Almen ekstraskat

 

Lejere i almene boligerbetaler ekstraskat, når andre får skattelettelser -

Per-Olof Johansson, Lillerød. [Afvist som læserbrev af Politiken 19. februar 2010]

 En almen ekstraskat kunne være relevant og retfærdig – men hvor er retfærdigheden henne, når overskriften i virkelighedens verden hedder ”Ekstraskat for lejere i det almennyttige boligbyggeri”.

Jeg kan pege på tre merudgifter, som vi lejere må opfatte som ekstra skatter.

1. Byggeriet er sat i verden med fordelagtige lån. Til gengæld hører tilbagebetalingen aldrig op! Lånene betales ud, men betalingen fortsætter – nu til Landsbyggefonden. Noget for noget – men når staten så stikker hånden i pengetanken, enten blot for at få flere penge i statskassen eller for at ændre formålet fra fornyelse af de eksisterende boliger til brug for nye boliger – så er det for os at forstå som ekstra skat.

2. Hvordan kan man yderligere udnytte, at byggeriet i tidernes morgen har fået støtte? Jo, kommunerne får mulighed for at bestemme hvilke boligsøgende, som kan få en lejlighed i det almennyttige boligbyggeri. Dog uden at kommunen påtager sig ansvar for hverken huslejebetaling eller vedligehold af lejlighed eller de sociale problemer, der i mange tilfælde (nej, ikke i alle!) følger med. De omkostninger som overvæltes på de øvrige lejere, kan kun have navn af ekstraskat.

3. Seneste påfund er, at de administrationsselskaber, boligforeningerne har dannet i fællesskab, nu skal opfattes som erhvervsforetagender på linje med andre, hvorfor deres ydelser til medlemmerne skal momses! I en tid med skattelettelser til de velhavende og en finanskrise skabt bl.a. af overbelåninger i det private byggeri, forstår vi lejere i det almennyttige byggeri dette som en ekstraskat.

Vi ved godt, at det er regeringens hede drøm at få forvandlet den almene boligsektor til privat eje. Jeg ser for mig, at der i skatteministeriet er udlovet den helt store præmie til den medarbejder, der finder det trick, som kan smadre os. Men der er sikkert også småpræmier til hver den, som kan finde  på nye ekstraskatter.

20.2.10: Jyllands Posten: http://epn.dk/samfund/article1986058.ece : Almene beboere er bange for at miste  jobbet – ja det tror pokker, hvornår får medierne øje på at ‘danskerne’ er ikke bare ‘danskerne’  men at vi er delt op i flere klasser?

Trykt i Frederiksborg Amts Avis  29.3.2010 under overskriften “Hvor er rimeligheden henne?” – EN FIN OVERSKRIFT, som avisen selv står for! Tak. Jeg havde tilføjet følgende til ovenstående: ” Når Landsbyggefondens penge ikke kan tages i anvendelse til de nødvendige fornyelser af de eksisterende almennyttige boliger, så er dét måske vejen frem. Gør man boligerne i det amennyttige boligbyggeri mindre attaktive, så kan man måske ad den vej slippe af med dem.” — foranlediget af denne udmelding fra  boligselskabet KAB’s adm. direktør, Jesper Nygård, som er formand for Landsbyggefonden: http://www.sn.dk/artikel/47074:Danmark–Almene-boligselskaber-vil-have-flere-penge

Foranlediget af Politikens gode leder 30.3.2010 kunne jeg have tænkt at sende dem mit indlæg igen- det gør jeg så ikke – men vi er faktisk nogle som allerede BETALER en ekstra skat på vores boliger.. http://politiken.dk/debat/ledere/article936020.ece

3.4.2010: Hver dag måler jeg debatindlæg i Politiken med den alen – at de ikke ville bringe mit indlæg om den ekstraskat, som vi i de almene boliger synes vi betaler – og tænker: “synes de virkelig dette er vigtigere?..” – nogle gange er det, men ofte er det slet ikke, men sikkert mere underholdende, i hvilken gruppe skal jeg nu placere dagens indlæg om ‘Hulke Hulda’…. Den kunne godt have været noget andet end ren underholdning, men det var åbenbart for let at slå alt, der kan kaldes bekymring ind under samme hat / så nærmer det sig pjat – berettiger ikke den flotte opsætning som led i ‘Debatten’. –

Tags: , , , , , , ,

3 kommentarer to “Almen ekstraskat”

  1. perolofdk Says:

    Når jeg garnere en tekst i min blog eller på de sider jeg tidligere kaldte ‘trykt og utrykt’ med oplysningen om afvisning fra dette eller hint blad, er det ikke så meget for at skilte med fornærmethed, som det er forbrugeroplysning. Aviserne får virkelig flere indlæg end de kan trykke. Så er det jo op til hver læsers smag at bedømme, om valget er det rigtige. Hvis man kun kender de trykte, hvordan så have en mening om sagen?
    Hvad jeg har glemt er at lave en henvisning såsom ‘afvist læserbrev’. Det vil jeg gøre i fremtiden.

  2. harning Says:

    “Dog uden at kommunen påtager sig ansvar for hverken huslejebetaling eller vedligehold af lejlighed eller de sociale problemer, der i mange tilfælde (nej, ikke i alle!) følger med. De omkostninger som overvæltes på de øvrige lejere, kan kun have navn af ekstraskat.” – Jamen det er lige som det frivillige sociale og juridiske arbejde vi alle efterhånden forventes at ikke bare udføre men også være kompetente til. Jeg synes det er besynderligt at hvis en tømrer udfører tømrerarbejde for sin nabo så kaldes det for sort arbejde – men hvis en socialrådagiver, en pædagog eller en jurist arbejder for staten uden at få løn for det, ja så er det da ikke sort arbejde. Nej, så er det frivilligt socialt arbejde – ganske grattis for staten!
    Og bedre bliver det naturligvis ikke af, at de mennesker som forventes at påtage sig denne ekstra skattebyrde eller dette ekstra ulønnede arbejde oftest hverken har økonomien eller uddannelsen til det.

    (vedr. din kommentar – så synes jeg det er glimrende og tænker at jeg selv vil påbegynde samme praksis idet det ofte undrer mig på hvilken måde og med hvilke øjne forskællige kronikker modtages, så jeg er bare glad for din, denne yderlige oplysning til et indlæg.🙂 )

  3. Per-Olof Johansson Says:

    – interessant vinkel, du der fik frem, tak!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: