Bemærkninger fra påskeugen 08

dansk tørklæde igen

Her kommer forskelligt flik-flak fra ugen der gik: Tibet, sider jeg har sat på nettet, om tørklæder igen og og og og

*****************
09:41 25-03-2008
I dag kunne jeg have lyst til at skrive om:
Meier Carlsen som i Politiken skriver en kronik som i kortere form stod som kommentar i Information forleden. Han ved sikkert en hel masse om Tibet, men at tro man kan sidde i Danmark og komme med råd, der er relevante, er bare for meget. Man kan frygte det værste, men det er nu engang Kina, som har valgt det standpunkt, at Tibet er Kinesisk område og næppe nogen list, vil få dem ud af den vildfarelse. Debatten ligner debatten mellem samarbejdspolitik og modstandsbevægelse – begge standpunkter er mulige, ønskværdige og så skal der oven i købet held til.
Tørklædet spøger jo også.

******************************
09:48 25-03-2008
Jo Tørklædet – kan man se hvorfor folk bærer det. Hvis man som en tysk lærerinde har båret det i det i 15 år uden protester fra nogen – hvordan kan det så pludselig blive anklagelsesværdigt og truende? Bliver man muslim af at gå med tørklæde? Bliver man terrorist? Og hvor er logikken, hvis nonner godt må dække hovedet. Pigen fra Blåvandshug – er hun bagudset kryptomuslim? Var min mor det, siden hun ofte gik med tørklæde.
Egentlig var det jeg ville i dag – skrive om demokratikanonen. Det må vist blive et indlæg for sig.

***************************
07:45 26-03-2008
Jeg satte et par sider på for vel en uge siden. Jeg har ikke annonceret dem, fordi det skulle ske i en sammenhæng.
Jeg skrev for mange år siden et lettere ironisk læserbrev i Jyllands Posten om fejl i Grundloven. Det er på nettet, men forleden faldt det mig ind, at det jo ikke var noget større arbejde at hægte bemærkningerne op på de eksisterende paragraffer – det har jeg så gjort. Grundlovsparagraffer med rettelser.
I Harnings blog lod jeg falde en bemærkning om, at jeg da vist engang havde skrevet noget om mænd og at skifte bleer – og kom til at tænke ove,r hvor jeg mon havde gjort det. Jeg fandt stedet,men jeg skrev faktisk ikke noget om bleer – men det var noget jeg havde tænkt, mens jeg skiftede ble på den bette (det var I Randers!) – og som også havde noget med debatten at gøre. Her er det:
“Den som skal beskæftige sig f.eks. med opdragelsen af et spædbarn, vil finde sig stillet over for en række statistiske beskrivelser af, hvordan et barn reagerer på forskellige alderstrin. Tages en sådan beskrivelse som norm – hvad den fortravlede uerfarne let kommer til – betyder det, at en selvstændig åben betragtning af det barn, man har for sig, erstattes af en lukket bog – der sættes grænser for barnets udfoldelser eller der kræves urimeligt meget. I stedet for at antage, at man er den klogeste og nærmeste til i det store og hele at bedømme sit eget barn, anvender man en målestok, der ikke fortjener navn som sådan.”
Det indgår i en sammenhæng – en protest mod et begreb jeg havde mødt i en artikel af K.E.Løgstrup: “Den politiske samaritan”. Jeg satte hele min artikel på nettet. Sommetider får man selv i en kaotisk artikel og måske på aforismeplanet, sagt noget, som man ved, man ikke kan reformulere – man mener det har en vis almen gyldighed – men formuleringen kom altså til verden i den og den konkrete sammenhæng. Derfor er altså artiklen Den foragtede samaritan at finde på nettet.

************************
Jette Hansen skal have tak for at fortælle os (Politikens kronik 23.3.08), efter hvilke kriterier udvælgelsen af deltagere sker til “smagsdommerne”. Men at udvælgelsen overhovedet sker efter casting, som om der var tale om udvælgelse af skuespillere til bestemte roller er da latterligt, selvom målet er “som en konversation over middagen”. Skal vi til at have casting af middagsgæsterne?
******************

Og så var der anmelderen, der levede fedt og godt af at skrive om de bøger, hun mente ingen burde bruge tid på at læse.
Bogen “Hvad ingen bør læse” er sikker på succes. Skal jeg også skrive: Verden er vanvittig.

*****************

Der er adskilligt at sige i dag, som ikke bliver sagt.
*****
Hvorfor gå så meget op i gallupundersøgelser. Hvad ville du stemme, hvis der var valg i dag? Der ER jo ikke valg i dag! Har vi ikke med Ny Alliance in mente set, hvor ligegyldigt det er?
Eller spørgsmålet, som er endnu værre: Tror du Helle Thorning-Schmidt nogensinde bliver statsminister? Hvad skal jeg bruge den slags “tro” til? Jo – journalisterne kan bruge den slags til tomganshistorier som ligner dramatik.

*****************

Tags: , , , , , , , , ,

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: