Dagbog om klummer, aviser og Internet, tro og viden

Altertavle Blovstrød Kirke. Sandholm ligger i Blovstrød.Altertavle i Blovstrød Kirke
Blovstrød Kirkes hjemmeside

Jesus siger vist her:
Din tro har frelst dig – gå bort med fred.

07:43 02-01-2007
Idag er der fyldt op med debatindlæg i Politiken, så jeg tror nok man må sige, at hvis det var daglig standard er pladsen til debat forøget.

“Umberto Eco er italiensk forfatter og professor. Han skriver fast i Politiken.” I går kunne man læse en klumme af Umberto Eco, hvori der bl.a. stod: “Problemet er, at en avis i vore dage er nødt til at beskæftige sig med begivenheder, som allerede er grundigt behandlet i TV-avisen den foregående aften – for ikke at tale om alle de folk, der henter helt friske nyheder på nettet. Den kan der for ikke opføre sig som en avis, der (der hvis man ser bort fra kommentarerne) bringer nyheder om døgnets begivenheder, for så ville læserne ikke læse aviser mere.”

Det er jo så årsagen til, at avisen må lokke med notabiliteter som Eco og forleden Ash. Som jeg har påpeget i den forbindelse, er nettet også her hurtigere end avisen, da jeg kunne gå ind og finde Ash’s kommentar hos The Guardian. Jeg tjekker lige: nej han har ikke skrevet en ny endnu!- Ups – enten så jeg forkert eller også KOM den – kommentar fra den 28.12. Jeg prøver så det samme med Eco. Jeg ved ikke om det ville hjælpe at kunne læse italiensk, men der er så mange hjemmesider omkring ham, at det bare kan være, at jeg ikke har søgt længe nok.S å ville jeg kæmpe med at skrive et indlæg, hvor jeg ville spørge ham, om han forstår, at han “skriver fast i Politiken” og hvad han tænker ved, at han ikke er i stand til at læse de kommentarer, han eventuelt får. Det var den mulighed, jeg havde med Ash, den tror jeg,jeg vil udnytte.

07:54 03-01-2007
Jeg fik hverken skrevet til Ash eller Eco. Men i en mailveksling med redaktøren skrev jeg: “Apropos debatten Internet versus aviser fandt jeg naturligvis Ecos kommentar i går interessant.
Men hvis nu man ville stille ham et spørgsmål i den anledning, vil Internet nok være et mere relevant sted end Politiken – det er jo ret sigende.
Nå under alle omstændigheder vil det kun være at betragte som et retorisk fif at formulere sig som henvendelse til ham, også på Internet.
Det er jo også ret sigende for debatten.
Det vil være tæt på som at henvende sig til en afdød – også det ren retorik.”

I går var der også en helside i Politken om webstedet “myspace”. Det interessante i en debat om “myspace” og blog’ge er jo, at de kun ligger millimeter fra det, som web lige fra begyndelsen har kunnet. Der er meget lidt ny teknologi i dem, de er højere grad at forstå som anvendt psykologi. Jeg kan huske engang, da massespykologi var et anvendeligt ord. Men det turde være et højst nødvendigt begreb i dag, hvor anvendt massepsykologi står i så høj kurs. Der tales meget om alt det vi kan vælge, og hvor individualistisk tiden er. Ha ha, det er jo blot en del af massespykologsike fif, at få os til at opleve verden sådan.
To kommentarer i Politiken står i dag og skriger til hinanden. Fernando Salvater, som skriver om hvorvidt man kan tale om en eller flere civilisationer – helheden i indlægget forstår jeg vist ikke – og så Peter Wivel som fortsætter debatten om ateismen. De to indlæg har noget med hinanden at gøre, så sandt som begge har fat i religionerne, Salvater nærmest afvisende og Peter Wivel forsvarende. At den debat som i 50’erne førtes om tro og viden ikke afspejles i Peter Wivels spalte forstår jeg ikke. Det er jo ikke en ny debat, selvom en amerikansk forsker har udgivet en bog om emnet. “Men vi sætter alle tro højere end viden” siger Peter. Hvem kunne da drømme om at gøre det? At man så må erkende, at det eneste man ved, er at man ingenting ved, fører da ikke til, at man sætter tro højere end viden. Man nødsages ofte til at handle ud fra en tro og sommetider tror man, man ved, men det er da bestemt ikke at sætte tro højere end viden. Hvis vi sætter tro højere end viden, så har den anvendte massespykologi gode dage – hvad den jo også vitterlig har. Mennesket kan tage det næste skridt ved at handle fra for ud lagte forskrifter – eller det kan tage det uforudsigelige skridt for dermed at forme en ny verden – og det er vist hvad en hver ny generation må gøre, men gør i forskellige grader. Der er realiteter i religionerne, som vi ikke kan afvise eksistensen af, men vejen frem går ikke ikke ved at anvende gamle besværgelser, men ved selv at sætte ord på. I modstillingen tro-viden er der intet at hente, det handler om at udvide vores vidensfelt. Vi skal da ikke forkaste ordet tro, slet ikke, hvis det indgår i ordstillingen trofast mod vort valgte livsmål. Vort dagligdags sprog fortæller os imidlertid, at hvor vi tror, mangler vi den viden, som egentlig er nødvendig.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: