Dyrt fravær

Mørke udsigter for sygemelding c per-olof johansson
Mørke udsigter for sygemelding c per-olof johansson

Per-Olof Johansson, I Frederiksborg Amts Avis 3.10.2008 og 6.10.2008, under titlen: Har lederskribenten selv prøvet?

I sin leder ’dyrt fravær’ skriver Frederiksborg Amts Avis (01-10-2008) at regeringen, arbejdsgiverne og fagbevægelsen er blevet enige om en plan for at bringe sygefraværet ned. Det er vel et mål alle kan være enige om. Lederen vil også gerne pointere, at det jo ikke kun er fordi det er dyrt med det fravær, en afkort-ning vil også være godt for den enkelte sygemeldte.
Det lader til at man ikke rigtig har øje for ’den enkelte’ når det kommer til stykket. Sådan er det jo svært, når man skal tale generelt. Begrundelsen for aftalen er at ”..en ud af fem med 12 måneders sygdom vender aldrig tilbage til arbejdsmarkedet, og her viser ny forskning, at man skal holde sig i gang.” Hidtil har en lægeerklæring været afgørende for fraværet, men den afskaffes åbenbart helt nu.
Det lyder helt ud i skoven. Og når den samtale med arbejdspladsen, som bliver obligatorisk, allerede skal ligge fire uger efter sygemelding, er der virkelig fare på færde. I lederens generelle tone slår skribenten sygdommene sammen til ’dårlig ryg, stress eller udbrændthed’, men variationerne er jo langt større og tit sammensatte. Hvis den påtænkte samtale skal afholdes allerede efter fire uger, vil det jo sige, at der samtidig med sygemelding indgår, skal udgå et brev om tid og sted for samtalen, for det er jo sådan bureaukratiet fungerer. For selv om man vil afskaffe lægeerklæringen, så må patienten altså stadig holde sig til, hvad lægen siger. Det vil sige, at inden samtalen med arbejdspladsen, skal der også være tid til samtale med lægen.
I dag er det sådan, at der efter en langtidssygemelding skal tages stilling til fremtidige arbejdsmuligheder efter otte ugers sygdom. For at dette skal kunne ske, skal der foreligge en lægeerklæring. For at sikre sig, at der er fornøden tid til at få denne, tid hos lægen osv, afsendes brevet fra sygesikringen til patienten inden der er gået fire uger.
Har lederskribenten mon selv prøvet at få den slags officielle skrivelser, der nærmest betvivler ens sygdom, på et tidspunkt hvor man kun kan kravle ud af sengen? Selvom man har prøvet det flere gange, er det altså ikke noget man vænner sig til. Det er et brev, hvis modtagelse og besvarelse kun klares med en fortrolig i hånden. Nu skal det brev altså af sted endnu tidligere. At jeg bliver så vred ved tanken vidner for mig om, hvor hårdt det har virket med de breve.
Hvor er overvejelserne om omkostningerne ved tilbagefald? Det er jo sådan, at hvad den ene kan klare, kan den anden ikke klare. Nogen tror de kan klare mere, end de faktisk kan klare. Det må da være noget, man allerede har erfaring for i sundhedssektoren. Der er folk, der tror de er klogere end lægerne – indtil de ligger der igen.
Enhver kan da også sige sig selv, at når vi taler om de sygdomsforløb, der nærmer sig 12 måneder, vil det være helt meningsløst for andre end læger at blande sig efter fire ugers forløb. Hverken patient eller arbejdsgiver kan på det tidspunkt have en fornuftig mening om de videre perspektiver, her må en læge ind i billedet. Hvis også lægernes faglighed nu skal betvivles af bureaukrater, hører alting op.

Tags: , , ,

2 kommentarer to “Dyrt fravær”

  1. Sygefravær 2 « per-olof.dk skriver…2 Says:

    […] Mit indlæg om sygefravær kom to gange i Frederiksborg Amts Avis. Vil nogen reagere? I dag er der et telegram fra Rizau omtalt i Frederiksborg Amts Avis, som jeg opfatter som et svar:”Claus Hjort mangler dokumentation” lyder overskriften. Videre siges det: “Førende eksperter er rystede over, at regeringen vil presse syge mennesker i arbejde. Der findes ingen dokumentation for, at arbejde gør syge raske.” […]

  2. Sygt syn på sygdom « per-olof.dk skriver…2 Says:

    […] indlæg om samme emne: Dyrt fravær og Sygefravær […]

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: