Elin Appel: Kvindens genmæle.

Kvindens Genmæle 1979, forside og flap 

Titlen var allerede lidt mølædt, ved bogens fremkomst, men det skal nu ikke afskrække nogen, for man vil opdage, at den hedder sådan med god grund.
At jeg ikke læste bogen, da den udkom i 1979, var næppe forhånds-modvilje mod indholdet, men mere begrundet i al den energi, der gik med at være gennem en skilsmisse. For Elin Appel rangerede højt i min vurdering, hvilket kan være svært at gøre rede for. Kan det vir-kelig være på grund af den ene religionstime, hvor hun var vikar i vores 1. mellem og fortalte om udviklingslæren, som hun illustrerede på tavlen trin for trin? En lære som i øvrigt er helt central i bogen! Måske var det i 1953, hun boede i byen, hun havde børn på skolen, hun havde været folketingsmedlem, hun var kendt.
I mange år har hendes bog stået på hylden ved siden af Elin Wäg-ners: Ilden overlever natten fra 1942 (svensk titel: Väckarklocka), fra hvis bagsidetekst jeg henter: ”Det er en Tro paa, at der endnu findes levende Kræfter i Menneskene og især i Kvinderne, der i Tide vil rejse sig til Oprør mod den Maade, vi handler med Livet, med Guds grønne Jord og med Hjemmene og Menneskene paa den.” Den har jeg læst, og Elin Appels bog er vel nærmest en dansk pendant eller vi kan kalde den: Det næste skridt.
Jeg tror godt, at mænd må læse med i ’Kvindens genmæle’. Det siger jeg, fordi da Drude samlede underskrifter til sin mor Elin Appels nye parti ’Parallel kvindepolitik’ i 1964 afviste hun mig forarget, da jeg tilbød mig som stiller! Bogen er skrevet først og fremmest til kvinder, men siden den er genmæle til ’manden’, må ’man’ jo nødvendigvis læse den! Under behørig iagttagelse af, at bogens ’vi’ er kvinder. ”Vi må altså forkaste både den kristne og den demokratiske ideologi og dens dække over elementært mandstyranni” – ”Alternativet er langt fremme, det hedder udvikling, forstået på den måde, at både universet og hvert individ opstår og er opstået gennem en udviklingsproces, der er kønsneutral.”
At bogen ikke er blevet kanoniseret, sådan som Elin Wägners bog er blevet det i Sverige, kan undre, skønt det kan den selvfølgelig nå endnu. Der er sket meget siden 1979 – Huxleys ’Fagre nye verden’ er ved at blive virkelighed, så måske vil nogen i fremtiden med uklar fader/moder oprindelse her kunne hente næring i en sætning som denne”…enhver rummer sin egen begyndelse, altså har sin egen rod i sin egen urcelle.”
Udover at bogen fremstiller en opfattelse af relationen mand-kvinde gennem tiden, er den også en art selvbiografi, fordi vi får nedslag i hendes egne erindringer og erfaringer. Den er også derved dansk funderet på en måde, som næppe nogen i dag ville skrive en sådan bog. Alene disse erindringsglimt gør den til en klassiker i dansk debatlitteratur.

Litt.: Jytte Larsen “Kvindens genmæle – Elin Appel og kønnenes parallelitet”, i “Clios døtre gennem hundrede år”, 1994,
se Dansk Kvinde-biografisk Leksikon

Tags: , , , , ,

2 kommentarer to “Elin Appel: Kvindens genmæle.”

  1. Bente Holm Nielsen Says:

    Hej. Det må jeg nok sige – en nutidig kommentar til Elin Appels bog. Jamen jeg er helt enig med dig. Jeg har haft adgang til hendes arkiv på Det Kongelige Bibliotek.
    Mange venlige hilsener
    B

  2. perolofdk Says:

    Glad for den kommentar, tak!/per-olof

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: