Jeg henleder opmærksomheden på –

Fokusdigt 4 - c per-olof johansson

Fokusdigt 4 - c per-olof johansson

Vistnok affødt af Henrik Bandaks blog og egen situation:
Da der ikke kan være fuld offentlig opmærksomhed om alt og alle, træffes der nogle valg. Hvad offentligheden derfor ser er eo ipso det og de valgte. Det fravalgte, de fravalgte eksisterer jo ligefuldt. I hvilken forstand der kan tales om, at der er valgt rigtigt, vil veksle. I den grad det fravalgte finder veje for overlevelse, har eftertiden en mulighed for vurdering og omvalg.
Situationen for de fravalgte kan opleves som frustrerende. Det vil nogle kunne bruge til at ændre situationen, det kan afføde digte, skuespil, romaner og forbedrede opfindelser. At de valgte ikke er reddet fra frustration er en vis fødselsdagsperson et godt eksempel på. Mer vil have mer. Mange som offentligheden kaster sin opmærksomhed på, har selv søgt opmærksomheden, men ender med at opleve den som noget, de prøver at flygte fra, ikke altid let at forstå for de fravalgte.
Druk har været mange fravalgtes udvej ud af frustrationerne. Grænsen for hvornår en jævnlig rus bliver til druk og alkoholisme er individuel og kan først beses efterfølgende – og for sent. Som det danske samfund hidtil har artet sig som velfærdssamfund, har selve overlevelsen dog ikke været problemet. Derfor har de fravalgte haft muligheder for at udfolde sig trods den manglende opmærksomhed. Hvor stor er offentligheden? Vil den fravalgte stille særlige krav til sin offentlighed er han eller hun naturligvis på den. Med Internet og print-on-demand er der i hvert fald for forfattere muligheder som aldrig før. Der er nemlig mange forskellige offentligheder, i modsætning til hvad medierne prøver på at bilde os ind, i deres objektiv er der kun en offentlighed, der tæller: deres egne brugere.
Det er godt, at der er andre, selv om nærmere beskrivelse nok kræver et særligt fag! Det vil være selvmodsigende at forlange, medierne skulle have en særlig rubrik for det og de fravalgte. At slå sig op på at være fravalgt, virker kun et øjeblik, hvis det overhovedet virker. Derved bliver det fravalgte jo blandt det valgte osv.

Læs dette apropos: Den ukendte bestseller – når nu Jussi osse bor i Allerød!🙂

Dette er nok osse et apropos. Det er en let forsinket kommentar, som jeg før ferien sendte til Politiken. Jeg formoder, det ikke blev trykt:

 

Boghandel forandres – som alt andet.

 

Per-Olof Johansson

 

Første reaktion på Bibliopaten, Jes Stein Pedersens klumme i  Politiken 290509  –er selvfølgelig: Hvor har han ret!Men har han ret? Har han ret i at om 30 år er vi henvist til at opleve boghandlen på Frilandsmuseet.

 

Læs videre her: Boghandel forandres –

 

 

Tags: , ,

En kommentar to “Jeg henleder opmærksomheden på –”

  1. per-olof.dk Says:

    16.6.2009: Om boghandel: En artikel i Politikens kulturdel og i lederen debatteres situationen for forlag og boghandlere. Den debat som vel Bibliopaten rejste og som jeg kommenterede, uden at avisen dog ønskede at bringe mit indlæg – de svarede dog heller ikke, så afvisningen måtte jeg tænke mig til!
    Lederen i dag slutter sålunde: “Men hvorfor tænke så konservativt i bogbranchen? Hvorfor ikke i langt højere grad udnytte internettets muligheder. Hvorfor ikke udgive den smallere litteratur elektronisk og spare papiret?
    På den måde vil det nye komme både hurtigere og mere uforudsigeligt bredt ud. Måske på flere sprog samtidig, i nye blandformer med andre medier, til diskussion i forskellige fora, sjovere og langt mere levende, end konkurrencen med slik og batterier om at være det produkt, der står nærmest kassen i supermarkedet. ”

    Her til har jeg denne kommentar:
    Hvorfor tænke så konservativt i pressen? hvorfor ikke i langt højere grad udnytte internettes muligheder? Hvorfor ikke anmelde den elektronisk tilgængelige litteratur på lige fod med anden litteratur? Så ville Net-Bog-Klubben måske ikke være lukket,(bøgerne kunne ses før køb på nettet!). Så ville der måske være flere, der havde hørt om de mange udgivelser, jeg selv har lagt ud på nettet? Hvorfor sidder pressen som en anden skødehund og venter på det, pappa Gyldendal prioriterer højt, i stedet for selv at træffe nogle valg om godt og skidt?
    Hvorfor går man forresten ikke ind og bidrager til debatten her på nettet (jo Bibliopaten gør – men hvad med jer andre? – )

    Som jo er for langt for Politikens kommentarfelt – derfor står det så her.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: