5 øre – for hvad?

Dansk femøre fra 1928

Vi havde et udtryk engang ”Det giver jeg ikke 5 flade ører for”. Det kunne man sige om mange ting. Forleden havde jeg en formodning om, at næste medieflop kunne blive jagten på en nedgravet 5-øre på Rådhuspladsen, sådan som Henrik Pontoppidan slutter sin roman ’Mands Minde’ i 1927. Det blev ikke femøren – men Bjarne Riis, som blev næste medieflob. Han har indrømmet, at han var dopet, da han for 11 år siden vandt Tour de France i 1996. Frederiksborg Amts Avis fortæller historien, men afdæmpet. En notits på forsiden og så fortællingen inde i bladet. Politiken vælter sig formelig i historien, fra forsiden og frem, en bedre sag værdig, f.eks. den fejlinformation, som førte os med i Irak-krigen. Tjekker lige Google, jo den har 40.600 sider, hvor de tre ord ’Bjarne Riis indrømmer’ forekommer. Politiken kommer først ind på en 32. plads. ’High Performance Institute’ ser ud til at have reklameret med Bjarne Riis: ” Vores koncepter er udviklet i tæt samarbejde med en række markante personligheder inden for kunst, videnskab, sport og erhvervsliv, som står til rådighed med deres praktiske viden og erfaringer om, hvad der får mennesker til at præstere.” Jo, der er sandelig nogle, der skal i gang med revisionerne.
Vi andre, som kun strejfer elitesportens frembringelser nu og da, kan mene, at det er på tide at finde andre benævnelser. Vi kører med et efterslæb fra amatørtidens dage. Dengang det ikke handlede om at vinde, men om at deltage og alt det der. Eliteidræt er – cirkus. Jeg har ikke hørt nogen tale om doping i cirkusverdenen. Det kan bare være, fordi jeg ikke har hørt efter. Jeg går ud fra som givet at det forekommer. Ordet cirkus forekommer ikke på ’Anti Doping Danmarks’ hjemmeside. BT har udmøntet udtrykket doping-cirkus fremgår de af Google, men det jeg taler om er, at det er den såkaldte sportsudøvelse, som et cirkus og vel derfor bør behandles som sådan. I sportscirkus er konkurrencemomentet en væsentlig del af underholdningen. Hovedformålet er underholdning. De gamle amatører var rollemodeller, det er en cirkusprinsesse ikke nødvendigvis.
’Korpus 2000 – dansk sprog ved årtusindeskiftet’ kender ikke ordet ’sportscirkus’, men der er faktisk fem steder i Google, hvor det anvendes, og jeg synes, de meget ligner, den brug jeg gør af det, så nyt er ordet ikke. Men lad os bruge det noget mere, så vi ved hvad vi taler om.
Lørdag eftermiddag har alle læst historien og den mest læste notits på Politikens hjemmeside er den om et kæmpevildsvin i Alabamas skove, som er blevet skudt af en dreng på 11 år. Dyrets eksistens er en naturhistorisk sensation – og det kan en 11-årig dreng da bare skyde. Sandt eller falskt – jeg giver ikke 5 flade ører for vinklen på den historie.

Jens Sejer Andersen: Jagten på skyggerne 1, 1998 – bruger ordet ’sportscirkus’.
Jens Sejer Andersen: Jagten på skyggerne 2, 1998 – er værd at tage med.

2 kommentarer to “5 øre – for hvad?”

  1. Kjeld Says:

    Hej Per Olof.

    Jeg fandt din reference i dk.opslag. Du skriver godt og interessant, så det er ikke sidste gang jeg kommer forbi. Og så er det rart med et pænt og korrekt dansk. Men der er altså en lille fejl i dit indlæg her: Det hedder “flop” ikke “flob”.

    Mvh. Kjeld

  2. pj Says:

    Tak Kjeld! for god modtagelse. Jeg har i mange år brugt dk.opslag til at annoncere nye hjemmesider og indlæg – og troet på at der var nogen som brugte det.
    Ja de stavefejl og hvad vi ellers kalder dem. Selv i ord jeg tit bruger kan b og p forvirre mig, og i svensk er brugen jo tit omvendt af dansk. Jeg skriver det slet ikke, men læser en del svensk.
    Hvor heldigt – på nettet kan man rette fejl, når man selv er redaktør. En ofte overset detalje når de trykt medier hakker på bloggerne.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: