Lighed, almene boliger, det danske mindretal…

Man kan jo skrive andre steder end i en blog.

F.eks. kan man skrive i flix.dk. Her har jeg skrevet om den manglende dækning i danske medier af nyheden om, at en del af det danske mindretals skoler i Sydslesvig er truet af nedlæggelse.

På P1Debat er det lykkedes mig at få flere indlæg i en debat om socialministerens forslag om, at staten skal tømme Landsbyggefonden og de almennyttige boligselskabers dispositionsfonde. Læs den på P1Debat.

Et afvist læserbrev fra tidligere på måneden kan så passende stå her. Jeg påstår der ligger andet i at man fratager de mindstbemidlede det nødvendige til en anstændig overlevelse – end incitament til at gå i arbejde. For nogle er det ikke nok, at de selv har nok. Nydelsen bliver desto større, når andre nedværdiges:

Hvor er de positive resultater af manglende lighed?

Helt uanset, at DK altså er et land med mindre ulighed end andre, så er uligheden da øget gennem de sidste10-20 år. Hvor har denne dynamiske vækst i ulighed resulteret i forbedringer for de svageste?
Regeringens pukken på at skabe incitament til arbejde ved at skære i støtte er den rene og skære virkelighedsflugt. Den påståede enkle forbindelse mellem støttens størrelse og incitament til at at få arbejde findes jo ikke. Det er en skrivebordsteori, som beskæftigelsesministeren trofast lirer af som et mantra, men som dagligt modbevises af fakta.
Statsministeren kan gennemtvinge dementi så meget han vil – praksis viser, at uligheden er en målsætning for regeringen. Mens husejere gnaver ind på de af fællesskabet skabte værdier, hænges vi i de almennyttige boliger ud, som dem der dræner samfundet for værdier og trues med salg. Det er vore fæle ghettoer, som truer samfundet. Staten har tidligere inddraget 6 mia. kr. af beboernes opsparing i Landsbyggefonden for at dække statens udgifter til nybyggeri. Kun 2 mia. kr. er gået til formålet, 4 mia. kr. er havnet hos staten. Inddrage blot en brøkdel af husejeres gevinster tør man ikke.
Jo jo, så tak til socialministeren, nu kom sandheden frem. Måske skulle hun i stedet hedde asocialminister. Målsætningen er helt klart, at den der arbejder skal kunne se lønnen for sin møje i andres nedværdigelse.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: