Ud & Se med ny Standart

Nystanda_1

Litteraturmagasinet Standart fortalte ved udgivelsen af 23. årgangs nr. 2 om sin relancering ved et møde i København – for at vi på Sjælland skulle, og især jer københavnere skulle, få kendskab til dets eksistens. 30-40 mennesker var der vel klemt sammen i den lille bogcafé. Her hørte vi en af redaktørerne præsentere den redaktionelle linje, En digter, Knud Steffen Nielsen læste op, to kritikere, Lars Bukdahl og Tue Andersen Nexø debatterede situationen for de litterære tidsskrifter. Før, imellem og efter var der minglen, noget der sikkert især er udbytterigt for rygere, der ikke er så bordfaste.

Redaktøren fortalte, at ved en undersøgelse af landets (dengang) 500 biblioteker, var der 50 abonnenter på Standart! Så hører man om det nye nummer og erhverver et eksemplar og bladrer rundt og forundres. Hvis man er bibliotekar må dette tidsskrift da simpelthen være et, man SKAL have læst eller i hvert fald have indenfor rækkevidde! Den sædvanlige vise om, at man hurtigt kan bestille det hjem er netop i denne sag for langt ude! Det kan da godt være, at der er flere tidsskrifter, der kan smykke sig med undertitlen ’litterært tidsskrift’ end bibliotekerne kan være ajour med – der er ikke 25 andre med en lignende lødighed og bredde, det må slet og ret kaldes løgn, hvis nogen skulle påstå det.

Lederen har gode argumenter for at vi ikke kan klare os med avisernes bogtillæg, som jo oftest misforstås som litteraturtillæg, men langt fra er det. Som forfatter på den kant, hvor man ikke anmeldes, sender man dog ud fra en logik der siger, at ingen kan anmelde noget, de ikke har haft mulighed for at se, sin bog til anmeldelse i øst og vest, og selvfølgelig også til Standart. Også uden at opnå at blive anmeldt, vil jeg dog anbefale tidsskriftet til enhver litteraturinteresseret OG til enhver samfundsinteresseret. Litteraturen er jo ikke et lukket rum for litteraturens egen skyld. Medierne peger ud på begivenhederne mens litteraturen oftest peger på os selv, og vi er vel også en del af samfundet? Nummeret rummer meget mere end jeg endnu har kunnet nå at læse. Jeg skal blot nævne et par fristelser, der gå ud over de rene anmeldelser, som der er rigtig mange af: ’Uaktuelle’ portrætteringer af Joyce, Edgar Lee Masters og en Sigurd Mathiesen, jeg aldrig har hørt om. Per Aage Brandt med en ’Kritik af den rene litteratur’ – se selv efter..(28.6.09: ups indholdsforetegnelsen ikke på nettet endnu – kommer nok!)

Tue Andersen Nexø nævnte DSB’s tidsskrift ’Ud & Se’ som et eksempel på et blad, hvor der gives plads for litteraturen. Jo jeg kan godt huske et og andet derfra af den art – og dog også meget andet, som bare ligner så meget andet fra aviserne. Folk der interesserer sig for motorsport, køber et tidsskrift for motorsport. Folk der interesserer sig for litteratur køber ikke et litteraturtidsskrift i samme omgang. Måske kunne man give alle de forbandede ikke-købere et stød i maveregionen ved at omdele Standart i togene med et omslag fra ’Ud & Se’ – her er rigelig med horisont til at kunne leve op til den titel!

 

per-olof.dk

Tags: , , , , ,

2 kommentarer to “Ud & Se med ny Standart”

  1. Jonathan Says:

    Hej Per Olof

    Tak for din omtale.
    Det var dog ikke specifikt Standart jeg henviste til da jeg fortalte at et litteraturtidsskrift i gennemsnit bliver indkøbt af 52 ud af 546 folkebiblioteker – det var et reelt gennemsnit for de 17 litteraturtidsskrifter DK pt. kan byde på… men det gør selvfølgelig ikke sagen bedre…

    Mvh Jonathan Nielsen
    Redaktør på STANDART

  2. perolofdk Says:

    – hej Jonathan – tak for korrektion – det er en af de mange go’e ting ved nettet – at man kan korrigere. Men så kunne det jo være interessant at vide, hvor mange biblioteker, der abonnerer på Standart? Er det en forretningshemmelighed?🙂
    Noget vi alle, der efterspørger litteraturtidsskrifter, kan gøre, er at spørge efter det på biblioteket. Det er jo ikke så oplagt, at hn, som abonnerer, også følger op med at spørge efter det på biblioteket. Men det er nok en nødvendighed, for ‘de andre’ ved slet ikke, at muligheden eksisterer! Jeg spurgte selv efter Standart på Allerød Bibliotek, hvor jeg ikke kunne finde andet end en tom kasse. Faktisk er abonemmentet fortsat, men der var skiftet leverandør, og hn havde ikke leveret endnu, hverken nr. 1 eller 2.!
    Resultatet er jo så det samme: Tidsskriftet er ikke til rådighed og kommer måske kun fordi der er en spørger!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: