Erling Kristensen, marts og rejser

Erling Kristensen (1893-1961) skriver om marts: ”Aldrig før i menneskehedens historie har verden været så lille og rejsemulighederne så store. Der angles med løfter om alverdens herligheder: Middelhavets – i brochurernes altid blå bølger – sydens sol. Ja selv USA’s formidable tillokkelser er inden for rækkevidde. Gang på gang er man ved at overgive sig, og jeg havde allerede slikket på frimærket til rejsebureauet, da jeg kommer til at kaste et blik ud ad vinduet. Og ansigt til ansigt med det højhimlede jyske martslandskab, opdager, at jeg siddende i skrivebordsstolen allerede er engageret, ikke blot i den billigste, men den interessanteste af alle tænkelige selskabsrejser: Den, der startede engang med livets begyndelse, og siden er fortsat gennem de rigeste af alle rejsemuligheder: rejsen gennem årstidernes evigt skiftende eventyr.”

Så han bliver hjemme og det efter en af de mildeste vintre, han mindes. Det er skrevet for mere end halvtreds år siden og kan bruges endnu. Nu har vi haft en af de hårdeste vintre længe og kan glæde os desto mere over rejsen ind i foråret. Så kan man da ikke rejse VÆK? Jeg gør det ikke.

I dag den 4. marts læser jeg Erling Kristensen. Det kunne jeg også have gjort i 1961, da de efterladte skitser ”Græshoppemusik” udkom. Det gjorde jeg ikke. Men respekten for ham må trods alt stamme fra 50’erne, måske læste jeg kronikker af ham i Information. Når jeg nu læser ham, så er det som at læse om egen barndom, som om man i sin barndom sad og lyttede til en voksen fortælle om sin nutid, om sin barndom. Jo ham gad man godt have kendt.

Man kan let finde hans bøger på loppemarkeder og i bogkasserne udenfor antikvariater, han er ikke dyr, så jeg har da taget flere med mig i tidens løb og haft glæde af dem. På  Hald Hovedgaard mødte jeg ham så i forhallen. Hvorfor et relief af ham er havnet der, ved jeg ikke, glemte at spørge. Der står at det er skænket Hald Hovedgaard i 2003 af familien.  Men jeg tog et billede og viser det her. Det blev taget for et stykke tid siden, lige nu er det udstillet i Viborg på udstillingen ’Viborg Bogby 2010’. I Hillerød solgte Hillerød Gymnasium den gamle bogsamling fra Frederiksborg Statsskole, i Viborg ham man bevaret Katedralskolens samling og viser den frem. Museet har viet et kapitel i udstillingen til Seeberg, Hultberg, J.V. Jensen og Erling Kristensen. Gæsterne kan komme tæt på forfatterne gennem portrætter, manuskripter, lydfiler med oplæsning og videoklip. Udstillingen varer til 6. juni, så det må vi nå!

Tags: , , , ,

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: