Strindbergnoter

August Strindberg som træmand. c poj

August Strindberg som træmand. c poj

Per-Olof Johansson

 

 

Nogle er eksperter – andre finder nu og da et lille korn – vi har vel brug for begge dele. Amatøren kan dog ofte føle sig på usikker grund – finder man nu noget, som er eksperten alt for velbekendt? Ofte venter man derfor med at køre videre i sporet til sagen er nærmere undersøgt. Jeg kan dog godt lide at der er flere ting i gang. Læste forleden, at André Breton udmøntede et udtryk: den objektive tilfældighed. Om det kun gik på kærligheden husker jeg ikke, men jeg kan godt lide udtrykket. Jeg synes det sammenfatter min kurs udmærket! Der er opstået strid om udgivelsen af kæmpeprojektet ’Strindbergs skrifter” og det minder mig om nogle detaljer vedrørende Strindberg, jeg gik op i for mange år siden og finder mappen frem. Det handler om Frøken Julie og mulige inspirationskilder. Udgangspunktet er fundet af en bog hvor fem bøger er indbundet sammen. Det har været i ganske pæn halvlæderindbing. Rød ærredsryg med guldtrykt: ”En Pariserindes Historie, Frøken Julie M.M.”.Der er et ejernavn ”Marie Kruuse” to steder, hvilket jo mange kan hedde. Til sidst i bogen nok endnu et ejermærke, måske et H og et S. En af bøgerne er Frøken Julie. Men nu tager vi dem fra en ende af: 1. Octave Feuillet: En Pariserindes Historie, oversat af A.A. Kjøbenhavn 1881. 168 sider 2. Strindberg, August: Frøken Julie. Med et forord af Forfatteren. Oversat af Nathalia Larsen. Kjøbenhavn 1889. 92 sider. 3. Alcott, Louise M.: Sophies Hemmelighed. Oversat og forsynet med Gloser af Mrs. S. Kinney. Kjøbenhavn 1885. 40 sider. 4. [Achard, Amedee: To Noveller. 1861. ]Titelblad mangler: I Koral-Armbaandet II Daniel. 184 sider. 5. Hackländer, F.W.: Ein Eisenbahn Abenteuer.U.å. Illustrationer dateret [18]85. 56 sider. Det kulturelle hovedværk kommer med tiden til at rage højere op over sin samtids øvrige frembringelser end rimeligt er – især mindre rimeligt på baggrund af, det det er dem, der oprindeligt har dannet bagtæppe og forståelsesramme – således som det fremgår af dette samlebind. Marie Kruuse – hvem hun end måtte være – har i samtiden samlet denne antologi. Ledetråden er det romantiske og melodramatiske med kvinden i centrum. Nr. 1: Problemerne i Pariserinden meget lig dem i Frøken Julie – og det hedder hendes kammerpige i øvrigt! Har motivet med en elsker af en lavere stand jf. ”Frøken Julie”. Har motivet med moderen, der ved hjælp af barnet beskytter sig mod elskeren, jf. Strindberg i ”En dåres forsvarstale (Oslomanus) Kbh. 1977. Oversætteren er iflg. Munch Petersen August Arguil. Nr. 2. Ingen kan definitivt sige, hvilken af de udenlandske oversættelser, som stemmer bedst med manus. Iflg. Strindbergs breve var både tysk og fransk oversættelser under udgivelse efterår 1888 – men ingen kender dem åbenbart. Hele historien er spændende for bognørder. Hvad status er i dag, skal jeg ikke kunne sige. Min reference for længe siden var Harry Bergholz: ”Toward an Authentic Text og Strindberg’s Fröken Julie” fra Orbis Litterarum IX/1954 p.167-192. I dag skal man rundt om Strindbegprojektet, vil jeg tro. Sven Holm har oversat Frøken Julie – men efter hvad? Har i sidste scene en sætning., hvor Julie siger, at hun er halvt mand og halvt kvinde, som ikke findes i udgaven fra 1889 – og som ikke forekommer i sammenligningen mellem manus og svensk udgave 1888. Efter Strindbergs egen note om oversættelsen, må den danske udgave betragtes som den egentlige førsteudgave, idet han skriver: ” Oversættelsen er foretaget efter den omarbejdede Original med Udeladelse af den svenske Forlæggers Digterforsøg i Forfatterens Text.”.

Tags: ,

En kommentar to “Strindbergnoter”

  1. per-olof.dk Says:

    Man ser i August Strindbergs Samlade Verk band 27, 1984, Fröken Julie, Et naturalistisk sorgespel, s. 99-190, kommentar s. 292 – s.321.
    Her får man s. 313 at vide, at denne udgave er rettet på grundlag af en blækanalyse med infrarød belysning, således at den oprindelige første svenske udgaves rettelser fra forlæggerens side, nu er væk, hvorfor den ovennævnte Bergholtz’s forsøg er at anse for forældet. Forholdet til den danske, af Strindberg selv godkendte udgave og denne er ikke direkte berørt, bortset fra at det siges, at omredigeringen medførte forskellige urimeligheder i teksten. Det korte af det lange udgivelsesmæssigt må være, at den danske udgave er den første af Strindberg selv godkendte, og at han åbenbart ikke siden selv interesserede sig for spørgsmålet!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: