Om kurve i Danmark – Ikea med mere!

Kurve fra Vietnam - design Johanna Jellinek for Ikea
kurve fra Vietnam – design Johanna Jellinek for Ikea. Foto: poj

 

Frihedsministeren har sagt hvad han mener om kurve: Det er noget som ikke kan sælges. Han tog dog fejl i den konkrete sag, og han tager også fejl i almindelighed. Men det er klart at kurve lever ikke i en verden upåvirket af, hvad der i øvrigt foregår i samfundet, modeluner hersker alle vegne, derfor er salgsmuligheder altid et åbent spørgsmål.

– Dele af vores indsats er jo gået ud på at få folk til at lære at flette kurve, som ikke engang det lokale marked gider at afsætte. Hvis man kan flytte det hen til reelle produkter, der er markedsmæssig værdi i, er det til glæde for alle, siger Søren Pind.
En tur i Ikea kan overbevise om, at kurveflet absolut er et nutidigt fænomen. Det er dog ikke hverken danske eller svenske kurve, der sælges.

Selv når kurve fremstilles og sælges en masse, er der meget håndværk i processen, hvilket vil sige, at hver enkelt enhed kræver særbehandling og derfor med fordel fremstilles der, hvor timelønnen er lav. At flette kurve kræver oplæring, men ikke på et universitet, bedre hjemme og i barndommen.

Imidlertid er det også klart, at skal kurvene kunne konkurrere med andre varer, der tjener lignende formål, kræver det i mange tilfælde også en anden udformning end den traditionelle på fremstillingsstedet. Selvom en traditionel udformning nu og da bliver netop den, som opfattes som moderigtig.

Det nye er, at der komme en designer ind over. Ikea gør meget ud af sine designere, og der bliver også sat navn på kurvedesigneren, skønt ofte hedder det blot ’design Ikea of Sweden’. Der tages højde for, at kunderne forventer, at varen er ensartet, så den moderne køber får at vide: Kurvene er håndflettede, og derfor kan størrelsen variere en anelse. Indlysende for os andre. Der er i hvert fald mange kurvetyper som tilbydes, både til pynt og anvendelse, til opbevaring af stort og småt, kun et fåtal af kurve at bære noget i. Der er adskillige kurvemøbler.

Jeg falder for en lille unyttig kurv med låg, som dog kun kan købes sammen med den større version. Ydermere er den lille inden i den store og låget bundet på som man kun kan få et glimt af den lille – jeg køber nu sættet alligevel til at meditere over – her. Størrelse: den store Ø 13, H 16,5 cm og og den lille Ø 10, H 12 cm.

På nettet oplyses, at materialet er søgræs og at designeren hedder Johanna Jellinek, på salgslappen at fremstillingslandet er Vietnam. Dette sidste taget i betragtning er det lidt fattigt at kurvene gives navnet ’Åsunden’. Kurven er lavet med den teknik man anvender til en halmkurv kaldet ’løbbinding’. Bundter af søgræs er syet sammen med et sort, smalt plasticbånd. I virkeligheden er det vel låget, der gør, at jeg falder for den og gør den til noget særligt. Som man ser på billedet: Låget er bundet op i en top. H.P.Hansen siger, at man ikke skal kalde en sådan kurv for flettet, den er syet, Båndet kalder han ’skinne’.

H.P.Hansen: Jydepotter og løb. Øltragt fra Herning Museum

H.P.Hansen: Jydepotter og løb. 1944. Øltragt fra Herning Museum

Er Johanna Jellinek nu at forstå som kurvemager? Jeg finder ingen selvstændig hjemmeside for hende. Jeg kan se, at hun designer bredt, men finder kun disse to kurve plus fire andre fremstillet med samme teknik, mere fade-agtige. Vi kan altså ikke vide, om hun blot er tegner og overlader den praktiske udformning til håndværkerne i Vietnam.  I Arne Björnstads netop udkomne bog om Stockholms kurvemagere fortæller han imidlertid om, hvordan en svensk kurvemager får kontakt med kinesere i Malaysia og får dem til at fremstille kurvemøbler, som han og hans far har tegnet. Så det er ikke utænkeligt, at det er sådan det foregår. I H.P.Hansens bog ’Jydepotter og Løb’ kan Johanna Jellinek have hentet inspiration  – en øltragt ligner til forveksling hendes låg med top! Der er endda hul igennem!

I hvert fald synes jeg, det er interessant med denne udveksling. Det er svært at binde de ender sammen der hedder kurve fremstillet som ’håndværksindustri’, designede eller ej, hobbyfremstillede og så kunsthåndværk og kunst.  Men jeg mener, det bør være muligt at tage alle genrerne alvorligt. Jeg har slet ikke let ved det selv. For mig fandtes der f.eks.i min barndom kun én slags kurv, nemlig en spånkurv, en holdning, jeg herved højtideligt erklærer, at have gjort op med! Umiddelbart ville jeg ikke finder kombinationen af plasticsnor og søgræs acceptabel, på den anden side foretrækker jeg den for en beholder kun i plastic. På årets pilefestival i Århus fik opfattelsen af, at materialet skal være ’natur’ sig i hvert fald et skud for boven i udstillingslokalet i et projekt i forbindelse med klimatopmødet. Herom kan man læse i Husflid nr. 6 2009, eller se http://www.pil-flet.dk/

Jeg har endnu til gode at læse Anne Birgitte Beyers bog: ’Løbbinding – en kulturteknik’, som får megen ros i nævnte nummer af ’Husflid’, bakket op af tre siders interview. Åbenbart både en historisk redegørelse og en inspirationsbog til husflidsfolk. Sådanne behøver jo ikke købe en kurv – men også hun samler!

Her blev jeg altså offer for ’Åsunden’ fra Ikea i topform!

Tags: , , , , , ,

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: