Allerød Station skifter navn 1952 (Foto: LAFAK)
Jeg ved godt, at der er ting, der er vigtigere end andre – liv, død og finanskrise. Så det kan naturligvis opleves som lettere pinligt, når man pludselig bliver optaget af andet. Jeg hopper lige en gang i sædet, da jeg i Information læser ”Uden for nummer står Rasmus Halling Nielsen, der har udgivet et utal af hæfter og pamfletter på forlag så små, at hverken offentligheden eller avisernes kulturredaktioner kender til dem.” (Tue Andersen Nexø Information BØGER 02-12-2011 http://www.information.dk/286663 ).
Skal jeg virkelig tro på det? En forfatter der udgiver et utal af hefter og pamfletter uden at sende til en eneste avis? Det må vi spørge ham om en dag! Et opslag på Google tyder nu ikke på, at han på nogen måde har holdt sig skjult!
Men herfra springer tanken straks videre til spørgsmålet: Jamen hvordan går det egentlig for sig? Der kommer et hefte, en pamflet, en bog til redaktionen – hvad sker der mon. Mange scenarier ruller op for ens øjne. Her nogle stykker:
1. Anmelderen står parat og tager hele stakken med hjem og læser det alt sammen og udvælger det han/hun vil skrive om.
2. En postmodtager står parat på redaktionen og pakker op, sorterer måske en del fra allerede inden oppakningen alene ud fra det ukendte navn. Men ellers går det udpakkede videre til redaktør eller redaktionssekretær, som beslutter, hvad anmelderne skal have tilsendt. Kriteriet er her kändis eller ikke, om det er emner, som kan tjene til at profilere avisen eller ej.
3. Ved begge disse metoder bliver der en stor rest, som sendes til antikvarboghandler eller fremlægges på redaktionen som gavebod for dens ansatte. Rasmus Halling Nielsen er altså havnet her under punkt 3, som så mange af os andre.
Kun den, der selv har deltaget i den proces, får sandheden at vide om, hvad der foregår – og alligevel vil ens horisont jo være begrænset af, at ingen kan være alle steder på en gang.
Så hopper jeg én gang til. For afsnittets overskrift lød ”Allerød, ødelagt” og da jeg bor i Allerød Kommune, nærmer min interesse sig her et emne, det må være legitimt at tage op for mig. Værre bliver det, for titlen er åbenbart forkert gengivet, i hvert fald står der i brødteksten ”Lillerød ødelagt” – og i den by er det jo, jeg bor! Hvem pokker finder på Information på at skrive ”Allerød” når ordet er ”Lillerød”. Nogen tror virkelig, at Allerød er et bynavn, hvilket ikke er tilfældet, i hvert fald ikke dén by. Men havde nu forfatteren i lighed med så mange andre brugt det i den betydning, ville jeg ikke have løftet et øjenbryn. Og jeg ville stadig være interesseret i at finde ud af, hvorfor stedet inddrages i ødelæggelsen. Nu forholder det sig sådan, at Lillerød i sproglig forstand faktisk er blevet ødelagt – alene ved underkendelsen af sit navn, kunne man sige. Det er sikkert ikke pointen i Rasmus Halling Nielsens tekst. Er det nu Tue Andersen Nexøs overskrift eller er det redaktørens. Jeg kan ikke vide det.
Nå færdig med det, vi må videre med verdenssituationen!
Om Lillerød og Allerød – hvad er hvad
