Fodbold – den glemte kunstart

Fodbold som fortid

Engang var fodbold populært i hele Danmark

Tusinde deltog på grønsværen og endnu flere som tilskuere

Der var miljøer omkring fodbold

Verden blev forstået ud fra fodbold

Fodbold var den sikre vej til verdensberømmelse

Det er noget som er svært at forstå i dag

Nu kendes fodbold kun fra historiebøger

Der er nogle få hold rundt omkring

De har svært ved at finde modspillere

Mens det engang optog alle, har det i dag karakter af en sekt

Fodbold er overhovedet ikke vigtigt, ikke vigtigt mere

Endnu ser man skulpturer her og der

Og små børn siger: Hvad gør han mor

Nogle fantaserer om, at fodbold kunne genopstå

Det er der ikke mange, som tror på

Man må simpelthen sige, at bolden ligger død

Per-Olof Johansson

Tidligere bragt i Splints & Co 2009

På en grundlovsdag: Det er jo fantastisk – Lov om offentlighed i forvaltningen er vedtaget. Ja under megen larm og modstand pga paragrafferne, som lukker for offentlighed!

Men hvad man så kan glæde sig over er, at der er slået et hul i Kommunernes Landsforenings eksistens som eksisterende under privatretten – for lov om offentlighed i forvaltningen gælder nu også KL! I kommentarerne til den paragraf bør der henvises til Ole Pedersens og mit arbejde for denne sag siden 1974 – tak for ordet!

Forhistorien om vores indblanding kan man læse her

 http://per-olof.dk/kls_magt.htm

Jeg fandt en DVD, jeg i 2006 havde lavet med billeder fra Lillerød Lervarefabrik, da pottemageren Ejner Petersen havde solgt grunden fra og værkstedet skulle nedrives.

Så jeg satte den på YouTube her http://youtu.be/UzaW5BV7904  med denne tekst:

Lillerød Lervarefabriks første fase starter før 1893 – herom kan læses i “Fortid i Allerød” s. 62 http://www.lafak.dk/fortidililleroed/…. Sidste fase starter med Ejner Petersens overtagelse af virksomheden 1954 og varede til 1995, da han lukkede. Når disse billeder er fra 2006, er det fordi, at da holdt Ejner udstilling og salg inden nedrivning af værkstedet. Sin historie har han fortalt i ‘Nøglehullet 3/ 2005 s. 3-13, medlemsblad for Lokalhistorisk Arkiv og Forening i Allerød kommune. Hvis du vil have musik til – må du hente den et andet sted!

Det motiverede mig til at lave en billedserie med ting fra Lillerød Lervarefabrik før Ejners tid ‘Blomster fra pottemageren’ . Bemærk icon til venstre ‘Diasshow’.

Blomster fra pottemageren – er en serie billeder med ting fra Lillerød Lervarefabrik, som kan dateres til 1930erne, 1940erne – før de blev stemplet ‘Lillerød’. Dette startede Ejner Petersen med i 1955. Den lille barselspotte på forsiden hørte til de sidste ting han solgte i 2007, inden værkstedet blev revet ned.

…. fingereret samtale bag en lukket dør…

 - Jeg har hørt du er ansat på facebook i deres danske afdeling. Du er vel ikke en af dem, der sidder og sorterer i materialet?

- Jo det er jeg netop!

- Det lyder spændende – hvordan foregår dit arbejde?

- Det foregår mest hjemmefra. Det starter selvfølgelig med de anmeldelser om forskelligt, vi får ind. Så sidder jeg og bedømmer, om der er noget i det, hvad der tit ikke er. Det er måske bare nogen der er sure på nogle andre. Men hvis jeg finder noget, der er kritisabelt efter vores regler, så sparker jeg det videre i et lukket forum, vi har og hører, hvad de andre siger, før jeg tager endelig stilling om en forholdsregel, alt fra kortere karantæne til udelukkelse.

- Jamen nu det her med uskyldige nøgenbilleder, hvor det er svært at trække en grænse mellem kunst, hverdagsnøgen og så porno – hvordan kan du så finde på at slette et uskyldigt badebillede, som du har gjort?

- Ja nu er det ikke lige mig, der er på den sag, og det er klart, at mit personlige standpunkt nok ligner dit eget meget, det er da et uskyldigt billede. Men der handler vi altså efter vores regler, det er ikke vores private mening, som tæller.

- Hvis I har et forum, hvor I debatterer afgørelser – hvordan ser I så på, at der er alskens voldsbilleder og trusler osv som ikke bliver udsat for karantæne – hvorfor er nøgenhed så meget mere kritisabel?

- Som sagt, vi følger regler, vi sidder ikke her i Danmark og laver dem. Så det vi debatterer, er ikke om reglerne er de rigtige, men om hvordan de skal forstås og effektueres, det er et arbejde som alle andre.

- Nu er der jo ikke mange andre i offentligheden end mig, som ved hvor du arbejder – er der et krav om, at I skal holde det hemmeligt?

- Ja vi skriver da under på, at vi skal holde lav profil udadtil, men det tror jeg nu jeg ville gøre under alle omstændigheder, netop fordi jeg ikke ønsker at facebooks opfattelse skal forveksles med min egen.

- Jeg kan ikke lade være med at vende tilbage til det med nøgenbillederne. Nu er der nogen som sætter billeder på facebook med æbler de kritiske steder, for at gøre nar ad jer. Hvad synes du om det?

- Det har jeg ingen mening om, det er vel meget sjovt, men hvis det gøres på materiale, andre har copyright på, kan det jo være vi bliver nødt til at tage stilling.

- Reagerer I kun på anmeldelser, eller sidder I selv og fisker i statusopdateringer efter, om der skulle være noget?

- Nu er det jo for at blive i dit billede et ret stort hav at fiske i ikke? Men vi kan gøre det, og når nogen har påkaldt sig opmærksomhed, så tjekker vi dem naturligvis nu og da, fordi de tror måske, at det gør vi ikke, men det gør vi.

- Tjekker I også vores beskeder?

- Ikke tjekker i og for sig, men vi kan godt, det er klart, og sommetider bliver vi også bedt om at gøre det af politiet.

- Underholder du nogensinde nogen med det, du læser, selvom det f.eks. foregår i en lukket gruppe?

- Altså vi har et meget strengt codex om tavshedspligt, så det er naturligvis bedst, hvis man ikke har en for god hukommelse —–

- Får du ikke sommetider fornemmelsen af, at du faktisk er en spion på andres privatliv, sådan lidt a la Stasi i Østtyskland?

- Nej hør nu! Du er skrap nu. Det er facebook jeg er ansat ved, ikke politiet!

- Jamen du er da noget i retning af privatdetektiv så, ikke? Du ved da en masse, som enhver privatdetektiv gerne ville vide?

- Jo måske nok, men det bliver i systemet, min viden bruges jo kun for at overholde facebooks regler, som alle deltagere faktisk har accepteret!

- Er det ikke mærkeligt ikke at kunne fortælle familie og omgivelser, hvad du har lavet i dag, hvem du har udelukket osv?

- Jo men sådan er der jo mange, der har det – der er da mange jobs, hvor du må holde din kæft med, hvad du har oplevet.

- Jamen tak skal du have, fordi, du stillede op til interview, jeg håber ikke det vil skade dig i din videre karriere!

- Velbekomme, vi ses på facebook!

Jeg tænkte det godt kunne være direkte citat, men søgning i Kierkegaards Skrifter http://sks.dk/forside/indhold.asp  har ikke givet resultat – bortset fra mange udsagn der ligner, så helt forkert på den, har skuespilforfatteren vist ikke været:

 ”Der sidder disse hjul- og skævbenede, klatfingrede, halv­fjantede subjekter som kalder sig journalister, som ingen­ting forstaar og ingenting ved og lader som om det var dem der vidste besked. Tanker som en forfatter maaske har beskæftiget sig med i aarevis, de affærdiges af disse fyre paa et øjeblik! Hvem gider læse, hvad forfatteren har skre­vet? Nej, hans betydning er den at en journalist kan faa anledning til at skrive noget sludder om ham, som saa læses af alle. Og saa bukker og skraber de for ignoranten og takker ham, fordi han har sparet dem for den anstrengelse selv at maatte læse og danne sig en mening.”

 Johannes Hohlenberg:To Skuespil om Søren Kierkegaard, II Frygt og Bæven.København1946 s. 49: Kierkegaard i samtale med Fædrelandets redaktør Giødwad.

Det tidligere landbrugsmuseum i Sorgenfri

Er under rydning som lager

Klargøres til salg

Dette bliver ikke

Danmarks Kurvemuseum –

fordi:

Jeg mangler

penge til at købe bygningen

penge til etableringen

penge til driften

forståelse i museumsverdenen

Museerne er ikke interesseret

i et kurvemuseum

De er tilfredse med

en kurv i et hjørne og

at gemme kurvene væk

Søren Kierkegaard – tegnet skitse af Wilhelm Marstrand.

Jeg har bemærket, at 2. udgaven af Søren Kierkegaards samlede skrifter blev trykt i fraktur – krøllede bogstaver – men har ikke nærmere læst begrundelsen. Men spørgsmålet et jo, om en tekst er helt uafhængig af skriftbilledet? I hvert fald er det nærmere Søren Kierkegaards egen tid at læse en tekst af ham i fraktur, derfor stilles dette afsnit af ’Opbyggelige taler i forskellig ånd’ i skannet version, – skønt kun en 2. udgave fra 1862 – til læserens disposition.

LÆS VIDERE HER

I en Røde Kors Butik køber jeg formedelst 15 kroner Eske Willerslev: Fra Pelsjæger til professor. Måske har jeg hørt ham fortælle i radioen eller læst et interview – bogen er mig i hvert fald på forhånd bekendt. Min opmærksomhed blev dengang tændt ved at opdage, at hans far er Richard Willerslev.

Richard Willerslev udgav i 1983 en bog om den glemte indvandring af svenskere, som satte perspektiv på den historie, jeg var i gang med om ’En tid med spånkurve’, som dels handler om spånkurvene, men også om de mennesker, som kom til Danmark i anledning af kurvene, først for at sælge dem, siden for at lave dem på stedet.

Selvfølgelig forstår jeg ikke meget af den videnskab, som Eske Willerslev ruller op – men historien frem og tilbage mellem hans opdagelser kan enhver forstå, og den er spændende fortalt, og i tilgift får jeg noget af vide om hans far som person. Richard Willerslev var den første som tog problematikken med den svenske indvandring op, i hvert fald i en form forståelig for almenheden, …

LÆS VIDERE HER

]]> http://perolofdk.wordpress.com/2013/05/03/sammenhaeng/feed/ 0 perolofdk Billede http://perolofdk.wordpress.com/2013/04/28/agnete-og-havmanden/ http://perolofdk.wordpress.com/2013/04/28/agnete-og-havmanden/#comments Sun, 28 Apr 2013 20:44:43 +0000 perolofdk http://perolofdk.wordpress.com/?p=3356 ]]>

I skolen sang vi i 50’erne’Agnete og havmanden’. Som det syntes indbegrebet af en folkevise. Men i sin doktorafhandling ’Nye veje til folkevisen’ bringer Iørn Piø i 1985 en anden mening til torvs.

LÆS VIDERE HER

Foto: per-olof johansson 1972

Vandskabt torso.

Havet skabte
med sin skiftende rytme
af sten
så hård som flint
en kvinde.

Årtiers solbad
vandren langs kysten
hendes glinsende våde flader
mødtes en dag
af et søgende blik -
lå hovedløst stille
i hånden.

Som Venus fra Milo
manglede hun arme
som havfruen
ben
tilbage var kun
de svulmende former
i sten.

per-olof johansson 1972