Arabisk Forår i Allerød?

Arabisk forår i Allerød?

Per-Olof Johansson, Lillerød

Temperaturen er vel til det: Arabisk forår. Men demokratiet er ankommet, så noget oprør er vel ikke fornødent? Nej det kan man sige – hvad der er behov for er deltagelse. Jeg var ikke slet så imponeret af fremmødet som viceborgmesteren, da Allerød Byråd havde indkaldt til borgermøde om kulturens plads i Lillerød bymidte. Det blev en lidt ufokuseret debat – med mange velmente forslag. Måske ville det have virket begrænsende, hvis vi havde kunnet se planen på væggen – for det meste af pladsen mellem Mungo Park og biblioteket er jo udlagt til rekreativt (ubebygget?) område.
Det som i høj grad optog sindene hos mange af os, der var mødt – viste sig ikke at være til diskussion, nemlig placeringen af et nyt varehus på posthusets plads. Kommuneplanen er vedtaget i 2009 og lokalplanen lever op til kommuneplanen – vi havde sovet i timen! Nå, nogen modstand har der da været, siden Lokallistens mindretalsudtalelse indeholdt dengang følgende: ”Detailhandelsarealet i Lillerød bymidte skal ikke øges fra 18.500 m2 til 32.000 m2. Trafikmæssigt kan Lillerød bymidte ikke håndtere mere trafik og en så massiv forøgelse giver mulighed for flere store supermarkeder ect. Vi bemærker samtidigt at der ikke foreligger trafikanalyser eller anvisninger af hvor fordoblingen af butiksarealet skal ske.” Der har vist været en del, jeg ikke har været enig med den nye lokalliste om – men dette ville jeg da godt selv have formuleret!
Ganske vist ejer kommunen ikke posthuset, kun forpladsen, men det, der er til debat med en koncern, er prisen på forpladsen – ikke om huset kan være der. Det kunne de fleste ikke lige huske.
Stationsforpladsen var dog til debat – kortvarigt, for hvordan diskuteres den og ikke varehuset. Der blev inviteret til at nedsætte en gruppe af interesserede til at gå i dialog med kommunen, vel altid noget. Det er næppe en forudsætning for at deltage der, at man var med til mødet. Men det jeg tænker på er, hvor ungdommen var henne? Den glimrede med sit fravær. Måske tænker den, at dens fremtid ligger et andet sted, hvem ved. En forsamling på ikke under 300 mennesker ville have været et tilfredsstillende demokratisk resultat. Så ville pænheden måske nok have røget sig en tur. Enhver skoleklasse ville da have pebet en lærer ud, der ville forsøge at komme af sted med bevidstløst at kaste billeder op på en væg, hvor de ikke kunne ses. Selvom vi sad der og følte os som idioter, lod vi det passere. Mange af os er jo gamle. Der var måske et enkelt brushovede, men ikke noget der rokkede ved hovedindtrykket: De unge ressourcestærke personer har interesse i noget andet, ikke i deltagelse i demokratiet. Vi gik hjem med overkonsulentens fløjelsbløde formaning i øret om, at han havde været i mange byer, og at vi ikke måtte ikke glemme, at vi boede i en kommune med byforhold mange andre byer rundt om i landet misunder os. Ja det tror jeg. Og foråret – det var udenfor, var det.

PS: Let forkortet trykt i Frederiksborg Amts Avis under ‘Allerød’ 2.6.2012

Unrestrained market economy

It does not seem to affect supporters of the unrestrained market economy, that its principle that the common good is achieved by any operating unrestrainedly for his own interest, again again has gained a shattering blow, revealed by the financial crisis 2008.

But read this on Adam Smith and the unrestrained market economy.

Uhæmmet markedsøkonomi

Det lader ikke til at anfægte tilhængere af den uhæmmede markedsøkonomi, at dens grundsætning om, at det fælles bedste opnås ved at enhver arbejder uhæmmet for sin egeninteresse, igen igen har fået sig et grundskud, åbenbaret ved finanskrisen 2008. Grundtesen, hentet hos Adam Smith: The Wealth of Nations er denne:

Læs videre i denne PDF

Per-Olof Johansson: Uhæmmet markedsøkonomi

Læs også om Keynes og Myrdal :  

Der er kun scene: her er den et forsøg på at se sammenhængen mellem
privat-økonomi, national-økonomi og verdens-økonomi, belyst ved økonomerne
Keynes fra England og Myrdal fra Sverige. Og drage en konklusion
af deres påvisning af, at forbruget både er en nødvendighed og
en dyd………….Læs videre her:  Keynes og Myrdal om økonomi og menneske

Tea party logic

Recession in Wonderland / c per-olof

- that’s it!

Politiken jagter venstreintellektuelle

Politiken får svar på sin opfording fra en fræk venstreintellektuel. Tegning: per-olof.dk

Som læser er jeg temmelig ligeglad med, hvilken etiket folk selv har lyst til at fremtræde med – jeg prøver på at vurdere dem på deres argumenter. Men selvfølgelig vil jeg gerne vide, hvis de f.eks. er fanget ind af CEPOS eller Arbejderbevægelsens Erhvervsråd eller ansat på USA’s ambassade. Men hvorfor kalde sig selv højre– eller venstreorienteret?  – det er jo som at afskære sig fra at bruge dette eller hint argument.

Som et let gennemskueligt debattrick har kulturministeren efterlyst venstreorienterede intellektuelle debattører. I noget som skal forestille en jobannonce, søger Politiken så på fandens fødselsdag sådanne – under 50 år. Eller måske søger de bare én eneste, som får chancen for at sætte dagsordenen for sommerens debat. Annoncen er underskrevet af opinionsredaktøren. Han må jo om nogen vide, at der blandt de utallige kortere eller længere indlæg Politiken hver dag modtager og siger nej tak til, ikke findes venstreorienterede, som det er værd at lytte til. Ellers kunne han jo løbende have bragt deres indlæg. Modsat lyder det også underligt, at der herude blandt os læsere skulle være venstreorienterede debattører af nogen som helst standard, som ikke har sendt indlæg til Politiken plus minus og lig med 900 ord. Han åbner op for, at han kan have overset en og anden. Nu skal altså en af dem hæves op som Politikens fund sommeren 2011. Den side, som nu bruges på dette mærkværdige initiativ, kunne med fordel være brugt på at bringe et par stykker af de indlæg, som avisen har afvist af ’pladsmangel’. Det vil være djævelsk snedigt, hvis det indlæg, Politiken ender med at anvende, bliver et redaktionen afviste for trekvart år siden. Jeg tror, en variation over noget tidligere afvist må være uundgåeligt. Nu skulle det altså hjælpe synspunkterne på vej at skrive i emnerubrikken ’Venstreorienteret debattør på Politiken’. Vedkommende kan roligt regne med at blive mødt med læserens mistænksomhed alene ved at bide til bolle på en sådan opfordring.

PS. Der er også et afsnit kaldet ’løn’. Det fortjener at blive citeret i sin helhed: I første omgang får du offentliggjort et markant indlæg i denne sektion. Indlægget vil erfaringsmæssigt føre dig til en tur i Deadline 22.30, P1 Debat, TV2 News og eller DR’s Debatten.  Altså, indsatsen skal bære lønnen i sig selv, løfterne om de afsmittende effekter er jo ganske gratis for redaktionen og måske uden enhver realitet. Hvem sidder i de pågældende redaktioner og ønsker at demonstrere sig afhængig af Politikens sommerføljeton? Og hvis de lever op til Politikens forventninger – vil jeg som læser da helt klart dømme miljøet som ’sammenspist’!

Denne tekst til udskrift fra pdf  http://per-olof.dk/poljagt.pdf

Barbariske straffe før og nu

 

Illustration: En usandsynlig situation fra børnebogen ’Naadigfrøken og Bondedreng’ af Olaf  Køster, ’Mit Blad’s Bogsamling 9, Chr. Erichsens Forlag 1919, illustreret af Rasmus Christiansen.

Nutidens barbariske straffemetoder i visse lande møder vi med hård berettiget kritik. Denne kritik står forrest når vi vurderer de pågældende lande. Hvad der ved læsningen af Harald Herdal: ’Trællene i Norden’ (1967) falder mig ind er, om vi ikke bør møde disse metoders anvendelse i vor forhistorie med samme kritik og samme vægt?

Adspurgt vil de fleste være enige – men det er jo ikke noget som er et fremherskende træk i skildringer af fortiden. Jeg synes, det er underligt, at vi kan forherlige vikingernes kultur, når deres behandling af fanger og trælle i den grad strider mod vor retsfølelse?

Hvad angår straffemetoderne fra senere tider: Jeg mindes ikke at have set en træhest på vore frilandsmuseer. Findes der mon en sådan på noget herregårdsmuseum? Mindes at der i Haderslev var bevaret en skampæl  -

Har nogen lavet en opfølgning på Harald Herdals bog? Den kan vel kaldes ’populærvidenskab’ men er jo ikke en roman. Ved at Google ’træl’ får man indtryk af, at der flittigt gøres brug af trællefigurer i den skønlitterære verden – Arn og børnebøger – men her kan man jo altid være i tvivl om, hvorvidt vægtningen er korrekt.

Jeg synes ikke, vi skal formilde vort syn på barbariske straffe den dag i dag, synes bare vi lidt tydeligere skal have med, at vore forfædre har samme synder på samvittigheden.

Wikipedias svar på ’Træl’ er yderst kortfattet og siger lakonisk: Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab, for at sikre den faglige korrekthed. Det venter vi så på….

Startsted for nye tanker om økonomi

Forside: Erik Christensen: Borger i tre verdener

Erik Christensen: Borger i tre verdener. 144 sider, ISBN: 9788776745455 Syddansk Universitet / Syddansk Universitetsforlag. Kr. 148,00

Jeg er ikke økonom, jeg kan ikke anmelde denne bog som økonom. Men jeg kan læse, at her tages udgangspunkt et andet sted i samfundsdebatten, end der hvor vi lever nu. Her fremmanes en anden verden som en realistisk mulighed, og det bør vi tale om. Måske ikke for at bruge ’modellen’ i og for sig, men bruge den til at forholde os friere til den tankegang, som nu styrer debatten. Erik Christensen tilbyder med sin udgivelse en mulighed for at tænke anderledes. Dagens politiske debat tager i uhyggelig grad udgangspunkt i konkrete sager, som om det økonomiske system er uforanderligt og kun et spørgsmål om højre eller venstre om.

Læs oplæg til debat af bogens nødvendighed her.

[ At udskrive pdf-filer: smart at udskrive 'som hefte' 4 A4 sider bliver til et ark ved at printe på begge sider.]

25 år siden mordet på Olof Palme

Per-Olofs digt i Politiken 9. marts 1986

9. marts 1986

havde jeg dette digt

 i Politiken med tanke

 på mordet på

 Olof Palme,

nu er det 25 år siden. 

Democracy-handbook.org

Democracy need all help in the world - help!

Democracy-handbook.org

is a free and simple, multilingual handbook for all who are interested in developing, maintaining, and spreading democracy.

Lejerne betaler for Danmark

Er der boligforeninger, der 'næsten ikke er Danmark'?

Almennyttigt byggeri er støttet byggeri. Forståelsen af hvad det betyder svinger så fra: At det offentlige har betalt opførelsen til: At det offentlige betaler vores husleje.  Byggeriet kommer til veje ved fordelagtige lån. Vi betaler faktisk husleje og vedligeholdelse, og vi betaler lånene tilbage. Men alligevel: At vi er et støttet byggeri skal være begrundelsen for, at vi skal betale den såkaldte ghettoindsats, ejerboliger skal ikke bidrage. Reglerne omkring Landsbyggefonden er så bredt og løst formuleret, at politikerne som vrider ordene, hvorhen de vil, kan få det til at lyde, som om det netop er den opgave, pengene er afsat til. Almindelig sund fornuft må da sige, at ghettoindsatsen er en national opgave – ikke en opgave alene for lejerne i det almennyttige byggeri.

Det er, som om ejerboliger har fået deres værdistigninger udelukkende ved egen kraft – hvor enhver vel må kunne forstå, at det det længste stykke af vejen er samfundsskabte værdier. Tænk hvis ejerne skulle fortsætte med at betale deres lån, når de var udløbet. Men det er netop det, vi andre gør ud i uendeligheden, og det er det, der udgør Landsbyggefondens midler. Det er simpelthen en listig måde at omgå skattestoppet på – at lejerne betaler for Danmark. Hvem er det så, der ”næsten ikke er Danmark”?

[ i dag trykt i Politiken - dog har de udeladt halvdelen fra: 'Det er som om ejerboliger...' - men det ville faktisk være rart, hvis det gik op for folk, at vi har taget lån som aldrig løber ud! Er det også sådan der gives erhvervsstøtte?]