Sær melding den sjette maj 2008

Egentlig bryder jeg mig ikke meget om de japanske kirsebærtræer – men en forårsdag ved solnedgang fra Lillerød Kirke, forbi Solvænget, Lillerød Skole og Kirkehavegård – den tur kan man ikke undvære!

Engang var samfundets elite det samme som adel. Adgangstegnet var fødslen. I demokratiet blev adelens priviligier afskaffet. Arbejderbevægelsen Erhvervsråd har netop gjort op, hvor nutidens elite bor, og defineret eliten hovedsagelig efter indkomst. En mig noget ubestemt definition. For nu at lægge bestemmelsen lidt væk i kilometer, så ved vi, at medlemmerne af mafiaen er særdeles priviligerede og velhavende – vil vi derfor kalde medlemmerne for Italiens elite? Det er selvfølgelig interessant at vide, hvor de velhavende bor – men gem elitebetegnelsen til andet formål, f.eks. til at rubricere håndværkere, sportsfolk, sangere og videnskabsfolk.

I udsendelsen ’Den 11. time” i DR2 var der i går en udsendelse, hvor der blev fokuseret på en forfatter Andreww Keen, som er gået til kamp mod web 2.0, som han siger, er en trussel mod samfundet. Vi øder vor tid, vi spinder os selv ind i et net, i hvis garn vi en dag pludselig ikke kan komme ud af, med alle de oplysninger, vi ofte uafvidende sender videre og som ikke bliver glemt men tvært i mod gemt. Så maskinen en dag ved, hvad vi tænker, før vi selv ved det. Vi tror vi er på, men vi er bare på den, for kommunikationen ender blindt – i vort eget spejlbillede.

Ingen kan vel protestere mod, at vi skal være årvågne i vor brug af Internet, så langt så godt. Det er let at se alt det, enhver af os for vort vedkommende finder – er overflødigt – i andres beskæftigelse. Ikke enhver goddag mand-økseskaft debat er værdig at gemme på – men det er svært for mig at afgøre på andres vegne, hvor grænsen går.

Jeg ser på det positive lidt endnu. Hvordan skulle jeg uden Internet:
1. Have fået adgang til Aage Staffes indvendinger mod filmen ”Flammen og citronen”. Jeg behøver ikke engang skrive dem af, jeg kan lede dig direkte til dem.
2. Kunne se at bagtalelsen af Vilhelm Leifer stadig er lyslevende i slipstrømmen efter ”Flammen og citronen”, viderebragt af folk som ikke gider åbne en bog. Vilhelm Leifer: Min tid har jeg, fordi den er udgået fra det lokale bibliotek. På bibliotek.dk kan jeg se, at den stadig står på 54 biblioteker, men ikke på vores eget. En uhyre vigtig bog om besættelsen og dens efterspil.
3. Hørt om Pia Valentin Lorentzens digtsamling “Tilnærmelsesvis fraværende”, som hun har udgivet på eget forlag. En digtsamling, der åbner for et helt særligt univers. Hun gør sig ikke til med nogen kunstfærdighed og formår alligevel at spille rent. Vi venter på en anmeldelse!
4. Fået min fortælling om spånkurve verden rundt.
5. Været med til at udrydde løgnen om høvding Seattles tale.
6. Have ført debat, indrømmet mest med mig selv, om Kommunernes Landsforening

Tags: , , ,

2 kommentarer to “Sær melding den sjette maj 2008”

  1. digtafon Says:

    Add. 3. Tak🙂

  2. perolofdk Says:

    – så kan jeg igen bande af TeleDanmark som lukkede for de hjemmesider, vi havde haft der mere end et tiår. Det er så svært at opdatere alle de links. Fkes. skal man denne vej for at finde nævnte side om spånkurve http://per-olof.dk/cdt/splint.htm – men nu er bogen udgivet og omtales her http://per-olof.dk/spaanbog.htm ……

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: