Vårguld i Møllevænget

 

 

Photo: Vårguld i Møllevænget c poj

Photo: Vårguld i Møllevænget c poj

Ved at høre om den japanske havetradition, må jeg tænke på vor egen opfattelse, eller rettere min egen. Den japanske have står stille, planterne står stille. Bevares, vandet løber, blomsterne blomstrer, men træerne holdes på fast størrelse. Jamen det er jo væksten, selve væksten som er haven. Her rumsterer i mit hoved ordet ’væksterne’ – planter i vækst er havens et og alt.

I dag er det vårguld, der gør sig set. Forsytia efter en vis englænder, men nordmændenes ord ’vårguld’, som jeg fik af Thordis, siger mere. Planten kom til altanen fra Søren og Lis. Den var dog hurtig for stor til potten og blev sat ned i haven. Stedet var logisk nok dengang, ud til en åben plads foran garagerne. Siden voksede rosenhæk og liguster nærmest henover den, og pladsen er nu stedet for affaldsstativer. Men væksten har ændret på sagen! For forsytiaen har fået lov til at vokse, mens omgivelserne holdes nede og i dag ses resultatet! Det er vår og påskeliljer med perlehyacinter som blomstrer, og liljerne skyder dagligt med skarpt og tulipanernes knopper rødmer – men vårguldet lyser så kraftigt, at man næsten tror, den er alene om at repræsentere vår! Jeg tager et billede, som slet ikke stråler som virkeligheden.

Sørensens birk – som vi kalder den – vil dog snart overdøve den med ti-tolv meter. Også den var potteplante engang. Så lavede Sørensen et hul i rosenhækken og plantede birken ud. Sørensen har været død i mange år, men her står hans birk med sine aner fra istiden og vokser et stykke hvert år. Vi kender den fra da den bare var en pind i en potte. Her er intet pumpeværk til at lave vandløb med til at afspejle livets gang – vi har et træ, som fortæller. Her kommer optakten:

 

Istiden så langt væk,

efter den kom bart land,

og efter bart land kom planterne.

Her var skov, siger de,

ikke så længe siden.

Tusinde år, siger de,

så kom indvandrerne,

de siger, det er deres land.

Da jeg var barn, var her marker,

her voksede korn.

Jeg fandt en kværnsten,

da vi ryddede til blomsterhave.

På bakken lå en mølle kort før min tid.

Her er treetagers huse og også en have.

Sørensen havde en birk,

der blev plantet mellem roserne:

Istiden lyslevende i tolv meters højde.

 

per-olof.dk

Tags:

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: