Religiøs indgang

Indgang til Rasbokil Kyrka sommer 2000

Indgang til Rasbokil Kyrka sommer 2000. © poj

Religion er jo i sin enkelhed, at mennesker antager at der er en guddommelig årsag til vor egen og verdens eksistens.
I daglig tale er det dog snarere de systemer, der er bygget op om den antagelse, som vi tænker på med ”religion”.
Nogle mennesker antages så endvidere at have en nærmere tilgang til guddommeligheden end andre, og hvis det virkelig er tilfældet, er det jo nok klogt at holde sig til, hvad de siger, lige som enhver ved pc’eren ofte må henvende sig til HelpDesk’en. En provst i den danske folkekirke skrev en kronik i Information, hvor han erklærede sig for at være en sådan ekspert. Det gav mig anledning til nedennævnte svar. Tilfældet ville, at jeg et par dage efter opdagede en gruppe på Facebook, som kalder sig Areopagos efter det bjerg i Grækenland, som omtale i Apostlenes Gerninger, og hvor Paulus erklærede, at han netop missionere for ”Den ukendte Gud”, for hvem de allerede havde rejst et alter! Gruppen erklærer sig som et forum for debat om religion, så derfor meldte jeg mig straks og bidrog med links til de fire sider hos mig, som jeg kunne komme i tanke om var relevante for gruppen. Da jeg selv lige skulle lidt igennem for at hive dem frem, må det jo være endnu mere besvær for andre, så de kommer også her, efter indlægget i Information.
Bare en strøtanke til sidst. Hvorfor er det nu lige, at vi mennesker ikke er forede i lighed med isbjørne, men blot har en pletvis behåring som vi endda tit føler ubelejlig og fjerner. Faktisk ser det ud til, at aberne burde være mere egnet til at leve i dette klima end os?

Religiøs kompetence?

Per-Olof Johansson, Lillerød

Information 17.1.2009
Peter Holm (Information 16.1.2009) taler om ’religiøs kompetence’. Det er vel så meget sagt, men jeg synes da, det er helt relevant at overveje, på hvilken måde den religiøse dimension skal præsenteres for børnene, og at det er forkert slet ikke at gøre det!
Traditionelt er det sket ved ”tvang” fra hver den, som anså sig for autoritet. Man kan da berettiget spørge, om det virkelig var den religiøse dimension, som blev formidlet, eller om det ikke snarere var tanketvang og adfærdsregler. Når det som oftest var det sidste, var den enkelte alligevel henvist til selv at finde dimensionen – eller lade være. Samfundet kunne bilde sig ind, at praktiseringen af adfærdsreglernes ”som om”, var den ægte vare. Er det ikke den afsporing, hovedpersonen i de såkaldte evangelier gør op med?

Links til per-olofs sider med religiøse emner:

Gud skabte verden – hvem ellers?

Om tro som trofasthed mod livsmålet

Guds straf og slægtstræet – om Linné og folketro

Om troens spor i en slægt

Verdens mærkeligste alterparti?  Mogens Koch i Lillerød Kirke

Tags: ,

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: