Læs Aage Staffe

Må jeg lige få ordet....

For os der har kontakten med Besættelsen på anden hånd, er det en stor oplevelse at læse Aage Staffes bog En smededreng går til modstand. Det er godt at have fået sig i det mindste nogen overblik andetsteds fra, især når man når hen mod slutningen, hvor Staffe tager stilling til historien om historien. Erik Nørgaards reportager i Information som senere gav anledning til bøger om den skæve våbenfordeling fulgte jeg godt med i. Det er en af de vigtige afsluttende brikker i Staffes bog. Fra personlige møder med Staffe og den kollegiale omtale af ham har jeg på forhånd stor tillid til ham – det gør ikke bogen mindre spændende, for alt det vidste man jo slet ikke om ham!
Han administrerer et par hjemmesider www.bogpartisanen.dk og www.befrielsen.dk som absolut må besøges – hold da op, hvor meget der er!

Læs interview i Information med Aage Staffe

5 kommentarer to “Læs Aage Staffe”

  1. Aage Staffe Says:

    På ovennævnte side på supplement 7 side 9 kan du finde mine kommentarer til den omdiskuterede fil flammen og Citronen.
    For at lette dig for besvær bringes de også her.
    Kommentarer til filmen Flammen og Citronen
    Interessen har været overvældende; publikum har nærmest stormløbet biograferne og medierne har været fyldt med artikler og kritik bl.a. fra familiemedlemmer til Flammen.
    De kritiske røster har koncentreret sig om filmens manglende historiske værdi.
    Ældre medborgere, som oplevede besættelsen, finder flere scener fra dagliglivet direkte misvisende.
    Instruktøren hævder frimodigt til sit forsvar, at han igen og igen har gjort opmærksom på, at der er tale om fiktion, og at man har foretaget historisk research.
    Denne må vurderes som mere end mangelfuld, filmens omkostninger taget i betragtning og vigtigst af alt, at man med få enkle midler f. eks. ved at kontakte øjenvidner havde fået et mere sandfærdigt billede af modstandskampen og af Holger Danske gruppen i særdeleshed.
    Men filmen er trods alt bedre end ingenting.
    Går du efter at få noget på opleveren, finder du alle ingredienserne – som i splatterfilms. Mangt og meget minder om tredivernes gangsterkrige i USA under spiritusforbuddet. Sagt lidt pænt, har man vel skævet noget rigeligt til indtægtssiden.
    Ønsker du at få et billede af modstandskampen – dens mål – midler og metoder går du forgæves. Derfor dette.
    Dagliglivet
    Gadescener fra byerne var dengang præget af et cyklende folk, hestevogne, (der var 600.000 heste i Danmark) ganske få lastbiler og varevogne. Sandsynligvis havde man kunnet spare tid og omkostninger ved at låne film fra DR ´s arkiv.
    Filmen Flødeskumsfronten har ganske gode optagelser eksempelvis.
    Scene, som vel skal illustrere København under Folkestrejken er helt ude af trit med virkeligheden. Man viser nogle få, latterlige, osende papkasser, som vel skulle gøre det ud for den tids barrikader.
    Barrikaderne var bygget op med fortovsfliser og brosten med diverse affald ovenpå. Dette affald var i ret mange tilfælde nazisters bohave, der var smidt på gaden.
    Man ser folk flygte på langs i gaderne, det gjorde man ikke. Danskerne blev kampvante og sprang i dækning i opgange – kældre og porte.
    De mange ofre for tyskernes vilde skyderier i mavehøjde befandt sig ofte så langt borte fra de skydende, at de blev ramt af vildfarende kugler.
    Flammens bemærkning: Kommunisterne kæmper – er helt i skoven.
    Kommunisterne kæmpede ganske vist, men ikke væbnet under Folkestrejkerne. Alle væbnede modstandsstyrker havde fået ordre om ikke at gribe til våben og om ikke at deltage i urolighederne.
    Min leder Lille Svend, som ellers var en glad og munter fyr, kom tidligt om morgenen, dybt bekymret efter at have forceret den massive, militære, tyske opmarch, og gav mig ordre til at opsøge alle gruppens medlemmer og give ordren videre.
    Forklaringen var simpel. Frihedsrådet opfattede den tyske terror som et forsøg på at lokke modstandsbevægelsen ud af hulerne. Vi ville givetvis være blevet udslettet i lighed med de 325.000 polakker, der omkom under opstanden i Warszawa i 1944.
    Effektfuldt lyder et brag fra en eksplosion – var det en sabotage?
    En Schalburgtage? Eller granat fra tysk artilleri? Da nysgerrigheden ikke stilles tilfreds – vurderes det som billig splatter. Der blev generelt ikke udført sabotage under Folkestrejkerne.
    Rank går Flammen modsat de flygtende. Han skal vel illustrere et middelalderligt heltebegreb. Modig, dristig, og forvoven, man aner det heroiske.
    I BOPA havde vi et slogan: Det gælder om at overleve, døde helte slår ikke nazister ihjel.
    I og med, at Flammen havde en militær uddannelse bag sig, vil jeg uden at vide det, gætte på, at også han har søgt dækning, frem for at agere skydeskive.
    En hån mod Holger Danskes eftermæle?
    Holger Danske led svære tab – nogle forårsaget af sjusk med basale sikkerhedsregler.
    Røjel har udtrykt et sted, at man tog ved lære af kommunisterne.
    I 1944 var pionerer i KOPA – BOPA – de tyske emigranter – de spaniensfrivillige sat ud af spillet. Det danske politis intensive kommunistjagt havde kostet dyrt. Mange var dræbt under aktion.
    Afholdt vi møder – sivede man enkeltvis ind – og vi havde næsten altid en dækning på gaden, der gjorde flugt mulig.
    I filmen kører Flammen og Citronen rundt i bil, parkerer ved mødestedet, der oftest var en restaurant, og gebærder sig på en sådan måde at selv en stikker med grå stær ville kunne ane, at her var mad vor mons.
    Jeg er da vidende om, at ret mange HD´ ere blev arresteret i en tobaksforretning og en radioforretning, men så skødesløse som filmen viser, har de næppe været.
    I BOPA betød unødvendig kørsel i bil farvel – sløsede en kammerat kunne det koste ham livet – ærgerligt – men væsentligst var dog, at han udsatte organisationen for fare. Bilkørsel som vist i filmen ville betyde selvmord.
    Eksempel: Hipo gives fri – da Frihedsrådet gav tilladelse til at nedskyde dem, kørte BOPAfolk rundt på Vesterbro i en bil, hvor bagruden var pillet ud – de fiskede. De fik bid, en Hipovogn forfulgte dem. Da man nåede ud i Vigerslev Alle, gav skytten på bagsædet ordren:
    Hold afstanden. Kort efter: Nu – hvilket betød, at kammeraten ved siden af føreren droppede en håndbombe. Denne sprang under Hipovognen, som drønede ind i et træ. Tilbage var kun at stå ud og gøre arbejdet færdigt.
    Det uforsonlige had som Flammen og Citronen viser, kunne være beskrevet ved deres oplevelser i forbindelse med Holger Danske sabotøren Johns skæbne. Denne blev stukket, såret under ildkamp, arresteret, nægtet lægehjælp, tortureret for endeligt at blive henrettet.
    Johns og den tidligere spaniensfrivillige Aage Nielsens skæbne (han blev tævet ihjel i løbet af tre uger) forvandlede os – vi blev præget af en beskidt krigs ondskab.
    Holger Danske folkene ses uafbrudt pulsende på cigaretter – var det virkeligheden, havde de næppe kunnet løbe 50 meter hækkeløb – havde de dårlige nerver?
    Flammen og citronen ses i hvilestilling med masser af bajere og sprutflasker på bordet. Var de to gentlemen alkoholikere? Næppe!
    Nulevende Holger Danske folk kunne have bidraget til at tegne et noget andet billede end det filmen efterlader.
    Billedet af organisationen Holger Danske og dens aktører er ikke korrekt, det svarer ikke til den agtelse og den respekt, jeg og mine kammerater i BOPA nærede og stadig nærer i taknemmelighed for, at de udførte likvideringer, som var forudsætningen for modstandskampen og for sabotagen i særdeleshed.

  2. perolofdk Says:

    Tak til Staffe for indlægget! Det er rigtigt, at han havde kunnet nøjes med linket – men for en sikkerheds skyld at sætte det ind her.
    Så kan man efter læsningen passende følge linket http://www.befrielsen.dk/ til alt det materiale, han tilbyder som korrigering af alskens misforståelser fra politikere og historikere.

  3. henning n andersen Says:

    Staffe alias Johansen har länge haft travlt med at skaffe sig et eftermäle som modstandsmand. Jeg personligt ville hellere have läst om hans erindringer om hans tid som lärer paa Kregme
    Centralskole, for mig som elev en örkenvandring – paa grund af lärerne, derunder lärer Johansen. Jeg ville VIRKELIG gerne vide, hvordan han selv oplevede sit arbejde og eleverne og undervisningsmetoderne. Men jeg har forgäves skrevet (mails) til ham et par gange. Han er altsaa ogsaa for arrogant til at svare.

    Faa ting, jeg husker, han har sagt, er
    1. Hvis vi senere fik problemer, kunne vi komme til ham. Men det LÖB han fra. Hvad der ogsaa faar mig til at tvivle paa hans indsats under krigen.
    2. Läreruddannelsen er en NÖGLEuddannelse – ligesom värktöjsmageruddannelsen. Altsaa underforstaaet (ogsaa) et springbrät til andre stillinger end lärerstilingen.

    ÖRKENVANDRINGENs eneste oaser var et par gange, hvor vi kom over til og i skoven, een gang for at tegne og een gang eller flere for at lege rövere og indianere, men det var ikke med Johansen.

    Hvis han saa i det mindste havde fortalt om sine rejser paa tommelfingeren i Europa.

    Til gengäld har jeg haft en del nytte af aftenskoleundervisningen i maskinskrivning hos FRU Johansen.

  4. henning n andersen Says:

    det ser ud, som om det hedder “om HANS tid paa Kregme Centralskole” i dette tilfälde. Saa det vil jeg gerne rette det til. Tak.

  5. perolofdk Says:

    Det er svært at se, at det diskvalificerer Aage Staffe som modstandsmand og forfatter herom, at han efter en elevs erfaring langt fra var den perfekte lærer i den periode han var folkeskolelærer?
    Som institutionsleder på Lillemosegård var han i hvert fald engageret og ganske utraditionel, så meget ved jeg.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: