Bjergtaget i Toscana

San Gimignano set fra Fattoria di Fugnano vingården foto: c poj
San Gimignano set fra Fattoria di Fugnano vingården            foto: c poj

Ordet ’bjergtaget’ er ikke så dårligt, skønt det vel må hentes op af glemmebogen. Den, som blev bjergtaget, skal vel forstås som en trolden eller ellepigen med den hule ryg fik lokket ind i bjerget og ikke slap ud til menneskene igen.
Efter en lille uges tur til Toscana, forstår jeg meget vel den, der bliver bjergtaget af Italien. Selv har jeg for flere år siden afskrevet Italien som land at besøge. Og så havnede jeg der alligevel.
Hvordan så administrere denne store oplevelse? For mig vil det være normalt  at indrette en større samling bøger om emnet og ’følge op’. Her står jeg alt for bevidst foran det store bjerg af litteratur og kunst, som jeg jo slet ikke magter at give overkommelige proportioner, så jeg prøver at lade som ingenting.
Inden rejsen var jeg hos en marskandiser stødt ind i en lille tynd bog med tegninger og små rejseberetning fra Italien. Prisen var intet at tale om i den store stak, den fulgt med i, og jeg bladrede da lidt i den, inden vi drog af sted, jo såmænd den lød interessant.
Se så til morgen får jeg fat i den og den folder sig ud. For lige dér har jeg jo været! Vi har gået i den gade og selv om bogens beretninger er skrevet for snart 50 år siden, så kan man ikke være mere enig med ham om San Gimignano: ”Byen er udpræget middelalderlig (ca 1200 – 1400) og er karakteristisk ved alle sine meget høje firkantede tårne, der stritter i vejret på en pudsig måde og gør i grunden stedet mere interessant set fra hovedvejen, man kommer fra, end når man står midt inde i byen, hvor man ustandselig skal lægge hovedet bagover, for at se til vejs ende på tårnene.” Vi så byen i det fjerne fra vingården Fattoria di Fugnano, og Poul R. sagde, han efter det besøg bedre forstod, at man kunne være uenige om, hvor mange tårne, der egentlig var i den by.
Bogen er skrevet af en Svend Albrectsen og hedder såmænd ”Italien”, med underteksten ”Genoplevet i tegninger og dagbogsblade.” Jeg kan også læse om hans besøg i Siena, glæde mig over hans bemærkninger om domkirken og dens omgivelser, ærgre mig over, at vi ikke fik tid til at bese rådhuset indvendigt. Men jeg kan nu bedre med indlevelse læse de øvrige afsnit, hvor jeg ikke fik sat min fod. Her kan man se, at tegninger kan give os noget, som vore mange fotos ikke kan få med. Det er heldigvis en ganske tynd bog. Jeg fik lidt turistlekture med mig hjem, for at kunne fastholde mere end hukommelsen umiddelbart ville tage imod, og der må det standse. En ting jeg dog vil eftersøge, er Pirandellos beretning eller novelle om sit år i Chianciano Terme, hvor vi boede og til sidst ikke følte os som fremmede. Små afsnit var anbragt rundt om på huse i den gamle bydel. Den har jeg endnu til gode, har blot en forestilling om, at den faktisk er oversat til dansk.

per-olof.dk

Albatros Rejser

Hotel Sanremo, Chianciano Terme – her boede og spiste vi godt.

Tags: , , , , ,

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: