A Swedish forest moved to Denmark 1900 – 1970

I have a problem when I have to tell young people about splint baskets. Not so much in terms of how this type of baskets was made ​​- but how widespread it was, the quantities produced. For the people in Denmark today ‘making a basket’ is a person making a basket. But splint baskets were made as mass production with division of labor and machinery, where it was possible. I call it industrial crafts. Perhaps, I thought, it gives an idea of the ​​quantities if I focus more on the material, the huge forest of tree logs that have passed to Denmark to end as splint baskets. Here is the story: We had a factory in Denmark.

A Swedish forest moved to Denmark PDF

A Swedish forest moved to Denmark  ISSUU

Om spånkurve i ‘Stedsans’ på DR P1

Forleden blev jeg interviewet af Susanna Sommer til ‘Stedsans’ på P1 om.. spånkurvene i Danmark.

Udsendelsen bliver sendt torsdag 15.11. kl. 10 og genudsendt fredag 20 (DAB og PC) og ligger derefter på

dr.dk/stedsans

En tid med spånkurve – om bogen og links til øvrige sider om spånkurve

En flue i øjet

Allerød Station skifter navn 1952 (Foto: LAFAK)

Jeg ved godt, at der er ting, der er vigtigere end andre – liv, død og finanskrise. Så det kan naturligvis opleves som lettere pinligt, når man pludselig bliver optaget af andet. Jeg hopper lige en gang i sædet, da jeg i Information læser ”Uden for nummer står Rasmus Halling Nielsen, der har udgivet et utal af hæfter og pamfletter på forlag så små, at hverken offentligheden eller avisernes kulturredaktioner kender til dem.” (Tue Andersen Nexø Information BØGER 02-12-2011 http://www.information.dk/286663 ).

Skal jeg virkelig tro på det? En forfatter der udgiver et utal af hefter og pamfletter uden at sende til en eneste avis? Det må vi spørge ham om en dag! Et opslag på Google tyder nu ikke på, at han på nogen måde har holdt sig skjult!

Men herfra springer tanken straks videre til spørgsmålet: Jamen hvordan går det egentlig for sig? Der kommer et hefte, en pamflet, en bog til redaktionen – hvad sker der mon. Mange scenarier ruller op for ens øjne. Her nogle stykker:

1. Anmelderen står parat og tager hele stakken med hjem og læser det alt sammen og udvælger det han/hun vil skrive om.

2. En postmodtager står parat på redaktionen og pakker op, sorterer måske en del fra allerede inden oppakningen alene ud fra det ukendte navn. Men ellers går det udpakkede videre til redaktør eller redaktionssekretær, som beslutter, hvad anmelderne skal have tilsendt. Kriteriet er her kändis eller ikke, om det er emner, som kan tjene til at profilere avisen eller ej.

3. Ved begge disse metoder bliver der en stor rest, som sendes til antikvarboghandler eller fremlægges på redaktionen som gavebod for dens ansatte. Rasmus Halling Nielsen er altså havnet her under punkt 3, som så mange af os andre.

Kun den, der selv har deltaget i den proces, får sandheden at vide om, hvad der foregår – og alligevel vil ens horisont jo være begrænset af, at ingen kan være alle steder på en gang.

Så hopper jeg én gang til. For afsnittets overskrift lød ”Allerød, ødelagt” og da jeg bor i Allerød Kommune, nærmer min interesse sig her et emne, det må være legitimt at tage op for mig. Værre bliver det, for titlen er åbenbart forkert gengivet, i hvert fald står der i brødteksten ”Lillerød ødelagt” – og i den by er det jo, jeg bor! Hvem pokker finder på Information på at skrive ”Allerød” når ordet er ”Lillerød”. Nogen tror virkelig, at Allerød er et bynavn, hvilket ikke er tilfældet, i hvert fald ikke dén by. Men havde nu forfatteren i lighed med så mange andre brugt det i den betydning, ville jeg ikke have løftet et øjenbryn.  Og jeg ville stadig være interesseret i at finde ud af, hvorfor stedet inddrages i ødelæggelsen. Nu forholder det sig sådan, at Lillerød i sproglig forstand faktisk er blevet ødelagt – alene ved underkendelsen af sit navn, kunne man sige. Det er sikkert ikke pointen i Rasmus Halling Nielsens tekst. Er det nu Tue Andersen Nexøs overskrift eller er det redaktørens. Jeg kan ikke vide det.

Nå færdig med det, vi må videre med verdenssituationen!

Om Lillerød og Allerød – hvad er hvad

Mosekonen brygger i Lillerød

 

Link til billedserie i Picasa album: 

Mosekonen brygger i Lillerød

Two splint basket museums in Sweden

Splint basket museum, Lönsboda, Sweden

Above the splint basket museum at BRIO in Osby, Sweden and next the splint basket museum in Lönsboda, Sweden. We made a tour to those in 2007 and I have now made a Picasa Album with the photos, so the whole world can see it follow this link http://picasaweb.google.com/PerOlofDK/TourToTheLandOfSplintbaskets2007?feat=directlink

Lyriske Lillerød

Download Lyriske Lillerød Splints & Co 21 /2010

Et par digtere født i Lillerød har lagt digte til Splints & Co nr. 21 – 2010

Lillerød Brugsforening 1916 – 1991

Forside Lillerød Brugsforening 75 år

Per-Olof Johansson: Lillerød Brugsforening – Kvickly Allerød  historie fra 1916 – 1991 er nu på

 Kvickly Allerøds hjemmeside

Lillerød Sognegård – midlertidigt alter 2009 / 2010

Midlertidigt alter i Lillerød Sognegård

I Lillerød sognegård etableres ved gudstjenester et midlertidigt alter, indtil kirken er istandsat.

Her er et album i Picasa med alterets to reliefffer udført af Arne Bernhard Johansson, Lillerød:

 Lillerød Sognegård, midlertidigt alter

DR P4 besøger spånkurvemuseet i Lönsboda

Lillerød Spånkurvefabrik 1950

Det sker af gode grunde, at jeg tager en tur med Google for at se, om der skulle være et hjørne med spånkurve, hvor  jeg ikke har været. I dag var gevinsten en radioudsendelse på DR P4 Sjælland ‘Vi besøger kurvemuseet i Lønsboda’ fra 15.august 2008. Det er en lille fejl, når guiden fortæller, at sognet, hvor Lönsboda ligger – det hedder  Örkened – er spånkurvens hjemsted – men ellers lød det meget rigtigt alt sammen, sammen med det herlige sprog – som blev behørigt oversat til dansk.

Vil man læse mere om spånkurve kan man jo følge sporet på min side

A Personal History of Splint Basketry in Denmark and Sweden

Lillerød i Rampelyset

Lillerød i rampelyset

En klub for  Allerøds førtidspensionister hedder ‘Rampelyset’, og der var jeg i 2003 inviteret hen for at tale om Lillerød og vise billeder fra det gamle Lillerød. Det gjorde jeg gerne, men jeg læste også denne tekst op, jeg havde lavet til lejligheden. Den blev trykt i Ældrerådets blad ‘Ny Alder’ nr. 3/ 2003. Jeg troede også jeg havde sat teksten på nettet, men jeg kan ikke genfinde den, og så kommer den her, da tiden har gjort en ændring nødvendig. Nu kan der ikke mere stå “Her bor F.P.Jac”. Det mindes vi om med hans netop udkomne bog “Kattenes eventyrlige rumsteren – & andre diskrete nysgerrigheder” – der er meget Allerød i den - 1. oplag er allerede udsolgt fra forlaget skønt den kom i fredags! -

Lillerød i Rampelyset

Midt i morgenens brusebad
står jeg i Rampelyset
og fortæller om Allerød og Lillerød,
jeg nyder den ære at være tilkaldt.

Man kan ikke komme i Rampelyset i Lillerød
uden at nævne Chaplin-figuren,
undervurderet men fuld af talenter,
offer for latter og medfølelse på engang,
- kan det siges tydeligere.

I Skåne ligge også et Lillerød,
mindre end vores,
måske kun vejskiltet tilbage,
som her måske snart kun et navn.
Ingen kender Lillerød Brugsforening,
alle kender Kvickly i Allerød.
Lillerød snart så anonym måske
som Eilif Mortansson som her skrev
Susy-bøgerne til alle Danmarks piger
dengang.

Børnene kender nok Halfdans
Lillegut fra Lillerød, men ved de mon,
at de bor der og selv er Lillegut
der leverede den berømt prut.

Lillerød er et godt navn, men selvfølgelig
stedet er ikke bedre eller værre end andre steder.
Jeg holder meget af det navn
selv når det minder mig om savn,
veje og stikveje på kirkegården.

Lillerød er berømte stole fra Fritz Hansen,
Lillerød er Henrik Nordbrandts største afskysby,
Lillerød er store skove,
Lillerød er Hvidesten med mange heste,
Lillerød er den største by i Allerød,
danske spånkurve kom fra Lillerød,
Jangaards stoftryk det er Lillerød,
Alice Buchhaves skulpturer
og Alice Buchhaves elever kom fra Lillerød,
Lillerød Kirke har et alterparti af den verdensberømte
arkitekt Mogens Koch,
Poul Bjørklund malede Venus fra Lillerød,
Lillerød savner Aage Haukland,
Lillerød savner ”i Lillerød bor F. P. Jac”,
selvom han kaldte det Allerød,
i Lillerød startede dr. Dante og kom Mungo Park,
Lillerød er Lillerød Badmintonklub,
i Lillerød er der et særligt nej-tak-til-tanks-skilt.
Vi sætter Lillerød i rampelyset,
ikke for at bryste os,
snarere for at forlyste os,
lyse op hvor der er mørkt,
støtte hver der hælder,
for allevegne er der fælder, også i Lillerød.

I Lillerød samles trådene i Allerød,
i Rampelyset skal vi løse den gordiske knude.
Lillerød kan bruge Rampelysets vagabond som logo,
undervurderet og fuld af talenter:
kan det siges tydeligere!

Per-Olof Johansson