Beskæftigelsesministeren har givet anledning til debat om supplerende dagpenge. Både Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne støtter op om Claus Hjort Frederiksens ønske om at stramme op i dagpengereglerne, ligesom de også støtter ham i, at kulturlivet ikke skal have ‘kunstig’ statsstøtte gennem dagpengesystemet.
Det er en helt igennem hyklerisk debat, som behageligt glemmer, hvad der er gået forud. Jeg vil godt hermed bidrage til at bringe visse ting i erindring.
1981 |
Det er (næsten) forbudt arbejdsløse at lave kunst. Information 29.10.1981, forsiden og s.3 |
1984 |
Kan en kunstner være arbejdsløs. Off. Møde om kunstnere, A-kasser og bistandshjælp. Forfatteren nr. 2 April 1983 s. 9 |
1985 |
Kriminel fordi han vil arbejde. Ung arbejdsløs begår bedrageri uden at tjene en krone. Ekstrabladet 8.6.1985. |
1986 |
Kunstnere på bistand må male. Kommuner tolker kendelse forskelligt. Politiken 30.5.1986 2. sek. s.9 |
1991 |
Hvem er min minister? Jeg vil legitimere og legaliseres. Jeg kan ikke leve med, at jeg den ene dag præmieres af Statens Kunstfond og den næste dag skal fortælle om min håbløse situation på arbejdsformidlingen som uproduktiv klient. Kronik af Jesper Rasmussen, Information 29.7.1991 |
1993 |
Sindssvag regel. Opråb til den nye arbejdsminister. Kommentar af Lise Urup Jensen, forfatter og arbejdsløs lærer. Information 8.2.1993 |
1997 |
Har jeg råd til at arbejde? En filosofisk dagpenge-modtagers refleksioner over det allestedsnærværende og altødelæggende a-kassesystem. Indlæg om arbejdsmoral af Kim Erik Skytte Gørtz, cand. mag i filosofi. Information 15.12.1997 |
1999 |
Socialt bedrageri at arbejde kunstnerisk. Neurologer vil nok hævde, at min underbevidsthed i et splitsekund har arbejdet, mens jeg beundrede en blomst i haven – det må på dagpengekortet. Indlæg af Mikael Witte, Information 16.2.1999 |
Tags: Aviskommentar, økonomi, dagpenge, dokumentation, journalistik, Kunst, politik
Skriv en kommentar