Det tidligere landbrugsmuseum i Sorgenfri
Er under rydning som lager
Klargøres til salg
Dette bliver ikke
Danmarks Kurvemuseum –
fordi:
Jeg mangler
penge til at købe bygningen
penge til etableringen
penge til driften
forståelse i museumsverdenen
Museerne er ikke interesseret
i et kurvemuseum
De er tilfredse med
en kurv i et hjørne og
at gemme kurvene væk
I have a problem when I have to tell young people about splint baskets. Not so much in terms of how this type of baskets was made - but how widespread it was, the quantities produced. For the people in Denmark today ‘making a basket’ is a person making a basket. But splint baskets were made as mass production with division of labor and machinery, where it was possible. I call it industrial crafts. Perhaps, I thought, it gives an idea of the quantities if I focus more on the material, the huge forest of tree logs that have passed to Denmark to end as splint baskets. Here is the story: We had a factory in Denmark.
Torv med spånkurve, her dog Malmö, måske o. 1900.
I Sverige er der et storslået projekt med at digitalisere de gamle aviser. Og jeg søger naturligvis på spånkurve, og finder derved denne anekdote, der siger ikke så lidt om synet på spånkurven dengang. Bemærk at den danske prinsesse er citeret med dansk retskrivning!
Norrra Skåne 18. juni 1891 s. 3, 2. spalte:
”Pas på prinsessen!” När danska prinsessan Marie senast var i Helsingborg på besök och kom över till Helsingör, hade stationsföreståndaren därstädes stält ett par af sina egna emmor i 1:sta klassens väntsal samt placerat en gammal stationskarl som vakt vid dörren. Kort derefter kom prinsessan Marie och hennas syster hvar och en bärande en på Helsingborgs torg inköpt spånkorg. Vakten kunde omöjligt få för sig, att de enkelt klädda damerna med spånkorgar i händarna voro prinsessor och sade därför barskt: ”Her må Ingen komma ind.” Prinsessen frågade:”Hvorfor har man spærret?” ”Fordi vi venter Prinsesse Marie”, svarade vakten. ”Ja pas på Prinsesse Marie naar hun kommer” ropade prinsessen Marie leende och gick jemte sin syster genom 3:dje klassesn väntsal och steg på tåget.
Från kupéfönstret sågo nu de lefnadsglada prinsessorna vakten passa på sin dörr och stationsenspektoren intaga en sirlig attitud mellan sina båda emmor. Strax derpå gick tåget och inspektoren undrade, hvarför prinsessorna rest sjövägen när han gjort sig så mycket besvär med att göra det riktigt hemtrefligt på 1:sta klasses väntsal. Först sedan fick han veta att de verkligen rest med tåget, och då flyttades emmorna tillbaka på sina gamla platser.
Emmor: højryggede polstrede lænestole
Det svenske digitaliseringsprojekt Digidaily:
http://digidaily.kb.se/ http://magasin.kb.se/searchinterface/about.html
Gennem de tyve år jeg nu har været på Internet, fra 1995 med hjemmesider, har jeg gang gang oplevet ting, og fået kontakter, som var ret utænkelige uden det net.
Ikke alle historier er lige store. Nogle gange ved man ikke, de er store før et stykke tid efter. Efter 13 år bed familie til udvandrede kurvemagere i USA på min udlagte krog. Jeg fik oplysninger af dem, og jeg kunne sammen med en ven forse dem med deres slægts historie, som de intet vidste andet om, end at den var svensk.
En australier med dansk familie kunne jeg sætte i kontakt med familien i Danmark – fordi jeg havde nævnt familiens navn på en hjemmeside – og i tilgift fik jeg oplysninger om spånkurvesalg i Danmark fra den danske familie, som jeg ikke ellers havde fået.
Tre dage i rap forleden gav hver dag et lille vink om virkningen af nettet – vidt forskellige ting – en blogpost, der havde givet pote for en, et interview med mig som en anden havde brugt i undervisningen – og dagen efter besked om, hvordan et vers i en skillingsvise, jeg havde bragt på nettet, gav opklaring i en lokalhistorisk sag – som så gav mig mulighed for at vise, at teksten fra 1770′erne var blevet anvendt op i 1800-tallet. Det kan man så læse om
Facebook indgår også i sådanne forløb – men når medierne holder dommedag over facebook og blogs er sådanne historier helt fraværende, fordi de ikke kan stilles op i statistikkernes rubrikker.
Katalogforside for udstilling med spånkurve 2012
KATALOG Spånkurveudstilling 2012
Per-Olof Johansson, DK
og Lokal indsamling
Det er vel lidt usædvanligt at lave et katalog til en udstilling, efter at udstillingen igen er pakket i kasser! Dette er imidlertid et sådant katalog. Eftersommeren 2011 fik jeg en opfordring fra Lillemor Johansson til at udstille en del af min samling af spånkurve på Svenska Vävstolsmuseum i Glimåkra. På mærkværdig vis fik jeg samlet et antal kurve sammen til en udstilling med en vis logik i, og Rasmus Manley ville gerne gøre hele molevitten til Glimåkra i forbindelse med nogle feriedage i det svenske. 10. juni kunne udstillingen åbne, samtidig med udstilling af lokalt indsamlede spånkurve og hårkunst fra Dalarne, udført af Nina Sparr, Våmhus. Forbindelsen mellem hårkunst ogspånkurve er den, at kurvemagerne fra Dalarne fulgtes med dalkullarne på deres salgsrejser rundt i Sverige – også til Danmark.Mit udgangspunkt for interessen for spånkurve er imidlertid den skånske spånkurv, som den blev udført i Örkened og omegn fra o. 1870, og som førte min familie til Danmark, som man kan læse om det i min bog ’En tid med spånkurve’ fra 2009.
Per-Olof Johansson, DK
En tid med spånkurve – om bogen og links til øvrige sider om spånkurve
Et roehold et sted ’nede i Skåne’ ca. 1918. De tre piger til højre er mamma og to søstre. Mamma udvandrede til Danmark 1920.
Per-Olof Johansson, DK
Harry Martinson født 1904, død 1978, svensk forfatter fik i 1974 Nobelprisen i litteratur sammen med en anden svensk forfatter Eyvind Johnson.
På dansk findes der ikke mange bøger af Harry Martinson. Vist alle ældre oversættelser. En novellesamling, hans sciencefiction digteposet Aniara oversat af Otto Gelsted, og så erindringsromanen ’Nælderne blomstrer’ om en opvækst som barn på sognets regning på forskellige af egnens gårde og torp. Desuden er rejsebøgerne Kap Farvel’ og ’Rejser uden mål samt vagabondromanen ’Vägen til Klockrike’ fra 1948 oversat til dansk.
Fortsættelsen af ’Nælderne blomstrer’ (1935, da. 1937) hedder ’Vägen ut’ (1936) – den handler om vejen ud af barndommen og om dens retning – ud i den store verden til søs. På dansk blev det til ’Ud i livet’ i 2 bind i 1941. Båret på vej i Danmark måske med Tom Kristensens lille portrætbog: ’Harry Martinson – Den fribårne Fyrbøder’ samme år.
Nogle danskere har svært ved at læse svensk, andre ikke. Jeg vil påstå, at det meget handler om øvelsen, men indrømmer, at jeg må kaldes inhabil. Som sagerne står, er man som dansker henvist til at læse Harry Martinson på svensk. Skønt født og opvokset i Danmark er jeg også vokset op med svensk som andetsprog. Jeg har i mange år interesseret mig for Harry Martinson. Vi læste Norra Skåne hjemme, og der har han ganske sikkert været omtalt. Vi havde ingen bøger af ham, men mange af f.eks. Vilhelm Moberg. Da Harry Martinsons to erindringsromaner foregår netop på den egn, min mor og min fars forældre kurvemagerne på spånkurvefabrikken i Lillerød kom fra, havde det været ret naturligt, hvis de havde fundet vej til pappas bogskab, men nej.
Læs videre her i PDF
Björn Majors på Pilefestival Moesgård 2012
I sin essaysamling ’Udsigt til Kronborg’ skrev Frank Jæger i 1976 et ’Forsvar for kurven’. På det tidspunkt var jeg godt i gang med at samle materiale til det, som ad åre – 2009 – blev til bogen ’En tid med spånkurve’. Derfor var det jo lidt af en åbenbaring, at dog nogen kunne få øje på KURVEN. For indtil da var kurv ordet for en – spånkurv. Og det er netop den, han skriver om.
I de snart 50 år der er gået siden, har ordet mistet denne betydning. I dag er en kurv karakteriseret ved den mangfoldighed, der selvfølgelig efter bogstaven også dengang var dækket af ordet. Men dengang, eller indtil slutningen af 60’erne var kurven, som var til rådighed netop en spånkurv.
Frank Jæger lovpriser spånkurven, så jeg kunne da have lyst til at citere det hele essay, skønt det går nok ikke an. Jeg var selvfølgelig kritisk over hans manglende research. Han lovpriser spånkurven, men hans forestillinger om, hvordan den kommer til verden er noget hasarderede: ” Jeg har en forestilling om, at ogsaa spaankurven er fremstillet af materiale, der ellers bare var blevet smidt væk eller destrueret, eller som havde været i vejen.” På den anden side kan han se, at fremstillingen i sig selv har krævet adskillig kunnen: ”Men én eller anden – og jeg viger ikke tilbage for at kalde ham et geni – har ikke villet se roligt på, at dette tynde, stærke, fjedrende, smukke træaffald skulle gaa til spilde, han har bøjet og flettet og nørklet, indtil kurven fik sin form mellem hans snilde hænder. Næsten vægtløs selv, men stædig nok til at kunne bære mange kilo. Billig og holdbar. Naturlig. Vejrbestandig.” Bedre reklametekst kan spånkurven da ikke tænke sig: ”Næsten vægtløs selv, men stædig nok til at kunne bære mange kilo. Billig og holdbar. Naturlig. Vejrbestandig.” Lige til at brodere i rødt! Men det ramte hårdt, at han troede det var et affaldsprodukt, han holdt mellem hænderne, og selv om min bog ikke går ud på at lære nogen at lave spånkurve, så håber jeg ved min detaljerede gennemgang af processen at kunne overbevise om, at alene fremskaffelsen af materialet også dét var noget af et kunststykke – et kunststykke som i dag er vanskeligt at gøre efter, fordi fyrretræerne slet ikke får lov til at vokse så længe. Derfor var det et særsyn, når vi på årets jyske Pilefestival på Moesgård kunne se en spånkurv blive fremstillet af det fineste materiale, dels af høvlede, dels af håndrevne spåner. Bjørn Majors, egen hjemmeside http://www.knappasken.se/ som er finne bosat i Sverige, solgte vist alt hvad han lavede lige så hurtigt, som kurvene blev til! 86 år kunne Frank Jæger jo sagtens være blevet, så kunne han her have fået lejlighed til at rehabilitere sin opfattelse af materialet til spånkurven!
Men i sit essay fortæller han jo også om sit liv med spånkurven, om turen til købmanden, hvor han har købt kurven, som købmanden ”med vanlig uselvisk omhu havde givet et par gange lak.” Han mindes ’konen med æggene’ af H.C.Andersen, som bærer kurven på hovedet men desværre for alle sine drømme – knejser med nakken –”Jeg selv har kun haft min kurv paa hovedet omvendt, som beskyttelse mod vejrliget, med hanken som en stormrem ned om hagen, saadan kan man jo ogsaa benytte en plasticbærepose, men saa slipper man sjældent fra det med livet.” Og så denne herlige fortsættelse: ”En spaankurv er ufarlig, uskadelig, kald den bare naiv.” Betleren der tiggede naturalier kunne have indtil flere spånkurve omkring sig, den cyklende kunne have spånkurven på bagagebæreren, hvor den passede præcis. To spånkurve en i hver hånd gav balance, ”som gik man med et usynligt aag over skuldrene, en mærkelig tilfredsstillende følelse, som ikke kun stammede fra ligevægten, den indebar baade en kropslig og mental sundhed. Oplevelsen indbød hver gang til nynnen eller i det mindste lidt fløjteri.”
Men indser, at det er som om spaankurven ikke passer i det bymiljø, som nu som da blev behersket af plasticposerne: ”Naar man møder ham nu, paa hans vej fra byen, slæber han fromt, som alle andre, paa en reklamepose af plastic.”
PS:
Bogen indeholder så meget andet, som er værd at læse, her overskrifterne:
Nye steder, nye lyde
Vintermorgentur
Stengadeforaar
Bornholm 38; Hvad bestiller en forfatter?
Anne Louise
Dieters første historie
Forsvar for kurven
Udsigt til Kronborg
Pakke fra landet
Nordhavnen
Eet lys – mange lys
Den hellige gade
Stue 15
Tom paa Thurø, Tom i Tranekær
Præsteportræt
Anker Ivanovitsj
Det blev Frank Jægers sidste bog. Wikipedia siger, at han fra 1950 kunne leve af sit forfatterskab. Mon ikke det er en halv sandhed de sidste år. Mon ikke den livsvarige forfatterydelse, som nu afskaffes, var en vigtig brik i regnskabet de sidste år.
PPS
Netop nu starter Golden Days Festivalen med teamet 1950’erne . Jeg tvivler da på, at de får spånkurven med på et hjørne, selvom det var dens sidste storhedsperiode, hvor en mængde små butikker omkring ’kunsthåndværk’ opstod og fik øje på, at visse typer af spånkurven kunne bruges i sortimentet. ’Bo Bedre’ var et oplagt sted at søge en spånkurv eller en spånlampe, jo netop den kunne faktisk være lavet af overskudsspåner – fra spånkurvefabrikationen!
I øvrigt kan man betragte Björn Majors spånkurve netop som sidste skud på spånkurvestammen – først var kurven fremstillet til eget behov – så blev det fabriksproduktion – nu er det kunsthåndværk!
Frank Jægers forsvar for kurven - som PDF til udskrift
http://www.flickr.com/photos/perolofdk/sets/72157630930711278/
The other day I made a flickr set called ‘Splint baskets in marketing business‘ – because - I collect pictures with splint baskets – and could from those make this album. So no one should forget this kind of basket – how common in use it was. Nearly every picture is of cause one from the good side of life!
Detail of Guido Reni : Christ with the torn crown
We who love the baskets have a tendency to romanticize the basket. Yes – I do! But nothing human has this pure nature. As opposite examples, I have used
1) that the fortification earth banks in time of war were held up by willow braids of some kind http://www.nwta.com/couriers/8-97/fieldfort.html
and
2) that a basket was ready to pick up the decapitated head in front of the guillotine. http://en.wikipedia.org/wiki/File:Guillotinemodels.jpg
My new example is
3) Jesus’ crown of thorns, here in the painter Guido Reni (Bologna 1575-1642) version. It must have been hard even for the maker to handle this! Has anyone tried to recreate one in modern time?
Forside: Over Øresund før Broen. 2000
Rune Engelbreth Larsen anmelder i dag i Politiken Jesper Asmussen: På historisk rundrejse i Skåne – den dansk-svenske historie – igen den vinkel vi kender, lyder som en god bog men – hvorfor er vi på denne side ikke et væsentligt tema i ‘den dansk-svenske historie’ — forstået som i ’den dansk-svenske populærhistorie’…
Vilhelm Moberg skabte en vældig interesse for udvandringen til USA – mens udvandringen til Danmark måske dårligt nok huskes i de familjer, som blev delagtige i den historie – og mon ikke det gælder begge veje. Der er ikke på samme måde kommet en ‘fælles’ historie ud af det – det er højst ,privat histstorie’. Jo vi er med på et hjørne på Immigrantmuseet – men det er vel så det?
I ‘Folk og Kultur 2001′ havde jeg en anmeldelse af bogen
‘Over Øresund før Broen. Svenskere på Københavnsegnen i 300 år.’
LÆS ANMELDELSE [pdf-fil]
|
