Archive for the ‘Kunst’ Category

Dansk Læsebog og fraktur

april 1, 2013

Fraktur for 3. klasse 1952

Hans I. Hansen, Th. Heltoft og A.M.Sunesen: Dansk Læsebog for 3. skoleår. 1952

Hvad jeg ville frem til var at beklage, hvis indlæringen af at læse, fraktur, gotiske bogstaver, ’krøllede bogstaver’ helt er blevet tabt på vejen. Ganske vist er en stor del af den gamle danske litteratur genoptrykt med latinske bogstaver – men trods alt kun en mindre del. Ved ikke at kunne læse fraktur selv, har man afskåret sig fra selv at dømme, om det nu er det vigtigste, som er genoptrykt. Desuden er det en nem genvej til at opleve fortiden at læse den, som dens samtid har læst den, bøgerne er trods alt mere end det abstrakte indhold.

For at få et nøjere begreb om min egen vej til at læse krøllede bogstaver, tog jeg fat i min samling af gamle læsebøger.

Læs videre her i PDF-fil

Hvilken mølle hvor?

januar 19, 2013

Hvilken mølle hvor?

Vinterbillede et sted i Danmark – men hvor – hvornår og hvem er maleren? Det er lidt skadet – det er jo sagen uvedkommende når det ikke er spørgsmålet om kunstnerisk kvalitet, det her drejer sig om..

Offentligt eller privat – ikke kun vigtigt i kunstneriske spørgsmål

september 14, 2012
Børn tegner på væggen

Børn igang med privat projekt på offentligt sted – tror jeg!

Jeg synes det er et vigtig spørgsmål at tage op, om Kommunernes Landsforening fortsat skal eksistere under privatretten – det synes Information og Politiken ikke, må man tro, da de har valgt at afvise dette læserbrev:

Når det er Kommunernes Landsforening, som agerer som ’privat’, gør journalisterne ingen indvendinger. For man kunne genere nogle kilder.

Men i anledning af opstillingen af  en ikke-autoriseret skulptur på Langelinie, er det som et argument mod opstillingen fremført, at det er en offentlig plads, skønt ’ejeren’ er selskabet ’By og Havn’, som ejes af staten og Københavns kommune i fællesskab – som lever under privatretten. Politiken mener 22.8. i lederen, at de principper, der ligger bag placeringen af kunst på offentlig plads med indstilling fra Akademirådet etc., bør være gældende.

Uden at udtrykke nogen mening om det i hvert fald særprægede kunstværk, vil jeg rejse spørgsmålet, om ikke det var på tide at indlemme Kommunernes Landsforening i samme argumentation og få ’foreningen’ rubriceret som ’offentlig?

Med seneste forslag til ændring af lov om offentlighed i forvaltningen var der fornuft på vej – men mon ikke det er diverse lobbyister i baggrunden, som hele tiden får forslaget sat i venteposition?

Der stod faktisk i forslaget: ”Der foreslås indsat en bestemmelse, der angiver de formål, som offentlighedsloven navnlig varetager. Det foreslås desuden, at lovens anvendelsesområde udvides til også at omfatte KL og Danske Regioner. Endvidere foreslås en udvidelse af lovens anvendelsesområde til som udgangspunkt også at omfatte selskaber, hvor det offentlige ejer mere end 75 pct. af ejerandelene, samt selskaber, institutioner m.v., i det omfang de træffer afgørelse på vegne af staten, en region eller en kommune.” 

Et rigtig godt forslag, som der slet ikke er grund til at sætte på stand-by!

facebook – er det her?

maj 24, 2012

Hanne Hedelund og Bodil Jørgensen . Foto per-olof.dk

August Stringberg: Den starkare’, fra opførelsen den 14. maj 2012 i den svenske ambassade i København, et samarbejde med Dansk Svensk forfatterselskab. Hanne Hedelund og Bodil Jørgensen . Foto per-olof.dk

 

Facebook – det er både her og der, alt efter hvordan man bruger det. Det kan opfattes som en linkcentral, og sådan bruger jeg tit fb. De følgende ting har jeg først været ude med at annoncere på facebook, men de kan jo også lige så godt stå her:

 

Jeg har lavet en lille rapport om begivenhederne i Dansk Svensk Forfatterselskab i maj måned. Resultatet kan læses på

 

http://issuu.com/perolofdk

 

 

Ordet særudgave 2, 2012:

 

1) Strindbergs dødsdag fejret 14.5.2012 på den svenske ambassade i København

 

2) Bogbroen på Københavns Hovedbibliotek, ti danske og svenske forfattere præsenterede sig

 

 

 

Desuden har jeg samlet en side med links til dealbums på nettet jeg har lavet med fotos fra kurvefestivaller i årene 2007-2011 Kurvefestivaller.

 

Endelig tog  jeg mig sammen og ringede ind til ‘Radio 24syv’ til programmet

‘Halløj i betalingsringen’ – det lytter jeg tit til. Men igår talte de om livsvarige ydelser til kunstnere, og der syntes jeg, jeg ville have et ord med i laget  (ilter – sagde de bagefter..) – jeg er på sidst i programmet…


Ib Spang Olsen er død

januar 16, 2012
Ib Spang Olsens forside til Arne Herløv Petersen: Himlen under jorden. 1994
En typisk Ib Spang Olsens forside, her til Arne Herløv Petersen: Himlen under jorden. 1994

En typisk Ib Spang Olsens forside, her til Arne Herløv Petersen: Himlen under jorden. 1994. Forlaget også typisk: Fremad. Med hænderne er der også en association til Ib Spang Olsens berømte forside til Martin A. Hansen: Løgneren.

Man var ved at glemme, at det kunne ske: Ib Spang Olsen er død.  Død den 15. januar 2012.

Jeg skrev en artikel dengang han blev 80 til en mindre udstilling på Allerød Bibliotek , dels af bibliotekets bøger, dels mange fra min egen samling, jf. kopi fra Allerød Nyt 6.6.2001.
På et tidspunkt har jeg sat denne tekst til udstillingen på nettet uden nærmere forklaring. Da han fyldte 90 gentog jeg den! – og linker her til den igen.
Hvordan vil du huske ham? Spørger Politiken. Mine ord ville vel ikke falde meget anderledes ud i dag.

Ib Spang Olsen 80 år 11. juni 2001

Sjællands Symfoniorkester med nyt koncept

oktober 12, 2011
Maxim Rysanov, Benjamin Yusupov, Uffe Savery

Før koncerten i Hillerød: Maxim Rysanov, Benjamin Yusupov, Uffe Savery

Thomas Michelsen har igen i Politiken 12.10.11 et angreb på Sjællands Symfoniorkester efter samme melodi som forleden – det er ren gentagelse. Konceptet er la-la og og hovednummeret af Benjamin Yusopov ren katastrofe. Baggrunden er sikkert, er der bag gardinerne er nogen som har modsagt ham. Jeg kan ikke mindes at have set indlæg om det i avisen.

Nu har jeg engang været politiker, det giver nogle skader. F.eks. spørger jeg i et sådant tilfælde som dette: Ou est la femme? Hvem kender han i orkestret? Eller tæt på? Nogen som er utilfreds med den nye ledelse? At dømme efter flertallet af musikeres reaktion efter koncerten, som den udførtes i Hillerød så sporedes ingen utilfredshed, jeg så kun glade ansigter og publikum virkede begejstret. Men et chefskifte og tilsidesættelser vil jo alligevel altid gøre nogle bitre – er det en sådan kontakt TM har lyttet til? Sådan virker det på mig.

I Hillerød deltog mange af os i den spørgeundersøgelse, som en studerende lagde ryg til. Det skal blive interessant at høre resultatet. Tvivler meget på, at den bakker op om TM’s udlægning af koncerten.

Forventninger til Stephanie Surrugue

juni 6, 2011

Tegning: Per-Olof Johansson 2011

Om mine store forventninger til Surrugue på TV2 News.

 [Sendt til Politiken, som ikke ønskede at trykke indlægget.]

Per-Olof Johansson

 Stephanie Surrugue tiltræder 1. september som redaktionschef og studievært på TV2 News, som for en uges tid siden meldte ud, at den fremover agter at kaste langt flere kræfter efter at dække kulturlivet end hidtil – fortæller politiken.dk. Som ’kulturlivet’ i dag dækkes af medierne, er det karakteriseret ved stjernedyrkelsen, og det skal blive spændende at se, om Surrugue kan undslippe denne fælde.

Selvfølgelig vil der altid være stjerner i kulturlivet og hvad anden samfundsaktivitet man kan nævne. Det som kan være det prekære er, hvis synet på den del af livet, der repræsenteres af alle ikke-stjerner, er udsat for en nedvurdering og mobning værre end i nogen skolegård.

I en anmeldelse i Politiken 2.6. finder jeg denne nedvurdering formuleret lige ud, lad det så være om fodboldscenen: ”Martin Nørskovs karriere ligner mange andre danske fodboldspilleres skæbne som professionelle jouneymen. Den ansigtsløse skare af omrejsende andenrangs levebrødsfodboldspillere. En skæbne som mange andre. Det nye er at skildre sådan en spiller, som hverken er en Laudrup eller en Henning Jensen.” Martin Nødskov er vist ingen levende fodboldspiller, men hovedpersonen i en roman af HenrikAndersen. Hvad jeg hefter mig ved, er nedvurderingen af dem, der ikke lever op til stjernestatus, selvom enhver må vide, at uden dem var stjernen ikke mulig. Det er for så vidt i denne forbindelse ligegyldigt om det er forfatterens, anmelderens eller Martin Nørskovs opfattelse, det er en anskueliggørelse af nedvurderingen, som kan bruges som eksempel inden for mange felter.

Interessant nok offentliggør Politiken, samme dag som Surrugues udnævnelse omtales, en undersøgelse der fortæller, hvordan skuespilleres arbejdsliv er sammensat. Her taler vi ikke om stjernerne, men om alle de andre. Her får vi syn for sagn af, hvordan den del af kulturlivet hænger sammen. Vi, der blot kender et par af aktørerne, vidste det godt, men her står det i hvert fald sort på hvidt. Det er en viden, som enhver må forstå dækker langt de fleste dele af kulturlivets områder, hvad enten det er maleri, skulptur eller litteratur og musik. Jeg synes ikke, man behøver at ofre penge på flere ’undersøgelser’ i den anledning, det må da enhver kunne tænke sig til!

Det må og skal have konsekvenser, at det er sådan. Stjernedyrkelsen kan fortsætte – men de, der er publikums repræsentanter i medierne, må lære også at dyrke det andet lag i kulturlivet. Som det er i dag, virker det her, som om anmeldere og journalister ved at overdyrke stjernerne mener selv at kunne få kastet lidt stjernestøv over sig. Det kan de ikke, eftertiden vil dømme dem hårdt for deres selvglæde.

For de fleste af dem er laget under stjernerne et hvidt felt på landkortet. For digtningens vedkommende har jeg i min ”Status for digtning 2010”formuleret det på denne måde i Splints & Co 21 / 2010:  ”Jeg har selvfølgelig ikke overblik over alt det, som foregår i digtningens verden 2010, men det er en klar fornemmelse, at der digtes med stor bredde og at de professionelle læsere, litterater og anmeldere prøver at holde ånden nede i flasken, som om alt dette ikke sker. Deres professionelle bedømmelsesapparat er kun gearet til at sortere denne store masse væk, uden at kunne sætte ord på den betydning, den har for de skrivende og deres større eller mindre kredse.”  En opfattelse jeg ikke står alene med, læs således Mikkel Thykiers pjece ’Over for en ny virkelighed’.

Forstår TV2 News’ nye redaktionschef for kulturen, at det er hér, den mægtige opgave ligger? Politiken refererer hendes programerklæring som følger: ”Kulturen skal ikke stå og passe sig selv oppe på parnasset eller henne i et hjørne af medielandskabet; den skal bruges og diskuteres af os alle sammen, for kultur handler jo netop om, hvordan vi er mennesker i samfundet. Derfor er jeg vildt begejstret for, at TV2 News vælger at satse så seriøst og ambitiøst på kulturstof med kant, perspektiv og temperament, og jeg er stolt af at skulle være med til at lave den første regulære kultursatsning i TV2’s historie.”  Det er en programerklæring det er værd at holde hende fast på. Når sandt skal siges, så skal det med, at meget kulturliv har fået omtale og taletid på diverse lokal-tv-stationer.

Hvis der skal fremføres en indvendig mod Surrugues programerklæring, skal det være, at diskussionen og debatten ikke skal være det dominerende element, skønt det er den del, journalisterne bedst forstår og har øje for. Hovedvægten bør ligge på, at kulturen skal bruges, det vil sige at omtale er godt, men tale er bedre. Når det gælder digtningen: Det er ikke det gode digts skyld, hvis det falder til jorden i TV, men snarere en elendig iscenesættelse.

 Status for digtning 2010: http://per-olof.dk/splints_21.pdf

 Overfor en ny virkelighed: http://danskforfatterforening.dk/media/39509/overforennyvirkelighed.pdf

Denne tekst som pdf: http://per-olof.dk/surrugue.pdf

I can explain it all

marts 27, 2011

I can explain it all! c per-olof.dk 2011

Picture of the day made by per-olof johanssonDK…..

Skumpelskud

januar 23, 2011

Rasmus Christiansen: Et skumpelskud 2

Rasmus Christiansen, 1863-1940, dansk maler og tegner. 

Nogle drenge en vinterdag på en islagt sø. Bag skråningen med høje træer gavlen af et hus. Drengene er i gang med en slædefart på isen, i det de støder fra med en pigstang. Det er en tuschlavering, de tre forreste drenge tydelige, resten fortoner sig mere skitsemæssigt, sammen med publikum, hvor i blandt i hvert fald een  pige. Det skal vel være for sjov – men sådan ser ansigterne ikke ud, det her er alvor. Tegningen er med blyant betegnet “Et skumpelskud 2″ og skumpelskud forstår man. Et gammelt udfaset ord, men meningen er tydelig nok. Jeg husker godt ordet, skønt jeg ikke erindrer at have brugt det eller at have hørt andre bruge det. Et skumpelskud er en som er faldet ved siden af og vraget, især “om en person der af sine omgivelser ikke er regnet for noget”. Drengen forrest har en slæde, der ikke kan leve op til de andres – det er en stor omvendt skammel, hvor begge bagben har en læderløkke til hver en pigstav, ansigtet udtrykker vrede og foragt for de andre.

Hele sceneriet falder godt i tråd med to børnebøger af A. Chr Westergaard, hvor den første hedder “Et skumpelskud” og er fra 1926 og den anden “En Nørrebro – dreng” 1930 kaldes “Et skumpelskud 2″. Så skulle det jo være let at finde denne Rasmus Christiansen tegning gengivet. -RxCHR- skrev han sig. Men i ingen af bøgerne er illustrationerne af ham! Jeg kan heller ikke finde, at der er et sceneri i Westergaards to bøger, som tegningen kunne illustrere. En ordentlig bet for en sand søgende. Så hører den nok hjemme i en julebog med en lignende historie. Nogen møder den måske en dag.

Ib Spang Olsen har brugt ordet i titlen på en første version af erindringerne: “Fra purløgsbed til skumpelskud”  1993. En titel han nu har ændret til “Ung mand i fyrrerne” 2003. Dog passer ordet skumpelskud rigtig godt på den tids vikarer. Den tid varede længere end man skulle tro. Min korte vikartid i 1969 i Randers minder påfaldende om Ibs oplevelser i fyrrene.

 per-olof.dk

(fra Per-Olof Johansson: Røde Erik på langfart – 2007. Trykt første gang i Politikens Dag til Dag 30.4.2004)

Fra mørkekammeret 1973

juli 21, 2010

Per-Olof Johansson: 'Conrad' ved trommerne c poj 1973

Udstilling af  fotografier Allerød Bio 1974

 I  70’erne var jeg medlem af Allerød Fotoklub, hvor vi dels fornøjede os med at lave familiefotografierne på traditionel vis, dels eksperimentere med motiver og teknik, foretog fotosafari i København og til Møn. Jeg udstillede en del af de mere eksperimentelle billeder i Allerød Bio, og gav dem nogle ord med på vejen. Enkelte af billederne blev solgt eller byttet væk, en del har jeg stadig.

Digte, musik og fotocollager stod der i avisen – for ved ferniseringen præsenterede Niels Erik Nielsen sit nodehefte ”En sang på lommen”, hvortil jeg havde skrevet tekster. Og der kørte et bånd i baggrunden, hvor  en del af ’Halløjkapellet’ sang og spillede.

Til avisen måtte jeg sige, at der ikke var malet oven på fotografierne – der er leget med fremkaldervæsken.

Se teksten og et par eksempler på http://per-olof.dk/allbio74.pdf

Per-Olof Johansson 


Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

Join 72 other followers

%d bloggers like this: