Hvem er dum?

Erik Hagens - udstiller til 19. marts i Hillerød 

At andre med andre synspunkter end ens eget kaldes for dumme er jo sjældent frugtbart. Men der kan jo altid ryge en finke af panden. Rune Lykkeberg skoser i dag i Information Bjørn Nørgaard, Klaus Rifbjerg og Henrik Nordbrandt for at pådutte modstanderne af livsvarige ydelser at det, de vil, er at komme kulturen til livs og derfor er – dumme. I referat lyder det jo dumt og jeg husker heller ikke de pågældendes indlæg så unuancerede. Så spørger jeg efter Rune Lykkebergs egne argumenter. Han henviser til Bertel Haarder og Søren Krarup som fyrtårne i dansk åndsliv, der hører til på den side, der er i mod de livsvarige ydelser.Heldigt er det så, at der i selvsamme avis, hov i hovedsektionen er et indlæg af Stig Dalager, der med gode argumenter forklarer hvad sagen drejer sig om, se http://www.information.dk/155762.

 Lykkeberg forstår Venstre og det såkaldte Dansk Folkeparti sådan , ”at  de blot har foreslået en revision af midlerne og en omfordeling fra de livsvarige ydelser til andre former for legater og stipendier.”Jamen det er jo det ”blot”, der er ”dumheden”. Hvorfor en omfordeling? Der gives jo ikke fyrstelige summer til området, så det ville da være helt fint med flere midler til legater og stipendier.Den livsvarige ydelse handler om, at det ikke i et og alt skal være markedskræfterne som bestemmer, hvilken kunst og litteratur vi skal have, sådan som de bestemmer, hvilken leverpostej, der er til rådighed! Det er det kloge. I forhold til alle virkende indenfor kunst og litteratur er de på livsvarige ydelser ganske få. For disse ganske få gælder, at de har en udstrakt frihed til at bestemme, hvad de skal lave eller ikke lave. Markedet fungerer skam stadigvæk. Digtere på livsvarig ydelse:Jeg tæller til 13-14, som vist overvejende skriver digte. At mene at de i Danmark skulle eksistere på markedsvilkår er såeee….åh nej åh nej…Se liste over personer tildelt livsvarig ydelse: http://www.kunststyrelsen.dk/13ec0029

Tags: , , , , , , , , ,

6 kommentarer to “Hvem er dum?”

  1. H.J. Hansen Says:

    Der ville stadigvæk være danske digtere, selvom de skulle eksistere på markedsvilkår.

    Nogen af dem vil vælge at arbejde ved siden af. Mange af dem gør det allerede.

    Andre vil henvende sig til private (personer og firmaer) og skaffe sig penge den vej gennem. Overklassen har altid godt kunne lide kunstnere. Der er vel en form for forfængelighed i det.

    Indlægget bunder vist mere i pessimisme end i reelt indhold. En mangel på fantasi om fremtiden. Mon ikke at digtere vil have den fantasi, som du mangler, også selvom de skulle eksistere på markedsvilkår?

  2. perolofdk Says:

    En samarbejdspartner gennem mange år brugte tit og ofte ordet ‘dialog’, som jeg hjalp med at oversætte til ‘skænderi’, lad mig prøve om jeg kan undgå det hjørne: Markedet er ok til meget og er ikke sat ud af kraft pga de livsvarige ydelser. Jeg går ind for de livsvarige ydelser, fordi jeg ønsker, det skal være muligt for dog nogen at arbejde kunstnerisk med udgangspunkt i et sådan sikkerhedsnet. Uden der er en skibsreder, der blander sig i, hvor skabet skal stå.

  3. H.J. Hansen Says:

    Jeg forstår godt din frygt, men jeg vil dog stadig nøjes med at kalde det en frygt. F.eks. kunne man sagtens forestille sig, at flere private ville oprette fonde til kunstnere, hvis de ikke kunne få penge af staten. Hvis man tror, at alle private vil bestemme, hvor skabet skal stå, så har man vel samme frygt overfor staten. Den vælger vel nogen frem for nogen andre? Nogen gange siger staten måske også, hvor man skal placere skabet. Den frygt kan man vist aldrig undgå.

    Problemet er netop, at du går ind for livsvarige ydelser (sammen med en del andre selvfølgelig). Det er bare ikke sikkert, at alle deler din holdning. F.eks. er det ikke sikkert, at kassedamen gider bruge sine skattekroner på kunst. Hvorfor vil man så gerne tvinge hende? Man kan da bare oprette sin egen fond. Ligesom man betaler 100 kr. om måneden til børn i Afrika, så kunne man betale 100 kr. til en kunstfond. Mulighederne er mange. Niche kunst er kommet for at blive. Bare rolig.

  4. perolofdk Says:

    “Jeg forstår godt din frygt, men jeg vil dog stadig nøjes med at kalde det en frygt.”
    Det er ikke noget med frygt eller ej. Det er et spørgsmål om, hvordan jeg synes det skal være.
    “F.eks. kunne man sagtens forestille sig, at flere private ville oprette fonde til kunstnere, hvis de ikke kunne få penge af staten. Hvis man tror, at alle private vil bestemme, hvor skabet skal stå, så har man vel samme frygt overfor staten. Den vælger vel nogen frem for nogen andre? Nogen gange siger staten måske også, hvor man skal placere skabet. Den frygt kan man vist aldrig undgå.”
    Tjae nu har vi demokrati og jeg tror det indebærer, at vi alle sammen betaler til både det ene og det andet vi ikke lige kan få øje på relevansen af. ‘Resultatet’ er altså en funktion af den demokratiske proces, som bl.a. indebærer, at man siger, hvad man mener. Er der fonde som opererer med livsvarige ydelser? Ikke så vidt jeg ved. Carlsbergfonden havde engang en æresbolig, som vel var livsvarig, andet kan jeg ikke lige komme i tanke om. Ved den måde udvalget i dag sker på, er det ikke så meget staten, som er truslen, som et muligt kammerateri i kunstverdenen. Det prøver man så at begrænse ved at personkredsen som udvælger, skifter osv.
    Det er for mig fuldt så naturligt, at staten giver livsvarige ydelser til kunstnere, som at den giver livsvarige ydelser til kongefamilien.

    “Problemet er netop, at du går ind for livsvarige ydelser (sammen med en del andre selvfølgelig). Det er bare ikke sikkert, at alle deler din holdning. F.eks. er det ikke sikkert, at kassedamen gider bruge sine skattekroner på kunst.”
    “Kassedamen” – det skal lyde af hensyntagen, men lugter langt væk af nedvurdering. “Kassedamer” er lige så forskellige som andre mennesker. Der hvor jeg handler, er der jævnt hen ligeså mange mænd som damer ved kasserne.
    Jeg har ikke tillid til det samfund, du opridser, hvor enhver kun går efter sin egen næsetip. Den realiserede minimalstat vil ligge lige så langt fra de fine tanker, som den realiserede kommunisme lå fra reklamerne for den.

    “Hvorfor vil man så gerne tvinge hende? Man kan da bare oprette sin egen fond. Ligesom man betaler 100 kr. om måneden til børn i Afrika, så kunne man betale 100 kr. til en kunstfond. Mulighederne er mange.”
    Tja, hvis man vil afskaffe de solidariske arrangementer, som demokratiet har etableret, så kan man det. Jeg ønsker ikke den verden. Hvis man i Danmark i dag synes der er andre end de allerede privilegerede, som bør have livsvarige ydelser efter din opskrift, jamen så kan det jo sættes i værk.

    “Niche kunst er kommet for at blive. Bare rolig.”
    Ja – jeg har ikke påstået noget andet. Tja mon ikke jeg ikke har prøvet og fortsat befinder mig i en niche? Skønt ikke der hvor regnbuen ender…

  5. H.J. Hansen Says:

    I stedet for en kassedame, så kunne jeg også have nævnt en skraldemand. Kønnet er sådan set underordnet.

    Demokrati kan ligeså godt være en diskussion om, hvad vi skal betale og ikke betale. Eller om vi overhovedet skal betale noget. Det er sådan set ikke et problem i mit tilfælde, da jeg sikkert benytter en del kunst, som får støtte. Jeg vil dog ikke tvinge andre til at gøre min regning billigere.

    Min pointe er netop, at den nuværende ordning skaber mangel på solidaritet, og en masse kunstnere som kun ser verden fra deres egen næsetip. At kalde tvang for et solidarisk arrangement, er da lidt morsomt? Hvis man slår solidaritet op i en ordbog, så står der: En følelse af samhørighed og sympati med og vilje til at hjælpe el. støtte andre… Med den nuværende ordning, der er der solidaritet mellem dem, som uddeler pengene og dem som modtager pengene. Hvad den lokale kioskejer mener, vil man da skide på.

  6. perolofdk Says:

    Fornyelser af hjemmesider går ofte ud på at slette gamle adresser – så links bliver uaktuelle! 25.5.2012 er her et aktuelt link til de ivsvarige ydelser http://www.kunst.dk/om-os/statens-kunstfond/arbejdsgrundlag/om-statens-kunstfonds-livsvarige-ydelser/ – men jeg har ikke ændret mening, selvom nu fornyet angreb er sat ind – markedsideologien griber om sig.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: