Archive for the ‘Lillerød’ Category

Dansk Læsebog og fraktur

april 1, 2013

Fraktur for 3. klasse 1952

Hans I. Hansen, Th. Heltoft og A.M.Sunesen: Dansk Læsebog for 3. skoleår. 1952

Hvad jeg ville frem til var at beklage, hvis indlæringen af at læse, fraktur, gotiske bogstaver, ’krøllede bogstaver’ helt er blevet tabt på vejen. Ganske vist er en stor del af den gamle danske litteratur genoptrykt med latinske bogstaver – men trods alt kun en mindre del. Ved ikke at kunne læse fraktur selv, har man afskåret sig fra selv at dømme, om det nu er det vigtigste, som er genoptrykt. Desuden er det en nem genvej til at opleve fortiden at læse den, som dens samtid har læst den, bøgerne er trods alt mere end det abstrakte indhold.

For at få et nøjere begreb om min egen vej til at læse krøllede bogstaver, tog jeg fat i min samling af gamle læsebøger.

Læs videre her i PDF-fil

Anekdote fra 1891 om spånkurve

marts 27, 2013

Billede

Torv med spånkurve, her dog Malmö, måske o. 1900.

I Sverige er der et storslået projekt med at digitalisere de gamle aviser. Og jeg søger naturligvis på spånkurve, og finder derved denne anekdote, der siger ikke så lidt om synet på spånkurven dengang. Bemærk at den danske prinsesse er citeret med dansk retskrivning!

Norrra Skåne 18. juni 1891 s. 3, 2. spalte:

”Pas på prinsessen!” När danska prinsessan Marie senast var i Helsingborg på besök och kom över till Helsingör, hade stationsföreståndaren därstädes stält ett par af sina egna emmor i 1:sta klassens  väntsal samt placerat en gammal stationskarl som vakt  vid dörren.  Kort derefter kom prinsessan Marie och hennas syster hvar och en bärande en på Helsingborgs torg  inköpt spånkorg. Vakten kunde omöjligt få för sig, att de enkelt klädda damerna med spånkorgar i händarna voro prinsessor och sade därför barskt: ”Her må Ingen komma ind.” Prinsessen frågade:”Hvorfor har man spærret?” ”Fordi vi venter Prinsesse Marie”, svarade vakten. ”Ja pas på Prinsesse Marie naar hun kommer” ropade prinsessen Marie leende och gick jemte sin syster genom 3:dje klassesn väntsal och steg på tåget.

Från kupéfönstret  sågo nu de lefnadsglada prinsessorna vakten passa på sin dörr och stationsenspektoren intaga en sirlig attitud mellan sina båda emmor. Strax derpå gick tåget och inspektoren undrade, hvarför prinsessorna rest sjövägen när han gjort sig så mycket besvär med att göra det riktigt hemtrefligt på 1:sta klasses väntsal. Först sedan fick han veta att de verkligen rest med tåget, och då flyttades emmorna tillbaka på sina gamla platser.

Emmor: højryggede polstrede lænestole

Det svenske digitaliseringsprojekt Digidaily:

http://digidaily.kb.se/   http://magasin.kb.se/searchinterface/about.html

Om spånkurve i ‘Stedsans’ på DR P1

november 14, 2012

Det handler om almindelige spånkurve og deres almindelighed

Forleden blev jeg interviewet af Susanna Sommer til ‘Stedsans’ på P1 om.. spånkurvene i Danmark.
Udsendelsen bliver sendt torsdag 15.11. kl. 10 og genudsendt fredag 20 (DAB og PC) og ligger derefter på
dr.dk/stedsans

En tid med spånkurve – om bogen og links til øvrige sider om spånkurve

Harry Martinson læst i Danmark

oktober 31, 2012

Roehold ned i Skåne 1918

Et roehold et sted ’nede i Skåne’ ca. 1918. De tre piger til højre er mamma og to søstre. Mamma udvandrede til Danmark 1920.

Per-Olof Johansson, DK

Harry Martinson født 1904, død 1978, svensk forfatter fik i 1974 Nobelprisen i litteratur sammen med en anden svensk forfatter Eyvind Johnson.

På dansk findes der ikke mange bøger af Harry Martinson. Vist alle ældre oversættelser. En novellesamling, hans sciencefiction digteposet Aniara oversat af Otto Gelsted, og så erindringsromanen ’Nælderne blomstrer’ om en opvækst som barn på sognets regning på forskellige af egnens gårde og torp. Desuden er rejsebøgerne Kap Farvel’ og ’Rejser uden mål samt vagabondromanen ’Vägen til Klockrike’ fra 1948 oversat til dansk.

Fortsættelsen af ’Nælderne blomstrer’ (1935, da. 1937) hedder ’Vägen ut’ (1936) – den handler om vejen ud af barndommen og om dens retning – ud i den store verden til søs. På dansk blev det til ’Ud i livet’ i 2 bind i 1941. Båret på vej i Danmark måske med Tom Kristensens lille portrætbog: ’Harry Martinson – Den fribårne Fyrbøder’ samme år.

Nogle danskere har svært ved at læse svensk, andre ikke. Jeg vil påstå, at det meget handler om øvelsen, men indrømmer, at jeg må kaldes inhabil. Som sagerne står, er man som dansker henvist til at læse Harry Martinson på svensk. Skønt født og opvokset i Danmark er jeg også vokset op med svensk som andetsprog. Jeg har i mange år interesseret mig for Harry Martinson. Vi læste Norra Skåne hjemme, og der har han ganske sikkert været omtalt. Vi havde ingen bøger af ham, men mange af f.eks. Vilhelm Moberg. Da Harry Martinsons to erindringsromaner foregår netop på den egn, min mor og min fars forældre kurvemagerne på spånkurvefabrikken i Lillerød kom fra, havde det været ret naturligt, hvis de havde fundet vej til pappas bogskab, men nej.

Læs videre her  i PDF

Forløb med bronzealderlur

august 4, 2012
August månedsbillede 2012

August måneds billede 2012

Tryk her for større billede [og højreklik og vælg i menu: roter med uret]

Som barn vidste jeg udmærket, hvad en bronzealderlur var. At det første og største fund var gjort i nabosognet Lynge, vidste jeg ikke, jeg fik det aldrig at vide i hele min skoletid. Vi var aldrig ude for at kigge på højen ved Brudevælte. Siden blev de to nabokommuner slået sammen, men det var stadig ikke almenviden, at Brudevæltelurerne var fundet i Lynge Sogn, Allerød Kommune. Denne præcise stedangivelse har mange det stadig svært ved, måske skriver man hellere, at de er fundet  ’syd for Hillerød’, hvilket jo ikke er løgn, men en dårlig vejvisning. I årene 1984-86 skrev jeg på freelance-basis tekster om lokalhistorien til Allerød Posten og ville gerne bringe et billede af den sjette Brudevælte-lur som var havnet i Sankt Petersborg, i det som indtil 1991 hed Leningrad. Jeg skrev derfor til museet  og bad om ikke de ville sende mig det postkort, som de sikkert havde! jeg havde søgt vejledning på den sovjetrussiske ambassade om hvem henvendelse skulle rettes til – men jeg fik nu aldrig svar!

I 1988 skulle så storebror Stig på forretningsrejse til Leningrad og jeg bad ham gå ind og se på luren og eventuelt tage et billede! Det var han nu ikke meget for – men anslaget lykkedes og det er beskrevet andetsteds i detaljer! Billedet kom i avisen og opmærksomheden var vakt. 1990 fortalte museumsinspektør Jørgen Jensen i et radiointerview, hvordan ‘en historieinteresseret mand fra Allerød’ havde inspireret til at gå  nærmere ind på den sjette lurs historie. I 1995 udgav Allerød Kommune en børnebog af Hans Kurt Andersen: ‘Allerød – vores Kommune’ hvor lurerne behørigt indgår. I 1997 fejrede Allerød Kommune 200 året for fundet af Brudevæltelurerne med en udstilling og et godt program. I 1999 indgik den sjette lur fra Brudevælte i den omfattende bronzealderudstilling, med genstande fra hele Europa, som rejste Europa rundt, så der fik også jeg set den. I 2003 lykkedes det Allerød Kommune, Rotary og Lokalhistorisk Forening for Allerød Kommune (LAFAK) i forening at få sat en tavle op ved vejen, i nærheden af det, som engang hed Brudevælte og var en mose. Og i 2005 udkom så efter 8 års møjsommelige forberedelser LAFAKs bog om Brudevæltelurerne. Kender du den? Den bør du læse – den angriber lurerne fra mange vinkler, som du sikkert ikke havde tænkt på, kom sagen ved!

Til årets kalender lavede jeg ovenstående collage til at illustrere forløbet. Når det skulle være august måneds billede, skyldes det, at den 15. august 2012 ville Stig være blevet 80 år. Han tog min – som det forekom ham ved første blik – skøre opgave op, men blev siden en rigtig entusiast, hvad lurinteresse angår!

BBC er igang med en film om alverdens musik og filmselskabet bag har fået lov til at bruge mit billede fra Kivikgraven med den helleristning med en lurspiller. Sådan kan man finde meget på nettet!

Seks lurer fra Allerød: Brudevæltelurerne

Mindeside for Stig Johansson

‘Forløb med bronzealderlur’ - download som PDF

Kender du en spånkurv – nu igen

juni 20, 2012
Svenska VävstolsMuseet, Glimåkra

Svenska VävstolsMuseet, Glimåkra

Kig ind i spånkurveudstiiling, Glimåkra 2012

Kig ind i spånkurveudstiiling, Glimåkra 2012. c foto per-olof j.

Kender du en spånkurv? – var en overskrift jeg brugte for første gang i 1984, i det første nummer af ASK tidsskrift for Dansk Folkekultur. Artiklen blev nogenlunde uforandret anvendt i heftet ‘Drømmen om Allerød’ 1991, og nu synes jeg, anledningen til overskriften er der igen – da jeg udstiller en del af min kurvesamling. Med denne overskrift sendte jeg følgende pressemeddelelse ud:

Spånkurve var indtil begyndelsen af 60’erne den mest almindelige kurv både i Danmark og Sverige, men blev siden udkonkurrerede af plasticposer og kurve fra Østen.

Lillerød Spånkurvefabrik på Tokkekøbvej i Lillerød var den eneste, der producerede spånkurve i Danmark, mens mange blev importeret fra Sverige. Lillerød Spånkurvefabrik lukkede i 1970. Siden har Per-Olof Johansson samlet på spånkurve, for da hans far Arvid Johansson ophørte, ejede Per-Olof faktisk ikke en kurv. Historien er blevet fortalt i bogen ’En tid med spånkurve’ som Per-Olof Johanssonudgav i 2009, og nu har bogen givet anledning til en invitation fra Sverige til at udstille en del af de indsamlede kurve. Udstillingen åbnede den 10. juni på ’Sveriges VävstolsMuseum’ i Glimåkra i Skåne. Museet udstiller foruden den faste samling af væve også tekstil og kunsthåndværk med skiftende udstillinger, og i år gælder det så spånkurve og smykker udført med menneskehår, en specialitet fra Dalerne, hvorfra produktion af spånkurve bredte sig til Skåne – og Lillerød!  Mange danskere har sommerhus i Skåne og kunne tænkes at lægge vejen forbi. Da det er frivillige, som lægger kræfter til museet, er åbningstiderne begrænsede : søndage, onsdage og torsdage kl. 14 -16 og tirsdage kl. 18 -20 indtil 9. september. Man finder lettest vej ved at gå ind på museets hjemmeside http://vavmuseum.se/ . Og om udstillingen: Udførligt på museets hjemmeside

Skulptur i Våmhus af hårkulle - foto c per-olof j.

Skulptur i Våmhus af hårkulle – foto c per-olof j.

Her i bloggen vil jeg gerne tilføje noget om den anden udstiller på stedet og i perioden, nemlig Nina Sparr Tidström. Hun fortalte med smittende engagement på ferniseringen om sin kunst – nemlig at  lave hårsmykker. Jeg har fundet et interview med hende på nettet, hvor der også er eksempler på hendes arbejder.

Nina Sparr

Læs i Norra Skåne om udstillingen

En flue i øjet

december 2, 2011

Allerød Station skifter navn 1952 (Foto: LAFAK)

Jeg ved godt, at der er ting, der er vigtigere end andre – liv, død og finanskrise. Så det kan naturligvis opleves som lettere pinligt, når man pludselig bliver optaget af andet. Jeg hopper lige en gang i sædet, da jeg i Information læser ”Uden for nummer står Rasmus Halling Nielsen, der har udgivet et utal af hæfter og pamfletter på forlag så små, at hverken offentligheden eller avisernes kulturredaktioner kender til dem.” (Tue Andersen Nexø Information BØGER 02-12-2011 http://www.information.dk/286663 ).

Skal jeg virkelig tro på det? En forfatter der udgiver et utal af hefter og pamfletter uden at sende til en eneste avis? Det må vi spørge ham om en dag! Et opslag på Google tyder nu ikke på, at han på nogen måde har holdt sig skjult!

Men herfra springer tanken straks videre til spørgsmålet: Jamen hvordan går det egentlig for sig? Der kommer et hefte, en pamflet, en bog til redaktionen – hvad sker der mon. Mange scenarier ruller op for ens øjne. Her nogle stykker:

1. Anmelderen står parat og tager hele stakken med hjem og læser det alt sammen og udvælger det han/hun vil skrive om.

2. En postmodtager står parat på redaktionen og pakker op, sorterer måske en del fra allerede inden oppakningen alene ud fra det ukendte navn. Men ellers går det udpakkede videre til redaktør eller redaktionssekretær, som beslutter, hvad anmelderne skal have tilsendt. Kriteriet er her kändis eller ikke, om det er emner, som kan tjene til at profilere avisen eller ej.

3. Ved begge disse metoder bliver der en stor rest, som sendes til antikvarboghandler eller fremlægges på redaktionen som gavebod for dens ansatte. Rasmus Halling Nielsen er altså havnet her under punkt 3, som så mange af os andre.

Kun den, der selv har deltaget i den proces, får sandheden at vide om, hvad der foregår – og alligevel vil ens horisont jo være begrænset af, at ingen kan være alle steder på en gang.

Så hopper jeg én gang til. For afsnittets overskrift lød ”Allerød, ødelagt” og da jeg bor i Allerød Kommune, nærmer min interesse sig her et emne, det må være legitimt at tage op for mig. Værre bliver det, for titlen er åbenbart forkert gengivet, i hvert fald står der i brødteksten ”Lillerød ødelagt” – og i den by er det jo, jeg bor! Hvem pokker finder på Information på at skrive ”Allerød” når ordet er ”Lillerød”. Nogen tror virkelig, at Allerød er et bynavn, hvilket ikke er tilfældet, i hvert fald ikke dén by. Men havde nu forfatteren i lighed med så mange andre brugt det i den betydning, ville jeg ikke have løftet et øjenbryn.  Og jeg ville stadig være interesseret i at finde ud af, hvorfor stedet inddrages i ødelæggelsen. Nu forholder det sig sådan, at Lillerød i sproglig forstand faktisk er blevet ødelagt – alene ved underkendelsen af sit navn, kunne man sige. Det er sikkert ikke pointen i Rasmus Halling Nielsens tekst. Er det nu Tue Andersen Nexøs overskrift eller er det redaktørens. Jeg kan ikke vide det.

Nå færdig med det, vi må videre med verdenssituationen!

Om Lillerød og Allerød – hvad er hvad

Per-Olof læser digt om Lillerød Spånkurvefabrik

juli 29, 2011

Forside Per-Olof Johansson: En tid med spånkurve

 

Per-Olof læser sit digt

Lillerød Spånkurvefabrik

video og tekst

Nordiske stemmer i ASK 11 1989

juli 22, 2011

Forsiden var logo for Nordisk Venskabsby-Festival udført af Erland Knudssøn Madsen

lille indslag ved undertegnede om ,Nordens Stemme’

i ASK  Tidsskrift for Dansk folkekultur,

ASK var et tidsskrift for dansk folkekultur, som ønskede at lægge hovedvægten på erindringerne, hvad enten disse fandtes nedskrevet af folk selv, fortalt til og nedskrevet af andre, eller kunne uddrages af gamle dagbøger osv. Vi tog gerne en afstikker til norden iøvrigt.

ASK 11 tog anledning af, at Foreningen Norden jubilerede for det nordiske ven-skabsbysamarbejdes 50 år, til at bringe artikler om nordisk samarbejde.

Poul Vestergard skrev om baggrunden og opstarten i Thisted. Vi bragte uddrag fra svenske aviser fra 1939 om ven-skabsbesøget fra Thisted. En erindrings-artikel om et vanskabsbybesøg i Lappträsk, Finland fra Lillerød, skrevet at den tidligere sognerådsformand H.C.Clausen. Vi bragte billeder fra Uddevalla ‘før og nu’.

Og så dette lille indslag ved undertegnede om ,Nordens Stemme’ som garnering af programmet for den nordiske visefestilval, som i anledning af jubilæet blev afholdt i Thisted.

Jørgen O. Bjerregaard og jeg tog til Thisted og solgte bladet, og vi deltog i plantning af – sikkert egetræer – foran Thisted Rådhus, og deltog i de øvrige festligheder.

Per-Olof Johansson

Om ASK kan man læse nærmere på

http://perolofdk.com/askinv.htm

 

ASK ISSN 01209-4718

Spånkurve at se i Café Kaffemøllen, Hillerød

januar 17, 2011

This slideshow requires JavaScript.

Café Kaffemøllen i Møllestræde i Hillerød har været så venlig at lade mig udstille lidt spånkurve og min bog ‘En tid med spånkurve’  i deres vindue til den 15. februar.

Det er et rigtig godt spise – og café-sted! Med alt økologisk og en behagelig atmosfære!


Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

Join 72 other followers

%d bloggers like this: