Mere end sit fadervor –

Måske er dette en historie om, at Johannes Møllehave kan mere end sit fadervor, som man siger.
Når man selv står for udgivelse af en bog, skal man ikke forvente meget af anmelderne. Medierne har en tyrkertro på, at forlagssorteringen er rigtig, så selvudgivelser er der ikke grund til at spilde tid på.
Det betyder, at forfatteren må finde på andre måder at sprede budskabet på. Og en af måderne er at sende et frieksemplar til udvalgte personer. Det kommer så naturligt, at det ikke engang kan kaldes en strategi. Nogle gange kan valget så fremstå lidt grinagtigt bag efter – fordi man har udset sig en person, der i endnu højere grad end anmelderen er ved at drukne i bøger.
For nogle år siden mente jeg så, at Johannes Møllehave måtte være den rigtige, når jeg havde valgt at kalde bogen ’Ordsamling’. Der var både liv- og ordovervejelser, som måtte være noget for ham. Faktisk fandt jeg frem til adressen i England, og det var så det.
En dag længere tid efter møder vi ham i en af de små gader i København. Her er fuldt af folk, gaden er smal og Møllehave kommer hen i mod os, et møde uundgåeligt – og jeg skruer op for ordblusset – men snedigt så ringer hans telefon! Og han går ivrigt snakkende uantastet videre ned ad gaden. Jeg var imponeret.
Ja, man kan imponeres af Johannes Møllehave af mange grunde. At han på så snedig vis kan få sin telefon til at ringe – det ville jeg aldrig have troet – men nu har jeg selv oplevet det.

per-olof.dk

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: