Fordomme om svenskere – fra før Saxo og videre frem


BogForum 2006: Fra Tidsskriftet Nomos læste – ja hvad hed han – op fra den nyeste Saxo-oversættelse. Det var Bjarkemålet, som foreligger ret så forskelligt oversat.Her hørte jeg følgende sætning fra Peter Zeebergs oversættelse 2000:

Indbildske svenskere! De ænser jo ikke os Danske!

Kan det være rigtigt? tænkte jeg, at man allerede dengang kunne formulere sig sådan om forholdet dansk/svensk. Jeg har ikke Grundtvigs oversættelse, men Jørgen Olriks, 1. bd. s.104:

hovmodigt Sveernes Hær os fattige Daner ej ænser

det er jo tæt på at være det samme
Winkel Horns oversættelse 1898 er en gendigtning på en nordisk form og det er derfor sværere at genkende stedet, men det er heromkring:

Sløvt ej svensken
Sværdet svinger
stovt og støt
han stævner imod os;
hans Guldhjælm glimter
hans Glavind gungrer,
med Haadingsord
han Dansken haaner.

Ej for Gøters

Flok vi grue,
ræddes ej
for svenske Rænker.

Måske er der een derude der kan bidrage med Grundtvigs version – for os der ikke forstår latin! .

************************

17:08 07-06-2007
Så har jeg fundet Grundtvigs version, omendskjønt i ‘Forlaget Danmark’s udgave, Illustreret af Gudmund Hentze, udgaven fra 1941, bd. 2, s. 54:

Blues I Kæmper! hvem kjender nu Frygt?
det gjør ej Fjenden, som raser saa trygt,
tryggere end det sig burde;
ser I ham, Kæmper! hvor fri og hvor frank
under Guldhjælmen han knejser saa rank
som ingen møde ham turde!

Se, hvor han springer nu let som en Raa,
midt ind i Klyngen, som intet han saae!
vis nok er han paa sin Sejer!
Ak! mine Øjne! hvad skuer jeg her?
Svensken foragter nu Dannemænds Sværd!
Guld ej min Harme opvejer!

Se til de Goter, hvor de bryde paa!
Tænderne sande hvad Trynerne spaa;
Hør hvor de Vildbasser knuske!
Tro mig, at Hvedstenen ynkeligt peb,
da deres Sværd og Bul-Øxer de sleb,
Brynjer de knække som Bruske!

Ilde de grine, og værre de glo,
gale for fire og hugge for to,
det er forbistrede Svende!
Blod er de efter som Igle og Maar,
med vores Forraad paa Grund det nu gaar;
Tønde som Tap kan faa Ende!

Guder! hvad ser jeg? ak, tabt er nu alt!
Rolv! ak, nu dør han! nu Stol-Kongen faldt!
Højt galer Hanen hin røde!
Lejre, se Lejre! ja fald kun med ham!
hvad nu ej falder, det staar kun til Skam,
Æren med Kongen uddøde!

De to første strofer skulle være nok til at vise, at her står svenskerne i et helt andet lys. De omtales ikke her som indbildske eller hovmodige, blot som en overmægtig modstander.
Sidste stofer tager jeg med fordi den i den grad minder mig om Bellmanns energi når han skildrer et værtshusslagsmål!🙂

Konklusion: Tre oversættelser forudsætter en nedladende, negativ holdning til svenskere, som omtales som

indbildske
hovmodige
rænkefulde

mens Grundtvigs version blot giver dem forbitrede modstandere. I udsagnet ‘Svensken foragter nu Dannemænds sværd’ er det danskerne, som på grund af sin manglende kampkraft er udsat for svenskernes foragt. Grundtvig optræder jo ret frit i forholdet til stoffet, forstår man, men hverken før eller efter de angivne steder finder jeg de nedladende ord om svenskere i almindelighed, som de tre andre oversættelser ser ud til at finde.
Hvad står der mon – i virkeligheden??

PS. Illustrationen er rigtignok – Arveguldet var nedsat til kr. 95,- på BogForum.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: