Hvad med kritik af forlagskonsulenter og redaktører

En morsom forlagskonsulent anno 1970....

Det er da fint med kritik af kritikere – jeg skal så undlade at give karakter for udførelsen! – men hvad med konsulenterne? Man hører i vore dage næsten kun godt om forlagskonsulenterne, som forfatternes nødvendige hjælpere.

Dengang jeg endnu bejlede til forlag, skete det tit, at afvisninger ikke blot var afvisende, hvilket jo må være ok, men de kunne også både være flabede og uforskammede. Hvordan mon det er i vore dage? Tidsskriftsredaktører var måske også værd at kaste sit øje på! Fodi jeg syntes Lars Bukdahls afvisning af mine digte til Hvedekorn var dum – skal jeg så nødvendigvis synes at HAN er dum – hvad jeg jo ikke synes han er, når jeg møder ham? (Nå det kan jo være mig der er dum!) Men det er klart at det er sin sag som nyudklækket uudgivet forfatter at brokke sig over modtagelsen hos et forlag eller et tidsskrift – man kan jo tro, det vil forfølge en resten af livet!

Forside "Hvor de åbner deres madkurv" 1970 / 2010

ps : advarslen fra Gyldendal 1970 kan ses omtalt her http://per-olof.dk/splints_21.pdf   [6 MB]

UROPFØRELSE AF OCTAVIAN

Forside af Per-Olof Johansson: OCTAVIAN 2007

På  Det Poetiske Bureau, Griffenfeldtsgade 52, København uropføres

Per-Olof Johansson: OCTAVIAN

tirsdag den 24. august 2010 kl. 20.

 Per-Olof Johansson udtaler om OCTAVIAN:

Til min store glæde har Det Poetiske Bureau vist interesse for at sætte stemmer til OCTAVIAN. Tak for det.

Octavian er  – ja hvad. Da tektsmassen er delt i fem afsnit, er det måske et drama? Måske et læsedrama?

 Jeg fik kontakt med Avantgardenetværket http://www.avantgardenet.eu/  (Nordisk netværk for avantgardestudier), fordi jeg havde bidraget til tidsskriftet ’Digte for en Daler’ i 1964. Jeg kaldte dem Livstegn, og man kan læse og se her http://per-olof.dk/cdt/livstegn.htm

 Så kom jeg i tanker om, at jeg havde OCTAVIAN, færdig i 1967. Jeg havde ikke sat ordet avantgarde på den. Jeg boede dengang i Randers og havde min gang hos Sven Dalsgaard op ad trappen til hans atelier, kan man vel kalde det. Der kom andre, som Per Neble, som man så også kom hos. Snakkede da med J.V. Martin. Siden man var tilflytter var man uden oplevelse af at de stak af fra omgivelserne. I 1968 udstillede jeg billeder i et nedlagt møbelmagasin, mest collager.Det var takket være Sven, at jeg kunne udstille der. Neble satte priser på.Jeg havde OCTAVIAN rundt hos mange forlag, og svarene er sjove. Ingen ville trykke den, jeg blev vist nok skældt huden fuld af nogen, andre var ganske tydeligt tøvende med at sige nej. Sven Dalsgaard accepterede det, men mente inddelingen var ganske overflødig. Storebror Kurt kunne se mening i galskaben, og det var så det.

Jeg selv er ikke blevet klogere, end at teksten stadig bør leve, og som sagt vakte Avantgardenetværket manuskriptet til live, derfor er dets publicering tilegnet dem.

 OCTAVIAN er altså ikke ny på anden måde, end nu kan andre læse den.

Jeg har lavet et pdf-fil,som man kan downloade fra Splints & Co. Nr. 12/2007.

Man kan også købe en trykt version, hos boghandleren eller på Forlaget Underskoven.

Og nu kan man både overvære og deltage i uropførelsen i Det Poetiske Bureau!

Læs mere om UROPFØRELSEN her!

Plakat til dagen......

Digtningen og verden

tegning: Digtningen og verden. c per-olof j.

Man kan bilde sig ind, at tidens religiøse skel går mellem islam og kristendom med jødedom som vedhæng. Imidlertid er tidens indiskutable religion matematikken, som er basis for alt, hvad begge nævnte parter foretager sig. Matematikkens mål er det enkle svar på komplekse spørgsmål. Dette skema lægges ud over hele tilværelsen og forpester menneskelivet. Eneste modgift er digtningen, som agerer helt modsat. Her gives komplekse svar på enkle spørgsmål.

Man skal ikke overse, at der er en afstand mellem digterens ønske om overlevelse og digtningen som sådan. Hvis samfundet – det nære eller det fjerne – kun accepterer den digtning, som scorer kassen, er det kassetænkningen man accepterer og ikke digtningen. Det digt, som vinder gehør i det nære, hos barnet, hos den elskede, må selvfølgelig også gerne vinde gehør hos os alle – men det er ikke det, som er dets bærende kraft. Digtningen er altid henvendt til den enkelte.

Jf. digtet ’En nation af digtere’  http://perolofdk.com/readme9.htm#digtere  – siden i samlingen ’Daglige digte’ 2000.

Uhyggelig sundhedsborgmester i København

På hospitalet 2002 – Tegning c per-olof j

[læserbrev afvist af Politiken pga pladsmangel]  

Har sundhedsborgmesteren i København virkelig sagt det, hun citeres for (Pol. 20.6.2010) om hellere at ville modtage intim pleje af en robot end af et menneske?

Hvor må det være hårdt for de mennesker, der så har den opgave at hjælpe de hjælpeløse – gamle eller ej – med intim pleje og vask, i den grad at blive nedvurderet i deres arbejde i forhold til en kold robot.

Hvor er jeg lykkelig for, at det var et menneske, der var på den opgave, da jeg lå og troede, jeg skulle dø, og hun også troede det. Den empati, jeg i de øjeblikke blev mødt med, kan selvfølgelig ikke erstattes af nogen robot.

Man er slet ikke moden til at være borgmester for sundhed med et så tåbeligt standpunkt, som kommer til udtryk i citatet. Jeg vil kalde standpunktet et uhyggeligt tidens tegn.

Dagens billede

Per-Olof Johansson 2/1988: Forårsforventning

Det er ikke et forårsbillede – allerhøjst et forårsforventnings-billede! Da det er lavet i februar 1988!

per-olof.dk februar 2009

Hvordan er et rigtigt menneske? Digt af Per-Olof Johansson i Ledsager feb. 2009

Aktiviteten har i og for sig ikke været større denne måned end nogen anden – men diverse offentliggørelse har villet frem netop i denne måned.

Læserindlæg i Informations tillæg Bøger: Kultur til salg.

Digt i Ledsager, Gigtforeningens blad. Artiklerne kan læses på nettet, dog ikke mit digt, derfor bragt herover!

Artikel i Nyt for Bogvenner side 7 om Chip Kids bogomslag

Bidrag i Nøglehullet, medlemsblad for Lokalhistorisk Arkiv og Forening for Allerød Kommune, dels referat fra 100-års dagen for Harald Søbye i Blovstrød Kirke, dels klumme om ‘Lurendrejerrier’ om to sæt lurkopier.

Artikel af Ulla Danielsen i Husflid 1/2009 om spånkurve ‘Den bedste købmandskurv’ på  baggrund af interview med mig.

OCTAVIAN på gyldendal.dk

Stødte i dag ind i mit lille skrift OCTAVIAN på gyldendal.dk. Da manuskriptet for mange år siden blev returneret med en banbulle fra Gyldendals Forlag så skrap, at forlaget i første omgang ‘skånede’ mig for konsulentens udtalelse, synes jeg det er lidt morsomt, at se gyldendal.dk reklamerer for mig – tak! Hvad skriftet nu end er, for mærkeligt er det selvfølgelig, så vil jeg påstå det hører hjemme i rubrikken ‘skønlitteratur’. Men hos gyldendal.dk har det fundet plads under ‘filosofi og religion’. Men når nu de siger det- så er der måske noget om det – at der er tanker bag.

ps. Blandt Googles 3.470.000 fund for ordet OCTAVIAN kommer min side om bogen ind som  nr. syv! Ikke at jeg lægger noget i det – andet end det er morsomt!

Hvorfor ny blog?

Jeg er blevet opmærksom på, at min gamle blog er smadderbesværlig at skrive til. Den kræver en Google-konto – og hvem siger, man har lyst til at tegne sig for den, fordi man har lyst til at kommentere et eller andet, som jeg siger?

Altså har jeg fulgt et godt råd og er steget på denne kanal.

Som bruger set, er den ikke meget anderledes. Men jeg har bemærket, at jeg kan importere hele den gamle hertil, og det vil jeg finde ud af. Der er adskilligt, jeg vil finde ud af! En af de ting jeg har savnet på Blogger, vist nok kun fordi jeg ikke kunne finde ud af det eller ikke ville ændre mit gamle look, er at lave link til andres blog’er. Her kommer et digt, jeg havde i Folkebladet for Farum, Birkerød, Allerød den 19.9.1973, for nu at begynde med noget!

VANDTÅRN FARVEL

af Per-Olof Johansson, Allerød

Jeg sidder i Vandtårnet en efterårsdag.
En Larve på et blad runger og knaser.
Trinene opad i mørket genlyder
af fodtrin fra sommerens besøgende gæster.
Ud over landet ligger tågen som sne
omkring småbitte matadorspilshuse.
Jeg slår to seksere og trækker et kort,
hvorpå er tegnet selve klovnen fra skovene,
med blade i håret og rejsning parat,
hej ned ad trappens hvirvler og hvirvler.
Vandtårnets borgport brager i bag mig,
da skovens lysning opsluger mig helt,
alting ser jeg nu indefra, dig og mig
og alle som elsker og elsker.

På et postkort med regnbue
over marker og skoven, lyser vandtårnet hvidt
i hvert af mine øjne, så store som thekopper,
gyldenrødt stiger så solen af skyen
og kaster stråler mod den hvide krystal,
fortidens billeder ruller igennem mig
da byen ligger fri af tågen og mørket,
her døde de levende, her lever de døde,
af vand, vand, en overflod springflod af vand,
fyldt til randen er min mund med vand
som en eller andens kærlighed forvandler til vin
i min krop, som synger og synger og synger
på samme bølgelængde som verdenshavet,
sådan går bryllupstoget igennem skovene.

 

besøg per-olof.dk på hans hjemmeside..