Prøve før indfødsret

Per-Olof Johansson, Lillerød

Takket være gratisavisen Dato ser jeg et fyldigt udvalg af de spørgsmål, som ansøgere om indfødsret for fremtiden skal stilles overfor. I betragtning af, at der er tre valgmuligheder ved besvarelsen, og at spørgsmålene er kendte på forhånd, hvilket betyder at svarene også kan være det, lyder prøven ikke afskrækkende. Skønt ganske idiotisk som kriterium for at opnå indfødsret. Vil ikke enhver ansøger kunne lære i det mindste 28 svar udenad med lidt forberedelse? Hvis der skulle være behov for dispensationer i særlige tilfælde, mon så ikke det kan løses her, i hvad der må være dispensationernes fædreland.
At man satser meget på spørgsmål, der kan besvares med årstal, er logisk – de fleste andre spørgsmål kan jo blive genstand for debat. Men der er dog et af spørgsmålene som kræver at blive taget op, og det omhandler netop det, som prøven drejer sig om, nemlig hvordan bliver man dansker.
For dem, der har lavet spørgsmålene, er der åbenbart ingen tvivl. Derfor ved de også, hvad svaret er på spørgsmålet: ”Hvor stor del af den danske befolkning har anden etnisk baggrund end dansk (det vil sige indvandrere og efterkommere af indvandrere)?” Iflg. Dato skal svaret være ”ca. 8%”. Min påstand skal være, at svaret enten skal være: ”det ved vi ikke” eller mere morsomt: ”Alle”.
Hør nu her: Indvandringen til dette landområde er begyndt i slutningen af istiden og fortsat med forskellig intensitet lige siden. Lader vi denne helt grundlæggende kendsgerning ligge, kan vi prøve at være mere pragmatiske i forståelsen af spørgsmålet. Så er det sikkert rigtigt, at der findes en statistik som siger, hvor mange der er indvandret de sidste 100 år. Men når spørgsmålet er formuleret som det er, kan svaret lige så godt rumme efterkommere af dem, som er kommet de sidste 200 år, og det er i hvert fald ikke dansk almenviden, hvor mange efterkommere, vi så skal regne med. Hvis der nu mentes 2. generationsindvandrere de sidste 100 år tvivler jeg også på at der skulle ligge relevante tal for dette. Jeg ved bare, at jeg aldrig nogensinde har krydset nogen rubrik i et officielt papir, hvor der blev spurgt om mit tal i rækken som indvandrer. Spørgsmålet må simpelthen ud eller omformuleres.
Men svarforslaget er sigende. Det fortæller, at det officielle Danmark tror, at det er en ganske lille procentdel af os, som kan føre vor stamtavle tilbage til mennesker udenfor Danmarks grænser. Svaret skal tjene til at bekræfte Dansk Folkepartis fordomme om, hvem vi danskere er.

16. juni 2009: Jeg har bemærket, at dette er et indlæg, som har mange besøg. Derfor denne påpegning: Ovenstående er et øjebliksbillede fra den periode, hvor spørgsmålene var kendte i forvejen. I dag fungere det anderledes. Se nærmere hjemmesiden herom på Ny i Danmark.

jeg vil prøve at få fat i det materiale, derhenvises til som forberedelsesmateriale, og se om jeg kan have en mening ud fra det…