Facebook – ikke kun en tvivlsom affære

Illustration uden reference til Facebook c per-olof johansson

Det kan være vanskeligt nok at forklare for ikke-deltagere hvad Facebook er. Når Facebook diskuteres, er der ofte meninger fra folk, som ikke er med og så begynder problemerne. Selvfølgelig er der problematiske ting ved Facebook, men der er også nogle ting som er problematiske, fordi man ikke ved, hvad Facebook er.
Jeg har ikke tjekket om stud.scient.pol. Louise Thorn Bøttkjær, som 30.9.2008 skriver et indlæg i Politiken, hvori hun også inddrager Facebook som problematisk – skulle være med på Facebook. Hvis hun er, kan jeg ikke forstå, hvordan hun kan parallelisere TV-programmet ’Sandhedens time’ med Facebook.
Facebook er åbent for tilmeldte. Du kan begrænse adgangen til din flade. Så HVIS der er et problem, som på nogen måde kan minde om ’Sandhedens time’ så er det hvis nogen har givet alle på Facebook lov til at se alt på ens flade. Men det er altså under ingen omstændigheder ’hele verden’.
Jeg har vist 80 venner på Facebook. Jeg er gået ud fra, at når den og den sætter billeder ind, så er det netop for at jeg, hvis jeg har lyst, skal kunne se dem. Jeg er endnu ikke løbet ind i at nogle af disse venner har delt ud af ’hemmeligheder’. Det typiske, man nævner, er billeder fra fester, man ikke ønsker skal spredes. Tja, det er da altid bedre, at det er på Facebook og ikke bare på en hjemmeside. Det kan naturligvis ende med at blive belastende materiale for folk i fremtiden, f.eks. udover det med kærester så også i karriere-sammenhæng. Louise Thorn Bøttkjær kan da have ret i, at det er fornuftigt at minde om, at man skal holde igen med personlige oplysninger. Det kan også være fornuftigt at minde om, at man ikke skal sige ja-tak til enhver venneanmodning.
Jeg har udkastet et forslag om, at vi skal have en IT-Ombudsmand. Så opdagede jeg, at det forslag havde Morten Helveg Petersen allerede fremsat, uden dog at gå i detaljer med det. Det ville f.eks. være godt hvis Facebook ikke kunne erhverve rettigheder til materiale på Facebook som betingelse for deltagelse. Når rettighedsforholdene er så spegede, har jeg da f.eks. valgt, at jeg kun i meget ringe omfang indsætter billeder eller tekst i Facebook. Hvis jeg har billeder eller længere tekster jeg vil dele med jer, sætter jeg det i min blog eller på en hjemmeside og lader så linket fremkomme i Facebook. Jeg bruger ikke mange af de forskellige ’applikationer’ på Facebook. Det meste opfatter jeg som moderne legetøj, tit med indgangsvinkler jeg ikke bryder mig om – men så kan jeg jo lade være med at stige på – så enkelt er det. Jeg begrænser mig til noget, som blot ligner en lille udvidelse af mulighederne på bloggen her. Facebook har givet en hel del gode kontakter og kontaktudvidelser og kontaktmuligheder, det er vel ikke at beklage?
Tænker man sig, at man har deltaget i Facebook i mange år og der derfor er samlet meget materiale alligevel om den enkelte, selvom vedkommende har været påpasselig, så er det klart, at kun fantasi-en sætter grænser for, hvad det kan bruges til. Måske har Peter Dyreborg skrevet så interessante daglige oplysninger om, hvad han laver, at Facebook lader disse indgå i en bog osv osv. Jeg skal ikke yderligere bidrage med gode ideer, som jeg som rettighedeshaver ikke synes er gode ideer. Jeg har dog en smule opmærksomhed på mine rettigheder som forfatter, mens Facebookbrugere med anden baggrund næppe vil skænke rettigheder mange tanker – før det er for sent. Derfor skal Facebook slet ikke have de rettigheder, som de påstår brugerne har givet dem for at få lov at deltage.
Men jeg synes, det er at overdrive at påstå at Facebook er et led i den bølge, hvor ’selvpromovering er den eneste måde at skabe kontakt med omverdenen på’, som Louise Thorn Bøttkjær åbenbart mener.

Se Svar fra Gisle Hannemyr

Se Politiken om Forbrugerrådet om Facebook

Tags: , , , ,

5 kommentarer to “Facebook – ikke kun en tvivlsom affære”

  1. Peter Dyreborg Says:

    Hey PO.

    Så vidt jeg er orienteret kommer der allerede en bog om Facebook, bl.a. med diverse info om undertegnede, allerede i januar/februar 2009 på L&R. ,-p]

    /peter dyreborg

  2. harning Says:

    Nu har jeg jo ikke nogen profil på Facebook, så mine betragtninger er alene teoretiske.
    Rettighedsproblematikken synes jeg er særdeles væsentlig – og noget som enhver nok bør overveje ganske nøje, som du jo fx også gør.
    Når det gælder alt det andet – så finder jeg det ganske vanskeligt at se problemet, for selvfølgelig skal vi alle være opmærksomme på hvad vi poster på nettet – men jeg kan simpelthen ikke se hvorfor facebook skulle skille sig fra andre netsteder i den forstand.
    Facebook er hverken mere eller mindre problematisk så længe de ikke forlanger og tvinger brugerne til at afsløre intime detaljer. Og det er vis ikke noget sandsynligt scenarie.🙂

    Hvorvidt andre mennesker mener at selvpromovering er den eneste måde at skabe kontakt til omverdenen på… Tja.. sætningen i sig er vel noget ulden. For er det ikke det vi alle gør og har gjort i alle tider? Vi forsøger at vise vores gode sider til omverdenen, sælge dem, høste anerkendelse – det kaldes for øvrigt også for pli og almindelig god opdragelse.😀

  3. perolofdk Says:

    – hej Peter – tænte nok nærmest på at Facebook kunne udnytte dit materiale uden at spørge dig –

    – du siger Boel at “men jeg kan simpelthen ikke se hvorfor facebook skulle skille sig fra andre netsteder i den forstand.” -Måske gør det – ved at virke mere intimt, og man derfor lettere lader forsigtigheden fare?
    Man kan vel dårligt nok kalde programmet “sandhedens time” for selvpromovering – men Facebook forekommer mig ikke at ligne det program eller dets hensigter på nogen som helst måde!

  4. harning Says:

    “-Måske gør det – ved at virke mere intimt, og man derfor lettere lader forsigtigheden fare” – Jeg kan bare stadig ikke se hvordan det fritager den enkelte ansvar for at tænke sig om. Intimt eller ej – det er offentligt!

    Vedr. Sandhedens time, er jeg nødt til at melde helt pas, også i forhold til rent teoretiske betragtninger da jeg ikke aner hvad det er for et program.😀

  5. Peter Dyreborg Says:

    Udnyt Facebook før de udnytter dig – og det gør vi så!

    ,-p]

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: