Fra billedteksten: “Det gælder om at kunne holde det størst mulige antal kurve. Hver af de unge damer arbejder med seks ad gangen.”
Rasmus Bo Sørensen skriver i dagens Information om selvudgivelser. I den indledende klamamse står bl.a.: “Forfatterne er dig og mig, og bøgerne handler om alt lige fra spånkurvens historie til personlige gudsoplevelser.”
Jeg bilder mig dog ikke ind med ‘En tid med spånkurve’ at have skrevet spånkurvens historie as such. Hvad jeg har gjort er at bidrage til, at dette hjørne af kulturens historie ikke helt går i glemmebogen. Spånkurven var i sin tid en vigtig hverdagsgenstand, kendt af alle. Qua min opvækst har jeg unikke forudsætninger at trække på, når historien skal fortælles, foruden jeg har samlet det kildemateriale, jeg har kunnet opstøve. Bogen bringer desuden en række unikke billeder, der kan bidrage til at holde historien levende.
Hvad enten man nu med rette eller urette kan anbringe min bog blandt ekstremerne, så er jeg i hvert fald glad for, at at Information får givet læserne et vink om dens eksistens!
Lidt sjovt er det, at kunne påstå, at min bog omfatter begge nævnte ekstremer. Jeg har nemlig fundet det opportunt at medtage to breve fra 1890’erne fra en kurvemager, som dels er kilder til spånkurvens historie, dels er kilder til, hvordan nogen dengang forenede arbejde og gudsforhold, noget det kan være vanskeligt at redegøre for i et referat, men som disse breve tydeligt anskueliggør!
Tags: spånkorg, spånkurve, splint basket
Skriv et svar