder, hvor samarbejdet de to grupper i mellem ikke har været på programmet i mange år – men tro mig – jeg husker det var svært – og er overbevist om, at det er det stadigvæk. I den eksisterende struktur har pædagogerne en vis selvstændig basis, trods at det er skolelederen, der er den fælles leder. Når den basis brydes helt ned, bliver det meget svært at overbevise lærere om pædagogernes faglige indsigt – risikoen for ’radiatorpædagogens’ genkomst er nærliggende. Man vil sætte det hele i gang og derefter siges det [i "Gør en god skole bedre – et fagligt løft af folkeskolen"] s.22, 2.spalte: ”For at understøtte kvaliteten af aktivitetstimerne iværksættes et udviklingsprojekt, der skal give skolerne kvalificeret viden om, hvordan aktivitetstimerne kan anvendes, så de bedst understøtter elevernes læring, motivation og trivsel.” Et så centralt punkt i lovændringen bør selvfølgelig være afklaret inden man skyder det hele i gang!
